DK145205B - Udspilingsdyvel til bagvedgribende fastgoerelse - Google Patents

Description

145205

Opfindelsen angår en udspilingsdyvel til indføring og bagvedgribende fastgørelse i plader, vægge, hulkaxnmersten og lignende bygningsdele med hulrum, hvilken dyvel omfatter en flangedel, en skaftdel og bøjelige udspilingsarme, og hvor-5 hos der på udspilingsarmene ved hjælp af hængseldele er anbragt indbyrdes forbundne, bøjelige stænger, der i udgangsstillingen danner imod hinanden vendende spidse vinkler med ud- udspilingsarmene ved deres hængseldele.

Dyveler af den omhandlede type anvendes især i forbindelse 10 med bygningsdele, som har hulrum. Under sådanne bygningsdele hører imidlertid også f.eks. plader, vægge, hulkammer-sten og lignende bygningsdele. Ved fastgørelsen føres dyvelen ind igennem en i bygningsdelen værende optagelsesboring, og derpå udvides de på dyvelen værende udspilingsarme ved 15 hjælp af særlige foranstaltninger. Udspilingsarmene bringes herved til anlæg imod bagsiden af bygningsdelen og tilvejebringer herved det for forankringen nødvendige vederlag.

Ved en stor del af de eksisterende dyveler, som er af plast, og som kommer på tale til brug i forbindelse med de nævnte an-20 vendelsestilfælde, er to udspilingsarme indbyrdes forbundne med stænger via et hængselled ved deres frie ender. Stængerne er selv bøjeligt indbyrdes forbundet. I den udgangsstilling, i hvilken dyvelerne føres ind i optagelsesboringen i bygningsdelen, er udspilingsarmene klappet sammen med stæng-25 erne som mellemlag, hvorved udspilingsarme og stænger strækker sig i hovedsagen parallelt med hinanden, i denne stilling befinder de to stængers forbindelsessted sig inden for det modsat indføringsretningen vendende område af udspilingsarmene. Udvidelsen af udspilingsarmene efter indføringen af 30 den enkelte dyvel i optagelsesboringen sker under indvirken af en udspilingsskrue, som griber ind igennem dyvelens skaftdel eller ved hjælp af et hjælpeværktøj på stængernes forbindelsessted. Stængernes forbindelsessted forskydes herved fremad i indføringsretningen samtidigt med, at hængseldelene 35 imellem stængerne og udspilingsarmene drives væk fra hinanden. Efter overskridelsen af en neutral midterstilling, ved hvilken stængerne og udspilingsarmene hver danner en vinkel 145205 2 på 180° med hinanden nås en selvlåsende stilling. I denne stilling forbliver udspilingsarmene på grund af de imod hinanden afstivende stænger i deres udvidede forankringsstilling, og dette selv efter, at udspilingsskruen eller hjælpe-5 værktøjet er blevet fjernet.

Por ved de nævnte dyveler at opnå en sikker forankring er det nødvendigt, at udspilingsarmene, stængerne og skaftdelen afstemmes med hinanden. Dette medfører imidlertid, at en bestemt dyveltype kun egner sig til bestemte bygningsde-10 le. Ved fastgørelsen i bygningsdele med hulrum må tilsvarende dybden af hulrummet være kendt på forhånd, og analogt må pladetykkelsen være afstemt med den dyveltype, der skal anvendes.

Såfremt hulrummet ligger for dybt eller pladetykkelsen er 15 for stor, lader udspilingsarmene sig ikke udvide så meget, at den neutrale midterstilling overskrides. Forankringen bliver herved utilstrækkelig. Ved for lille pladetykkelse eller for lidt dybtliggende hulrum, kan dyvlerne bevæge sig i aksial retning efter udvidelsen af udspilingsarmene og 20 herved slide eller gnide således imod borehullet, at kvaliteten af forankringen i væsentlig grad formindskes. I-fald dyvelen ikke rammer bygningsdelens hulrum og derved kommer til at ligge i massivt materiale, kan selv den svageste forankring ikke komme i stand, da udspilingsarmene ikke 25 lader sig udvide ved hjælp af udspilingsskruen eller et hjælpeværktøj, som opfylder denne funktion.

Ved en forankring af denne dyvel i en bygningsdel under overskridelse af den neutrale midterstilling for stængerne og udspilingsarmene, er der ikke mere mulighed for en sam-30 menklapning af udspilingsarmene. Der opstår derved den u-lempe, at dyvelen ikke mere lader sig fjerne fra bygningsdelen, og dette uafhængigt af, om der er en udspilingsskrue tilstede.

145205 3

Fra beskrivelsen til U.S.A.-patent nr. 3.213.746 kendes en ud-spilingsdyvel af den indledningsvis nævnte art, hvor stængerne i udgangsstillingen danner mod hinanden vendende spidse vinkler med udspilingsarmene. Fra udgangsstillingen presses udspi-5 lingsarmene ud i deres længst væk fra hinanden beliggende stilling ved hjælp af en skrue. I den herved opnåede neutrale stilling er forankringen forholdsvis utilstrækkelig.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en udspillngs-dyvel, som er velegnet til fastgørelse på plader af vilkår-10 lig tykkelse, til indsætning i bygningsdele med vilkårligt dybt beliggende hulrum og til forankring i massivt materiale, hvorved samtidigt udspilingsdyvelen i givet fald skal kunne lade sig fjerne igen.

Dette opnås ved, at dyvelen ifølge opfindelsen er ejendomme-15 lig ved, at hængseldelene i udgangsstillingen befinder sig længst muligt fra hinanden, og at hængseldelene i indføringsstillingen er bragt nærmere hinanden under en åbning af vinklerne til ca. 180°C.

Ved dyvelen ifølge opfindelsen står udspilingsarmene i ud-20 gangsstillingen, således at de danner en vinkel på ca. 180° med hinanden. De på udspilingsarmene påhængslede stænger danner sammen med udspilingsarmene i denne stillingen imod hinanden vendende spidse vinkler. Ved indføringen i bygningsdelens optagelsesboring, bringes udspilingsarmene nærmere 25 hinanden, hvorved ligeledes stængerne samt de hængseldele, som tilvejebringer forbindelsen med udspilingsarmene, bevæges imod hinanden. De to stængers forbindelsessted forskydes herved i dyvelens indføringsretning.

Såsnart dyvelen efter afslutningen af indføringsprocessen 30 har nået dens endelige stilling inden i bygningsdelen, udvider udspilingsarmene sig igen på grund af egenelasticiteten i det plastmateriale, der anvendes, og nærmer sig herved udgangsstillingen, så vidt dette er muligt, som følge af det i pågældende bygningsdel værende hulrum. Såfremt 35 det med hensyn til bygningsdelen drejer sig om en plade el- 145205 4 ler en del med et tilstrækkeligt stort hulrum og dybden af hulrummet eller pladens tykkelse omtrent svarer til længden af skaftdelen, kan udspilingsarmene fjedre fuldstændig tilbage til deres udgangsstilling. Hvis pladetykkelsen eller 5 dybden af hulrummet er større end længden af skaftdelen, fjedrer udspilingsarmene kun delvis tilbage. Hvis der ingen hulrum er til stede, idet det med hensyn til optagelsesboringen drejer sig om en ikke gennemgående boring, forbliver udspilingsarmene i deres indføringsstilling.

10 I alle de nævnte tilfælde bliver der med henblik på den endelige forankring drevet en udspilingsskrue, f.eks. i form af en kendt træskrue ind i dyvelen, hvorved denne efter at være nået igennem skaftdelen, går i indgreb med stængernes forbindelsesdel. Til dette formål er der på forbindelses-15 stedet fortrinsvis tilvejebragt en gennemgående boring, hvori udspilingsskruen selv skærer et gevind. Som følge af, at udspilingsskruen går i indgreb med stængernes forbindelsessted, presses udspilingsarmene imod bagsiden af bygningsdelen, hvorved den endelige forankring af udspilingsdyvelen 20 kommer i stand. Til denne forankring er det uden betydning, om udspilingsarmene lader sig helt eller kun delvis udvide tilbage til deres udgangsstilling. Ligeledes opnås en tilstrækkelig forankring, hvis udspilingsarmene ved hjælp af udspilingsskruen udvides tilbage ud over dens udgangsstil-.25 ling, hvilket f.eks. forekommer i tilfælde, hvor pladetykkelsen eller dybden af hulrummet er mindre end længden af skaftdelen. Derudover har dyvelen ifølge opfindelsen den fordel, at der opnås en tilfredsstillende forankring, hvis det drejer sig om en komplet eller ikke-gennemgående boring, 30 i hvilket tilfælde udspilingsskruen udvider de over for hinanden liggende udspilingsarme og stænger på en måde, der svarer til udspilingen af en udspilingsmuffe på kendte plast-udspilingsmuffer.

Da som nævnt den egentlige forankring først foregår som en 35 følge af inddrivningen af udspilingsskruen, har dyvelen i- følge opfindelsen endvidere den fordel, at den ved fjernelse af udspilingsskruen uden videre kan fjernes igen fra bygnings- 5 U5205 delen. Udspilingsarmene vil nemlig klappe tilbage til deres indføringsstilling, såfremt dyvelen i dette tilfælde påvirkes af kræfter i retning modsat indføringsretningen.

For at opnå en passende afstivning af udspilingsarmene i al-5 le forekommende anvendelsestilfælde, kan ifølge opfindelsen hængseldelene imellem stængerne og udspilingsarmene befinde sig omkring midten af udspilingsarmene, set i disses længderetning .

Til forbedring af styringen af udspilingsskruen, især i de 10 tilfælde, hvor udspilingsarmene ikke eller kun delvis udvider sig tilbage til deres udgangsstilling, kan der ifølge opfindelsen langs den ene side af den ene stang og langs den anden side af den anden stang være anbragt langsgående forstærkningsribber. I dyvelens indføringsstilling danner stæng-15 erne herved et nærmest lukket profil, som modvirker enhver tendens til, at udspilingsskruen bevæger sig ud til siden.

Hensigtsmæssigt kan der ifølge opfindelsen på skaftdelen være tilvejebragt et skulderstykke, som vender hen imod de to stængers forbindelsessted, og som tilvejebringer en begrams-20 ning, som hindrer udspilingsarmene i at vige for meget tilbage udover deres udgangsstilling. Dette har især betydning i de tilfælde, hvor pladetykkelsen eller dybden af hulrummet er væsentligt mindre end skaftdelens længde. Skulderstykket har endvidere den fordel, at styreboringen for udspilingssjcruen 25 herved forlænges oger således længere end længden af skaftdelen.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor 145205 6 fig. 1 viser dyvelen ifølge opfindelsen, set fra siden, delvis gennemskåret i udgangsstillingen, fig. 2 den i fig. 1 viste dyvel, set ovenfra, og fig. 3 den i fig. 1 viste dyvel, set fra siden, delvis gen-5 nemskåret i indføringsstillingen.

Som det fremgår af fig. 1-3, består dyvelen i alt væsentligt af en flangedel 1, en skaftdel 2, udspilingsarme 3, 4 og stænger 5, 6. På de to stængers 5, 6 forbindelsessted er der tilvejebragt en koaksialt med skaftdelen anbragt 10 styrebøsning 7. Medens skaftdelen 2 er gennemtrængt af en boring 8, har styrebøsningen 7 en boring 9. Skaftdelen 2 . har endvidere et imod styrebøsningen 7 ragende skulderstykke 10, som ligeledes er gennemtrængt af boringen 8. Som det i-sær fremgår af fig. 2, er der på den ydre omkreds af skaft-15 delen 2 anbragt f.eks, fire med flangedelen 1 forbundne drejningshindrende vinger 11. Stængerne 5, 6 er hængslet forbundet med hinanden via styrebøsningen 7. Endvidere er stængerne 5, 6 forbundet med udspilingsarmene 3, 4 via hængselled 12, 13. På henholdsvis den ene side af den ene stang 20 5 og den anden side af den anden stang 6 er der anbragt en afstivningsribbe 5a, 6a.

Fig. 1 og 2 viser den opfindelsesmæssige, af plast fremstillede udspilingsdyvel i dens udgangsstilling. Denne udgangsstilling indtager dyvelen efter indføringen i en sådan byg-25 ningsdel, hvor der er et passende hulrum til rådighed, og dybden af hulrummet eller pladetykkelsen er lig med eller mindre end længden af skaftdelen 2. Til udspilingen af dyvelen efter dennes indføring i bygningsdelen, anvendes en i og for sig kendt og derfor ikke vist udspilingsskrue, som 30 drives ind i skaftdelens 2 boring 8. Den ud igennem boringen 8 ragende del af udspilingsskruen trænger ved yderligere inddrivning også ind igennem styrebøsningens 7 boring 9, hvor der som følge af de fremkommende gevindgænger sker en aksial fastlåsning. Den fortsatte inddrivning af udspilingsskruen 145205 7 medfører, at styrebøsningen 7 forskydes i retning imod indføringsretningen og driver udspilingsarmene 3, 4 via stængerne 5, 6 imod bagsiden af bygningsdelen, indtil udspilingsarmene på denne måde bringes i anlæg imod denne bagside.

5 En overudspiling, f.eks. ved for ringe pladetykkelse eller ved let bøjning af udspilingsarmene 3, 4 hindres ved, at styrebøsningen i et sådant ekstremt tilfælde støder an imod skulderstykket 10.

Såfremt pladetykkelsen eller dybden af hulrummet er større 10 end længden af skaftdelen 2, kan den ind i bygningsdelen førte dyvel kun udvide sig tilbage til dens udgangsstilling i ufuldstændig grad. I et sådant tilfælde danner udspilingsarmene 3, 4 ved styrebøsningen 7 en vinkel, som er mindre end 180°. Den endelige udspiling foregår også her på oven-15 for nævnte måde, hvorved også den nævnte vinkel bibeholdes efter anpresning af udspilingsarmene 3, 4 imod bagsiden af bygningsdelen.

Fig. 3 viser udspilingsdyvelen ifølge opfindelsen i indføringsstillingen. Dyvelen klappes manuelt ind i denne ind-20 føringsstilling fra den i fig. 1 og 2 viste udgangsstilling.

Fra indføringsstillingen fjedrer dyvelen som nævnt alt efter bygningsdelens beskaffenhed mere eller mindre tilbage til dens udgangsstilling. Såfremt optagelsesdelen ikke har noget hulrum og det ved optagelsesboringen drejer sig om en fuld-25 stændig, ikke-gennemgående boring, forbliver dyvelen i den i fig. 3 viste stilling. Dyvelen kan også udspiles i denne stilling ved hjælp af en kendt udspilingsskrue, hvorved både udspilingsarmene 3, 4 og stængerne 5, 6 samt væggene virker som en kendt plastudspilingsdyvel og gennemgår en ren radial 30 udvidelse. Afstivningsribberne 5a, 6a, som er anbragt på den ene side, henholdsvis den anden side af stængerne 5, 6, forhindrer udspilingsskruen i at bevæge sig i retning på tværs af udspilingsarmene 3, 4 og stængerne 5, 6. Udspilingsskru-ens bevægelsesretning er imidlertid først fastlagt, når den-35 ne går i indgreb med styrebøsningens 7 boring 9.