Richard Løvehjerte

Richard Løvehjerte
Richard Løvehjerte
	Richard Løvehjerte gengivet på et maleri fra 13. århundrede.
Konge af England
Kroning	3. september 1189
Regerede	3. september 1189 – 6. april 1199
Forgænger	Henrik 2.
Efterfølger	Johan uden Land
	Hertug af Normandiet Regerede: 3. september 1189 – 6. april 1199 ; Forgænger: Henrik 2. ; Efterfølger: Johan uden Land ;
Ægtefælle	Berengaria af Navarra (g. 1191)
Børn	Filip af Cognac (illegitim)
Hus	Huset Plantagenet
Far	Henrik 2. af England
Mor	Eleonora af Aquitanien
Født	8. september 1157; Beaumont Palace, Oxford, England
Død	6. april 1199; Châlus, Hertugdømmet Aquitanien (i dag i Limousin, Frankrig)
Hvilested	Fontevraudklostret; Katedralen i Rouen (hjerte); Château de Châlus-Chabrols kapel (indvolde)
	v; d; r;

Richard 1. af England (Richard Løvehjerte; født 8. september 1157 på Beaumont Palace i Oxford i England, død 6. april 1199 i Châlus (nu Limousin, Frankrig), Hertugdømmet Aquitaine) var konge af England fra 1189 til 1199. Han deltog i det 3. korstog til Det hellige land.

Han var hertug af Normandiet, hertug af Aquitaine, hertug af Gascogne, herre over Cypern, greve af Anjou, greve af Nantes og overherre af Bretagne i forskellige perioder. Han er mest kendt som "Richard Løvehjerte", på fransk som "Cœur de Lion", før han blev konge på grund af sit ry som en stor militær leder og kriger.^[1]

Richard var den tredje søn af Henrik den 2. og Eleonora af Aquitanien. Han havde fire brødre og tre søstre og var i slægt med flere fyrstehus i Europa. Hans yngste bror Johan fulgte ham som konge.

Richard havde allerede kommando over sin egen hær, da han var 16 år og nedkæmpede et oprør i Poitou mod faren.^[2] Han var en af de vigtigste kristne ledere i det tredje korstog og ledede i praksis felttoget, efter at den franske konge, Filip 2. August, havde forladt korstoget. Han vandt flere vigtige sejre over sin muslimske modstander, Saladin.^[3]

Han talte dårligt engelsk og tilbragte meget lidt tid i sit kongedømme. Hovedsagelig brugte han det som en indtægtskilde for at finansiere sine soldater^[4]. Alligevel blev han anset som en from helt af sine undersåtter. Han er forblevet en ikonisk figur i England og i populærkulturen og er en af de få engelske konger, som huskes mere for tilnavn end for nummer i kongerækken.

Han var gift med Berengaria af Navarra.

Anetavle

**Richard Løvehjertes anetavle i to generationer**
P	I	II
Proband: Richard Løvehjerte	Far: Henrik 2. af England	Farfar: Godfred 5. af Anjou
	Far: Henrik 2. af England	Farmor: Matilde af England
	Mor: Eleonora af Aquitanien	Morfar: Vilhelm 10. af Aquitanien
	Mor: Eleonora af Aquitanien	Mormor: Aenor af Châtellerault

Referencer

^ Turner, Ralph & Heiser, Richard: Reign of Richard Lionheart, side 71
^ Turner & Heiser, side 71
^ Addison, ss. 141-149
^ Harvey, John: The Plantagenets

Eksterne henvisninger

Richard Løvehjerte på gravsted.dk

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Richard Løvehjerte

Foregående:	Konge af England 1189-1199	Efterfølgende:
Henrik 2. 1154-1189	Konge af England 1189-1199	Johan uden Land 1199-1216

Foregående:	Hertug af Normandiet 1189–1199	Efterfølgende:
Henrik 2. 1150-1189	Hertug af Normandiet 1189–1199	Johan uden Land 1199-1204

Spire

Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Turner, Ralph & Heiser, Richard: Reign of Richard Lionheart, side 71

[2] Turner & Heiser, side 71

[3] Addison, ss. 141-149

[4] Harvey, John: The Plantagenets

[1]

[2]

[3]

[4]

v d r Englands monarker
Huset Wessex (871-1013, 1014-1016 & 1042-1066)	Alfred den Store (871-899) Edvard den Ældre (899-924) Æthelstan (924-939) Edmund 1. (939-946) Edred (946-955) Edwy (955-959) Edgar den Fredelige (959-975) Edvard Martyren (975 - 978) Æthelred den Rådvilde (978-1013 & 1014-1016) Edmund 2. Jernside (april 1016– november 1016) Edvard Bekenderen (1042-1066) Edgar Ætheling* (oktober 1066 – december 1066)
Jellingdynastiet (1013-1014 & 1016-1042)	Svend Tveskæg (1013–1014) Knud den Store (1016–1035) Hardeknud (1035–1037) Harald Harefod (1037-1040) Hardeknud (1040–1042)
Huset Godwin (1066)	Harald Godwinson (januar 1066 – oktober 1066)
Huset Normandiet (1066-1135 & 1141*)	Vilhelm 1. Erobreren (1066–1087) Henrik 1. (1100–1135) Matilde* (april 1141 – november 1141)
Huset Blois (1135-1154)	Stefan af Blois (1135–1154)
Huset Plantagenet (1154-1399)	Henrik 2. (1154–1189) Richard 1. Løvehjerte (1189–1199) Johan uden Land (1199–1216) Henrik 3. (1216–1272) Edvard 1. (1272–1307) Edvard 2. (1307–1327) Edvard 3. (1327–1377) Richard 2. (1377–1399)
Huset Lancaster (1399-1461 & 1470-1471)	Henrik 4. (1399–1413) Henrik 5. (1413–1422) Henrik 6. (1422–1461 & 1470-1471)
Huset York (1461-1470 & 1471-1485)	Edvard 4. (1461–1470 & 1471-1483) Edvard 5. (april 1483 - juni 1483) Richard 3. (1483–1485)
Huset Tudor (1485-1603)	Henrik 7. (1485–1509) Henrik 8. (1509–1547) Edvard 6. (1547-1553) Lady Jane Grey* (juli 1553) Maria 1.^† (1553-1558) Elizabeth 1. (1558–1603)
Huset Stuart (1603-1649 & 1660-1707)	Jakob 1. (1603–1625) Karl 1. (1625-1649) Karl 2. (1660–1685) Jakob 2. (1685-1688) Maria 2. (1688–1694) & Vilhelm 3. (1688-1702) Anne (1702-1707)
^= omdiskuteret* ^†= formelt sammen med Filip 2.*

v d r Korstogene
Korstogene:	1. korstog 2. korstog 3. korstog 4. korstog 5. korstog 6. korstog 7. korstog 8. korstog 9. korstog Baltiske korstog Liviske korstog Vendiske korstog Preussiske korstog De svenske korstog Albigensiske korstog
Korsfarer:	Godfred af Bouillon Bohemund 1. Tancred af Taranto Balduin af Bouillon Richard Løvehjerte Ludvig den Hellige
Korsfarerstater:	Kongeriget Jerusalem Fyrstendømmet Antiochia Grevskabet Edessa Fystendømmet Transjordanien Grevskabet Jaffa Fyrstendømmet Galilæa Grevskabet Tripoli Kongeriget Cypern Det latinske kejserrige Fyrstendømmet Achaea Den Tyske Ordensstat
Korsfarerslag:	Belejringen af Antiochia Belejringen af Jerusalem (1099) Slaget ved Hattin Belejringen af Acre (1291) Blodmarkeslaget Belejringen af Edessa Belejringen af Damietta (1249)
Korsfarerbebyggelser:	Krak des Chevaliers Montreal Al Karak Beaufort Acre Toron
Ridderordener:	Tempelridderne Johanniterordenen Sværdbroderordenen Den Liviske Orden Tyske Orden Skt. Lazarusordenen