Huset Plantagenet
| Plantagenet | |
|---|---|
 Huset Plantagenets våbenskjold. | |
| Land | |
| Foregående fystehus | Huset Blois |
| Titler | |
| Grundlægger | Godfred Plantagenet |
| Sidste regent | Richard 3. af England |
| Grundlagt | 12. århundrede |
| Opløst | 1499 (i mandlig linje) 1541 (i kvindelig linje) |
| Afsat | 1485 |
| Yngre grene | Huset Lancaster Huset York Huset Beaufort (legitimiseret) |
Huset Plantagenet (i engelske kilder skrives det også som Plantaganet, Plantagenett, Plantagenette, Plantaginet, Plantagynett) var et dynasti der stammede fra Anjou i Frankrig. Navnet Plantagenet bruges i moderne tid af historikere til at beskrive fire forskellige kongefamilier; Angevinerne der også var grever af Anjou, hovedslægten Plantagenets efter tabet af Anjou, og husene Lancaster og York. Familien sad på den engelske trone fra 1154, hvor Henrik 2. blev kronet, frem til 1485, hvor Richard 3. døde.
Under Plantagenetterne blev England transformeret selvom det kun delvist var tilsigtet. Husets konger var ofte nødsaget til at forhandle kompromiser såsom Magna Carta. Disse aftaler begrænsede kongens magt, mod til gengæld at få finansiel og militær støtte. Kongerne var ikke længere den mest magtfulde person i landet, der både kunne være dommer, indkræve skatter og gå i krig. Han havde nu definerede forpligtelser overfor riget, der blev understøttet af et sofistikeret juridisk system. En særligt national identitet blev skabt efter konflikter med franskmændene, skotterne, waliserne og irerne, og engelsk blev etableret som landets primære sprog.
I 1400-tallet blev Plantagenetterne besejret af Frankrig under Hundredårskrigen, og blev plaget af sociale, politiske og økonomiske problemer. Opstand og oprør, der var udløst af benægteles af utallige friheder, blev almindeligt. Den engelske adel oprettede private hære og blev involveret i private stridigheder, og de trodsede åbenlyst Henrik 6.
En rivalisering mellem to af husets grene fra henholdsvis York og Lancaster kulminerede i Rosekrigene, en flere årtier lang konflikt om den engelske krone, der nåede sin afslutning i Slaget ved Bosworth Field i 1485, hvor Plantagenets greb om magten og den engelske middelalder sluttede med Richard 3.'s død. Henrik 7. af Huset Tudor, der gennem sin mor nedstammede fra Huset Lancaster, blev konge af England, og to år senere giftede han sig med Elizabeth af York, hvorved Rosekrigene blev endeligt afsluttet. Tudorne arbejdede på at centralisere den engelske kongemagt, hvilket gjorde at de kunne undgå nogle af de problemer som huset Plantagenets herskere havde oplevet. Den efterfølgende stabilitet ledte til den engelske renæssance og fremkomsten af det tidlige moderne Storbritannien.
Slægtstræ
[redigér | rediger kildetekst]- - En guld omkreds indikerer en monark
- - En rød omkreds indikerer en nær slægtning til en monark (forældre, ægtefæller og børn)
- - En sort omkreds indikerer andre slægtninge
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bent, Samuel Arthur (1887). Familiar Short Sayings of Great Men, with Historical and Explanatory Notes by Samuel Arthur Bent. Boston: Ticknor and Co.
- Blockmans, Wim; Hoppenbrouwers, Mark (2014). Introduction to Medieval Europe, 300–1500 (2nd udgave). Abingdon, UK: Routledge. ISBN 978-1-317-93425-7.
- Carpenter, David (2007). "King Henry III and Saint Edward the Confessor: The Origins of the Cult". English Historical Review. CXXII (498).
- Davies, Norman (1997). Europe – A History. Pimlico. ISBN 0-7126-6633-8.
- Davies, Norman (1999). The Isles – A History. MacMillan. ISBN 0-333-76370-X.
- Gillingham, John (1985). "The art of Kingship: Richard I 1189–99". History Today. 35.
- Gillingham, John (2001). The Angevin Empire. Arnold. ISBN 0-340-74115-5.
- Gillingham, John (2007a). "Doing Homage to the King of France". I Harper-Bill, Christopher; Vincent, Nicholas (red.). Henry II: New Interpretations. Woodbridge, UK: Boydell Press. ISBN 978-1-84383-340-6. Hentet 2015-02-20.
