DK170043B1

DK170043B1 - 5-phenyl-1,4,5,6-tetrahydropyrimidinderivater, fremgangsmåde til fremstilling heraf, farmaceutisk middel indeholdende disse samt anvendelse af derivaterne til fremstilling af et farmaceutisk middel

Info

Publication number: DK170043B1
Application number: DK601386A
Authority: DK
Inventors: Louis Lafon
Original assignee: Lafon Labor
Priority date: 1985-12-13
Filing date: 1986-12-12
Publication date: 1995-05-08
Also published as: PT83922A; AU585105B2; DE3664768D1; EP0226511A1; IE59330B1; US4774248A; ES2010668B3; GR3000200T3; PT83922B; JPH0764827B2; DK601386D0; IE863254L; AU6639586A; DK601386A; CA1273016A; JPS62187460A; EP0226511B1

Description

i DK 170043 B1

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte 5-phenyl- 1,4,5,6-tetrahydropyrimidinderivater, en fremgangsmåde til fremstilling heraf, et farmaceutisk middel indeholdende disse samt anvendelse af derivaterne til fremstilling af et farma-5 ceutisk middel. Disse midler finder anvendelse i terapien især som antidepressive midler til centralnervesystemet (CNS).

Fra DK-patentansøgning nr. 3691/80 kendes forbindelser med formlen x \ ^ (5 b—nha ________ 3

γ r \-—-N

hvori 10 0 0 . '

II II

A betegner H, RC- eller ROC-, hvori R betegner alkyl med 1-6 carbonatomer, X betegner hydrogen, fluor, chlor, brom, iod, hydroxy, 15 alkoxy med 1-4 carbonatomer, benzyloxy, alkyl med 1-4 carbonatomer, alkylthio med 1-4 carbonatomer, alkylsul-finyl med 1-4 carbonatomer, alkylsulfonyl med 1-4 carbonatomer eller trifluormethyl, Y betegner hydrogen eller er det samme som X, R·*" betegner hydrogen eller alkyl med 1-4 carbonatomer, og 20 phenylsubstituenten., der bærer X og Y, er ved 4- eller 5-stillingen i tetrahydropyrimidinringen, dersom R^ betegner hydrogen, eller ved 5-stillingen, dersom R^ betegner alkyl, og farmaceutisk acceptable salte heraf.

2 DK 170043 B1

Disse forbindelser adskiller sig fra forbindelserne ifølge opfindelsen ved i 2-stillingen at indeholde gruppen -NHA. i * stedet for et hydrogenatom (forbindelserne med nedenstående formel la) . Disse kendte forbindelser angives at have såvel * | 5 antidepressiv som anxiolytisk virkning, mens de her omhandlede forbindelser, således som det fremgår af de efterfølgende forsøgsresultater, har kraftig antidepressiv virkning, men ingen eller kun svag sedativ virkning. Forbindelserne ifølge opfindelsen er endvidere mindre toksiske end de kendte.

10 Opfindelsen angår således i 2-stillingen usubstituerede 5-phenyl-1,4,5,6-tetrahydropyrimidiner med formlen: "ΖΚΪ- 1 y hvori X-l og X2, som er ens eller forskellige, hver repræsenterer H, F, Cl, Br eller CF-j, Y er H eller OH, og Ra er en C1-C4alkylgruppe eller en C2-15 C5alkanoylgruppe, idet Ra også kan betyde H, når mindst en af grupperne X-^ X2 og Y er forskellig fra H, og additionssalte heraf.

\ 3 DK 170043 B1

Additionssalte forstås her som værende på den ene side syreadditionssaltene, der fås ved reaktion af en fri base med formel I med en mineralsyre eller organisk syre, og på den anden side ammoniumsaltene. Blandt syrerne, der kan anvendes 5 til at danne salte med de frie baser med formlen I, kan især nævnes saltsyre, brombrintesyre, eddikesyre, myresyre, pro-pionsyre, oxalsyre, fumarsyre, maleinsyre, ravsyre, benzosyre, kanelsyre, mandelsyre, citronsyre, æblesyre, vinsyre, aspara-ginsyre, glutaminsyre, methansulfonsyre og p-toluensulfon-1° syre. Blandt de forbindelser, som gør det muligt at få ammo niumsalte, kan især nævnes CH3I og CH3C1. I almindelighed foretrækkes saltene med syrer fremfor ammoniumsaltene.

Radikalerne CH^, CH2CH3, CH(CH3)2 og CiCH^)^ kan især nævnes 15 blandt de alkylgrupper, som dækkes af definitionen af grup pen R , og som er egnede, idet de fore-d.

trukne alkylgrupper er CH^, CH^CH^ og CH(CH3)2· coch3, coch2ch3, coch2ch(ch3)2, coch(ch3)2, coc(ch3)3 og 20 COCH2CH2CH3 kan nævnes blandt de alkanoylgrupper, som dækkes af definitionen af gruppen R og som er egnede idet den foretrukne'likanoylgruppé er C0CH3· ...

25

Grupperne X^ og X2, der kan være ens eller forskellige, repræsenterer hver hydrogenatomet, et halogenatom (såsom F,

Cl eller Br) eller trif1uormethylgruppen, idet de foretrukne halogenatomer er F og Cl. I praksis, når phenylkernen er substitueret, er X1 især fortrinsvis 3-CF-. eller (specielt) 4-C1

30 1 J

eller 2-F, og X2 er især fortrinsvis H.

Som ovenfor nævnt kan R repræsentere hydrogenatomet, når

CL

mindst en af substituenterne X^, X2 og Y er forskellige fra H. R vil med fordel være anderledes end H, hvis samtidig 35 a Y = H, x2 = H og Χχ = H eller 4-C1.

4 DK 170043 B1 I praksis foretrækkes igen i almindelighed forbindelser med f oml en la, hvori kun en af phenyl- og hydropyrimidinyl ringene er substitueret, fremfor forbindelser med f oml en la, hvori begge ringene er substitueret. 1 5 Et antal typiske forbindelser ifølge opfindelsen er sammenstillet i tabel Ia nedenfor.

* 5 DK 170043 B1

Tabel 2

Y

PRODUKT KODE nr X, X_ Y Ra I 2 o.

---1---

Eks. 1(a) CRL 41 336 4-C1 | Η Η H

Eks. 2(a) CRL 41 337 Η Η H CH3

Eks. 3(b) - 3-C1 | Η Η H

Eks. 4(b) - 2-C1 IH Η H

i

Eks.5(a) - 4-Cl | Η H CH3

Bæ. 6(a) CRL 41 329 2-F Η Η H

E.ks. 7(a) CRL 41 378 Η Η H COCH3

E:ks.8(a) CRL 41 382 HH OH H

E:ks.9(a) - 3-C1 4-Cl Η · H

Eks. 10(a) - 3-C1 4-Cl OH H

E.ks. 11(c) - 3-C1 5-Cl Η H

Eks. 12(a) 3-C1 5-Cl H CH3

Eks. 13(a) - 2-Br H OH H

Eks. 14(b) - 3-CF3 Η Η H

Eks. 15(a) - 3-CF3 Η H CHfCH^

Noter- (a) : hydrochlorid (b) : methansulfonat (c) : fumarat 6 DK 170043 B1

Produkterne med formlen la, der foretrækkes på grund af deres neuropsykofarmakologiske egenskaber er: 5 l-methyl-5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyrimidin og dets syreadditionssalte, såsom hydrochloridet, og især 5-(2-fluorphenyl)-1,4,5,6-tetrahydropyrimidin og dets syreadditionssalte, såsom hydrochloridet, l-acetyl-5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyrimidin og dets syre-10 additionssalte, såsom hydrochloridet, og 5-hydroxy-5-pheny1-1,4,5,6-tetrahydropyrimidin og dets syreadditionssalte, såsom hydrochloridet,

Forbindelserne ifølge opfindelsen kan fremstilles på i og for sig kendte måder ved anvendelse af sædvanlige reaktionsmekanismer .

15 Fremgangsmåden ifølge opfindeIsen,-er ejendommelig ved (a) reaktion af en 2-phenylpropan-l,3-diamin med formlen: X2 X^T-\ . ^CH2-NH2 Ψ /-C\T (II) -/ ^\CH2-NH2

Xt

1 Y

7 DK 170043 B1 hvor Y, X-l og X2 er som ovenfor defineret, med et alkylformiat med formlen H-C00-Alk (IIIa) hvor Alk repræsenterer en C1-C3 alkylgruppe (fortrinsvis 5 CH2CH3), til dannelse ved cyklisering af en forbindelse med formlen Ia, hvori Ra er H, hvorpå om nødvendigt eller ønsket (b) derivatet med formlen Ia, hvori Ra er H, omsættes med et alkylerings- eller acyleringsmiddel til dannelse af en forbindelse med formlen Ia, hvori Ra er en C1-C4alkylgmppe eller en 10 C2-C5alkanoylgruppe.

Nyttige oplysninger vedrørende udførelsen af denne fremgangsmåde til syntese af forbindelserne med formlen la er anført nedenfor.

8 DK 170043 B1

Reaktionen i trin (a) udføres i mindst 2 timer under anven- · 5 delse af mængder på mindst et mol af III pr. mol II. Reaktionen d af II med III udføres fortrinsvis først i 2 1/2-3 1/2 time o a * ved 100°C under atmosfæretryk og derpå i 1 til 5 timer ved en temperatur på 100 til 160°C under reduceret tryk.

10 Alkyleringen i trin (b) udføres på i og for sig kendt måde.

Fortrinsvis anbefales det her at anvende et C^-C^alkyljodid som alkyleringsmiddel til dannelse af derivaterne med formlen I&, hvori R& er en C^-C^alkylgruppe. Endnu mere fordelagtigt til fremstilling af forbindelserne, hvor R = CH-., CH„CH-.

cl j Z j 15 eller CH(CH3)2, anbefales det at bringe en forbindelse med formlen I , hvor R er H, til at reagere med en blanding af 3. cl formaldehyd og en carboxylsyre med formlen: Z-COOH (IV) 20 hvori Z er H, CH^ eller til dannelse af det tilsva rende N-alkylderivat, hvori Ra er henholdsvis CH3, CH2CH3 eller CH(CH3)2· 25 Reaktionen med blandingen HCHO + IV, (hvori blandingen del tager som både opløsningsmiddel og reagens) udføres ved 45 til 55°C, indtil udviklingen af CC>2 er ophørt, og derpå under tilbagesvaling i mindst 1 time. Hvis det er hensigtsmæssigt, når Y er OH, kan reaktionen sommetider indebære forudgående 30 blokering af den funktionelle hydroxylgruppe ved hjælp af en egnet beskyttende gruppe, efterfulgt af fjernelse af denne beskyttende gruppe, efter at N-alkyleringsreaktionen er udført.

35 N-acyleringsreaktionen i trin (b) kan udføres på i og for sig kendt måde. F.eks. kan en forbindelse med formlen Ia, hvori R er H, bringes til at reagere med et N-acylerings-middel valgt især af gruppen omfattende syrehalogeniderne 9 DK 170043 B1 og anhydriderne med formlerne: Z.-CO-Hal (V) og (Z,-C0)_0 (VI) 1 1 L· hvori er en C^-C^alkylgruppe, og Hal er et halogenatom, især F, Cl eller Br (det foretrukne halogen er her Cl).

Denne N-acyleringsreaktion udføres fortrinsvis i nærværelse ^ af en protonacceptor (især pyridin eller picolin, der også kan deltage som opløsningsmidler), under anvendelse af mængder på mindst 2 mol af halogenidet V eller mindst 1 mol af anhydridet VI pr. mol forbindelse I , hvori R er H. Den kan udføres ved stuetemperatur (15-20°C) eller ved højere tem-peraturer i mindst 2 timer.

Hvis det er hensigtsmæssigt, når Y er OH, kan det være fordelagtigt at beskytte den funktionelle hydroxylgruppe, for at udføre N-acyleringen, som vist ovenfor for N-ålkyleringen.

Forbindelserne med formlen Ia udviser hovedsageligt an-15 tidepressive virkninger på CNS, og i mindre omfang sedative virkninger, som bliver mere fremtrædende i høje doser. Forbindelserne med formlen Ia udviser også perifere α-adrenergiske stimulerende egenskaber, således som det vil ses nedenfor. Forbindelserne med formlen Ia er særligt værdifulde i terapien 20 som antidepressive stoffer.

10 DK 170043 B1

Det farmaceutiske middel ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at det sammen med et fysiologisk acceptabelt hjælpestof indeholder en farmaceutisk effektiv mængde af mindst et derivat valgt blandt forbindelserne med formlen la og deres ugif-5 tige additionssalte.

yderligere fordele og egenskaber ved opfindelsen vil forstås bedre af følgende beskrivelse af fremstillingseksempler og resultater af farmakologiske prøver. Disse data anføres blot til illustration.

10 FREMSTILLING I

Fremstilling af l-acetyl-5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyrimi^ dinhydrochlorid __, ,-N-C0CH-.

OQ - (Eksempel 7, kede nr. CRL 41 378).

DK 170043 Bl 11 40 g (0,186 mol) 5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyrimidinhydro-ckloridhemihydrat opløses i vand, der tilsættes NaOH indtil pH-værdien er 11, og den dannede frie base (5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyrimidin) opsamles. Efter vask med vand og derpå 5 tørring i en ovn ved 60°C opløses 22,2 g (0,139 mol) af den frie base i 555 ml pyridin, og der tilsættes 14,15 g (0,139 mol) eddikesyreanhydrid. Blandingen henstilles ved stuetemperatur (15-20°C) i 20 timer og inddampes til tørhed, og inddamp-ningsresten optages i 100 ml vandfri ethanol og syrnes med ethanol indeholdende HC1, og de dannede krystaller frafiltre-res. Omkrystallisation af vandfri ethanol giver 11 g (udbytte 33%) af CRL 41 378. Smp. (øjeblikkeligt) = 200°C.

FREMSTILLING II 15

Fremstilling af 5-hydroxy-5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyri-midinhydrochlorid · -

OH

(Eksempel 8, kode nr.: CRL 41 382).

25 En blanding bestående af 5,56 g (0,0335 mol) 1,3-diamino-2- phenylpropan-2-ol-dihydrochlorid (smp. (øjeblikkeligt) = 242°C) og 2,479 g (0,0335 mol, 2,7 ml) ethylformiat opvarmes til 100°C i 3 timer. Den opvarmes så til 100°C under reduceret tryk (vakuum fra en vandluftpumpe) i 1 time. Reaktionsmediet 30 afkøles, optages i CH^OH, syrnes med ethanol indeholdende HC1 og inddampes til tørhed, og inddampningsresten tritureres med ether, acetone og chloroform. Det dannede bundfald samles ved filtrering og omkrystalliseres så af ethanol/diethylether (1:1 v/v) til dannelse af 6 g (udbytte 84%) af CRL 41 382.

35 Smp. (øjeblikkeligt) = 206°C.

12 DK 170043 B1 (% Cl” målt : 17,04% % Cl teoretisk : 16,70%

FREMSTILLING III

Fremstilling af 5-(2-fluorphenyl)-1,4,5,6-tetrahydropyrimi-dinhydrochlorid 5 (Eksempel 6, kode nr.: CRL 41 329).

Et reaktionsmedium fremkommet ved at sætte 7,69 ml ethylformiat til 20 g (0,119 mol) 2-(2-fluorphenyl)-propan-1,3-diamin opvarmes til 100°C i 3 timer under atmosfærisk tryk og derpå 10 til 150°C i 1 1/2 time under reduceret tryk (vakuum fra en vandluftpumpe). Det afkøles, behandles med CH^OH, syrnes med ethanol indeholdende HC1 og inddampes til tørhed, og inddamp-ningsresten tritureres med ether, acetone og derpå chloroform. De dannede krystaller frafiltreres og omkrystalliseres af 15 en CH3COCH3/CH3CH2OH-blanding (1:1 v/v) til dannelse af 10 g (udbytte 39%) af CRL 41 329. Smp. (øjeblikkeligt) .= 210°C.

(% Cl" målt : 16,50% % Cl- teoretisk : 16,55% 13 DK 170043 B1

FREMSTILLING IV

Fremstilling af l-methyl-5-phenyl-l/4/5/6-tetrahydropyrimi-dinhydrochlorid

- N - CH

0-0 “ (Eksempel 2, kode nr.: CRL 41 337).

21 g (0,102 mol) 5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyrimidinhydro-5 chloridhemihydrat opløses i vand, der tilsættes NaOE indtil pH-værdien er 11, og det uopløselige materiale frafiltreres, vaskes med vand og opsamles.

12 ml af en 30% (w/v) vandig opløsning af formaldehyd og 10,6 ml 99% (w/v) myresyre sættes til den på denne måde fremkomne 10 frie base (nemlig 5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyrimidin). Blandingen opvarmes til 45-55°C indtil udviklingen af CC>2 er ophørt og opvarmes så under tilbagesvaling i 4 timer. Den inddampes til tørhed, og inddampningsresten optages i vand, gøres alkalisk med NaOH indtil pH-værdien er 11 og ekstraheres med 15 ether. Etherfasen vaskes med vand, tørres over MgSO^ og filtreres (for at fjerne MgSO^), og der tilsættes ethanol indeholdende HC1. Den fremkomne etherfase dekanteres, og den olie-agtige rest anbringes i vakuumekssikkator i nærværelse af KOH og P2°5 i 24 timer. Det forventede hydrochlorid krystal- 20 14 DK 170043 B1 liserer. Der opsamles 8 g (udbytte 37%) CRL 41 337.

FREMSTILLING V

* 5 Fremstilling af 5-(4-chlorphenyl)-l,4,5,6-tetrahydropyrimi-dinhydrochlorid

^ /—-N - H

ci-tf f~\ f) * HC1 (Eksempel 1, kode nr.: CRL 41 336).

30 g (0,1165 mol) 2-(4-chlorphenyl)propan-l,3-diamindihydro-15 chlorid opløses i den mindst mulige mængde vand, der tilsættes NaOH indtil pH-værdien er 11, blandingen ekstraheres med 4 x 100 ml chloroform, chloroformfasen vaskes med 50 ml vand, tørres over MgSO^ og filtreres, og filtratet inddampes til tørhed til dannelse af 20,8 g (0,1127 mol) 2-(4-chlorphenyl)-20 propan-1,3-diamin.

8,34 g (0,1127 mol, 9,1 ml) ethylformiat sættes til den frie base fremkommet på denne måde. Reaktionsmediet opvarmes til 90-100°C i 3 timer under atmosfærisk tryk og derpå til 150-155°C 25 ii 1/2 time under reduceret tryk (vandluftpumpe). Det afkøles, der tilsættes methanol, og blandingen syrnes med ethanol indeholdende HC1 og inddampes til tørhed. Inddampningsresten optages i CH^COCH^f og de dannede krystaller frafiltreres. Omkrystallisation af disse krystaller af en CH^COCH^A^H^OH-blan-20 ding (1:1 v/v) giver 10 g (udbytte 38%) af CRL 41 336. Smp. (øjeblikkeligt) = 226-230°C.

Resultaterne af toksikologiske og neuropsykofarmakologiske prøver, der blev udført med forbindelserne^ifølge opfindelsen, 35 er opsummeret nedenfor. Ved disse prøver blev opløsninger af forbindelsernevvi:destil-lerefcnvand' administreret*·iatraperito-nealt i et rumfang på 20 ml/kg til hanmus og i et rumfang på 5 ml/kg til hanrotter.

15 DK 170043 B1 A. PRØVER VEDRØRENDE CRL 41 378 (Eksempel 7).

Prøverne blev udført i opløsning i vand ved pH 4,0-5,5. pH-vær-dien af den vandige opløsning af CRL 41 378 varierer med kon-5 centrationen: Den er 4,0 ved en koncentration på 50 g/1, 4,5 ved 12,5 g/1, 5,0 ved 0,8 g/1 og 5,5 ved en koncentration af CRL 41 378 mindre end eller lig med 0,2 g/1.

I. TOKSICITET.

10 I hanmus (grupper på 3 dyr per dosis) er LDq (maksimal ikke-lethal dosis) af CRL 41 378 ved intraperitoneal administration større end 256 mg/kg, i hvilken dosis alle de behandlede dyr udviser åndenød, væsentlig spytdannelse og kramper 10 15 minutter efter administrationen.

II. SAMLET ADFÆRD OG REAKTIONER.

Grupper på 3 dyr iagttages før og derpå 0,25 time, 0,50 time, 20 1 time, 2 timer, 3 timer og 24 timer efter administration af CRL 41 378. Der blev gjort følgende iagttagelser: 1) i mus i en dosis på 1 mg/kg: 25 - ingen tydelig ændring af adfærden og reaktionerne sammen lignet med kontroldyr, i en dosis på 4 mg/kg: - moderat mydriasis i 3 timer, idet den maksimale styrke 30 nås 1 time efter administrationen, i en dosis på 16 mg/kg: - moderat spytdannelse 1 time efter administrationen, - moderat hypotermi, og 35 - moderat mydriasis 1 time efter administrationen, og . 16 DK 170043 B1 i en dosis på 64 mg/kg: - sedation i 3 timer, - et fald i åndedrætsfrekvensen, der fremkommer mellem T + 0,5 time og T + 1 time efter administrationen, 5 - moderat hypotermi, - en stigning i reaktionen på berøring og vasodilation af poterne i 0,5 time, - spytdannelse forekommer mellem T + 1 time og T + 2 timer efter administrationen, og jq - mydriasis i 3 timer.

2) i rotter i en dosis på 0,5 mq/kq: - moderat mydriasis i 2 timer, idet den maksimale styrke ^5 nås 0,5 time efter administrationen, i en dosis på 2 mq/kq: - mydriasis i 3 timer, hvor den maksimale styrke også nås 0,5 time efter administrationen, og 20 i en dosis på 32 mq/kq: - et fald i åndedrætsfrekvensen og muskeltonus i 1 time, - udstående øjne i 1 time, - hårrejsning i 2 timer, 25 - spytdannelse forekommer 0,5 time efter administrationen, - vasodilation af poterne og snuden i en 1/2 time, og - mydriasis i 2 timer, hvor den maksimale styrke nås 0,5 time efter administrationen.

30 III. INDBYRDES REAKTION MED APOMORPHIN.

1) I mus * CRL 41 378 administreres til grupper på 6 mus 30 minutter 35 før subkutan injektion af 1 eller 16 mg per kg aporaorphin.

Det iagttages, at fra en dosis på 0,5 mg/kg antagoniserer CRL 41 378 hypotermien induceret af apomorphin, og at det '17 DK 170043 B1 praktisk taget ikke bevirker nogen ændring af opretningsadfærden og stereotypierne, der skyldes apomorphin.

2) I rotter 5 CRL 41 378 administreres til grupper på 12 rotter en 1/2 time før subkutan injektion af 0,5 mg/kg apomorphin. Det iagttages, at i de to højeste doser, der blev anvendt (8 og 32 mg/kg) synes CRL 41 378 at bevirke et moderat fald i stereotypier-10 ne induceret med apomorphin.

IV. · INDBYRDES REAKTION MED AMFETAMIN.

Amfetamin (2 mg/kg) injiceres intraperitonealt til grupper 15 på 6 rotter 30 minutter efter administration af CRL 41 378.

Det viser sig, at i den største anvendte dosis (32 mg/kg) forstærker CRL 41 378 de af amfetamin inducerede stereotypier.

V. INDBYRDES REAKTION MED RESERPIN.

20

Fire timer efter intraperitoneal injektion af 2,5 mg/kg reserpin medtager grupper på 12 mus CRL 41 378. Det iagttages, at i doser på 0,5 mg/kg til 4 mg/kg antagoniserer CRL 41 378 hypo-termien induceret med reserpin, og at denne virkning synes 25 at falde til ingenting i en dosis på 16 mg/kg, idet den højest anvendte dosis (64 mg/kg) er inaktiv over for hypotermien induceret med reserpin. Det iagttages endvidere, at fra en dosis på 0,5 mg per kg bevirker CRL 41 378 et moderat fald i ptosis induceret med reserpin administreret 24 timer efter 30 administrationen.

VI. INDBYRDES REAKTION MED OXOTREMORIN.

CRL 41 378 administreres til grupper på 6 mus en 1/2 time 35 før intraperitoneal injektion af 0,5 mg/kg oxotremorin.

18 DK 170043 B1 1) Virkning på temperaturen.

Det viser sig, at fra den laveste dosis (0,5 mg/kg) antago-niserer CRL 41 378 den hypotermiske virkning af oxotremorin.

5 Denne antagonisme er meget stærk i doser på 2 og 4 mg/kg og er så mindre betydelig for de største anvendte doser (16 og 64 mg/kg).

2) Virkning på rystelse.

10

Det viser sig, at CRL 41 378 ikke ændrer styrken af rystelsen induceret med oxotremorin.

3) Virkning på de perifere cholinergiske symptomer.

15

Det iagttages, at CRL 41 378 praktisk taget ikke bevirker nogen ændring af tegnene på perifer cholinergisk stimulation induceret med oxotremorin.

20 VII. VIRKNING PA 4-PLADEPRØVEN, DISTRAKTION OG ELEKTRISK CHOK.

Prøven udføres på grupper på 10 mus 30 minutter efter administration af CRL 41 378.

25

Det viser sig, at CRL 41 378 ikke ændrer antallet af ustraffede passager, og at det ikke forårsager bevægelsesinkoordination.

I de to højeste doser, der blev undersøgt (16 og især 64 mg/kg) forværrer CRL 41 378 alvorligt de lethale virkninger af elek-30 trisk chok uden at ændre krampevirkningerne.

VIII. VIRKNING PÅ DEN SPONTANE MOTILITET.

>

En 1/2 time efter, at de har modtaget CRL 41 378, anbringes 35 musene (6 per desis, 12 kontroldyr) i et aktimeter, hvor deres motilitet registreres i 30 minutter.

19 DK 170043 B1

Det iagttages, at i en dosis på 16 mg/kg og især i en dosis på 64 mg/kg nedsætter CRL 41 378 den spontane bevægelsesaktivitet af musene.

5 IX. VIRKNING PÅ AGGRESSIVITETEN MELLEM GRUPPER.

Efter at de har opholdt sig i 3 uger i to halvdele af et bur delt med en uigennemsigtig skillevæg modtager grupper på 3 mus CRL 41 378. En 1/2 time senere føres de to grupper fra 10 samme bur sammen ved fjernelse af skillevæggen, og antallet af kampe, der sker på 10 minutter, noteres. Det viser sig, at GRL 41 378 nedsætter aggressiviteten mellem grupper fra en dosis på 0,5 mg/kg, men især i doser på 2 mg/kg, 4 mg/kg og 16 mg/kg.

15 X. VIRKNING MOD NOGLE ADFÆRDSFORMER FORSTYRRET MED FORSKELLIGE MIDLER.

1) Motilitet reduceret ved tilvænning til indelukke.

20

Efter at de har opholdt sig i aktimetrene i 18 timer modtager musene (6 per dosis, 12 kontroldyr) CRL 41 378. De sendes straks tilbage til deres respektive indelukker, og en 1/2 time senere registreres deres motilitet i 30 minutter. Det 25 viser sig, at CRL 41 378 ikke bevirker en genoptagelse af bevægelsesaktiviteten hos mus, der har vænnet sig til deres indelukke.

2) Motilitet reduceret af hypoxisk aggression.

30

En 1/2 time efter, at de har modtaget CRL 41 378 underkastes musene (10 per dosis, 20 kontroldyr) akut hypobar iltmangel [trykreduktion på 600 mm Hg (dvs. ca. 8 x 10^ Pa) i 90 sekunder efterfulgt af frigørelse af vakuum i 45 sekunder] og anbrin-35 ges så i et aktimeter, hvor deres motilitet registreres i 10 minutter.

20 DK 170043 B1

Det iagttages, at i doser på 1 mg/kg, 4 mg/kg og 16 mg/kg bevirker CRL 41 378 ikke en ændring af bevægelsesgenvindingen hos mus, hvis motilitet er blevet undertrykt efter en kort periode i et indelukke med reduceret tryk. I en dosis på 64 5 mg/kg forværrer CRL 41 378 virkningerne af hypobar iltmangel og forårsager død af alle de behandlede dyr.

3) Kvælende iltmangel.

10 Grupper på 10 mus modtager CRL 41 378 30 minutter før intra-peritoneal administration af 32 mg/kg gallamintrijodethylat (sammenlignende kurariserende middel). Det iagttages, at i den højeste anvendte dosis (64 mg/kg) bevirker CRL 41 378 et moderat fald i den tid det tager, før der optræder kramper 15 og død efter kvælende iltmangel forårsaget af et kurariserende middel.

XI. INDBYRDES REAKTION MED BARBITAL.

20 En 1/2 time efter administration af CRL 41 378 modtager grupper på 10 mus en intraperitoneal injektion af barbital (220 mg/kg). Det viser sig, at CRL 41 378 praktisk taget ikke bevirker nogen ændring af varigheden af søvnen induceret med barbital.

25 XII. VIRKNING PÅ FORTVIVLELSESADFÆRD.

En 1/2 time efter, at de har modtaget CRL 41 378 anbringes grupper på 6 mus i et bæreglas fyldt med vand til en højde af 6 cm. Den totale immobilitetsperiode mellem det andet og 30 det 6 minut efter neddykning noteres. Det iagttages, at CRL 41 378 bevirker et moderat fald i immobilitetsperioden hcs mus, som er blevet tvangsneddykket.

XIII. KONKLUSIONER.

Resultaterne af de foretagne prøver viser, at i sin neuro-psykofarmakologiske profil har CRL 41 378: 35 21 DK 170043 B1 - antidepressive virkninger, der viser sig fra den laveste dosis og illustreres dels af antagonisme af hypotermién induceret med apomorphin, reserpin og oxotremorin i mus (omend denne antagonisme er mindre betydelig eller endog helt fra- 5 værende for de højest anvendte doser), og dels ved moderat antagonisme af fortvivlelsesadfærd hos mus, - sedative virkninger, der viser sig i høje doser og repræsenteres ved: 10 - sedation i mus, - et væsentligt fald i den spontane bevægelsesaktivitet af mus, - et fald i aggressiviteten mellem grupper af mus (i doser, 15 som ikke nedsætter den spontane bevægelsesaktivitet), og - moderat antagonisme af de stereotype bevægelser induceret af apomorphin i rotter, og - perifere g-adrenergiske stimulerende virkninger, der frem-20 kommer i høje doser, især som: - en a^-stimuleringskomponent repræsenteret ved spytdannelse og mydriasis (i mus og rotter) og hårrejsning (i rotter), - moderat hypotermi i mus, og 25 - perifer vasodilation (hale, poter og snude) i mus og rotter.

Endvidere viser det sig, at CRL 41 378 forværrer de dødelige virkninger af forskellige krampefremkaldende midler (elektrisk chok, hypobar iltmangel, kvælende iltmangel).

30

Sammenfattende blev det påvist, at CRL 41 378 er et antide-pressivt middel, der udviser sedative virkninger i høje doser. Det ligner β-adrenergiske stimuleringsmidler og adskiller sig fra (i) antidepressive imipraminer ved fravær af perifer 35 anticholinergisk virkning og fravær af betydelig antagonisme af immobiliteten, der skyldes fortvivlelse, (ii) antidepressive stimuleringsmidler, såsom nomifensin og amineptin eller endog 22 DK 170043 B1 amfetamin ved fravær af stimulerende virkninger på CNS og (iii) monoaminoxidaseinhibitorer ved fravær af tydelig antagonisme af ptosis induceret med reserpin på den ene side, og den hastighed, hvormed disse virkninger fremkommer på den 5 anden side.

* B. PRØVER VEDRØRENDE CRL 41 382 (eksempel 8).

Ved anvendelse af de ovenfor beskrevne fremgangsmåder blev 10 opnået følgende resultater med en opløsning af CRL 41 382 i vand ved pH 6.

I. TOKSICITET.

15 I hanmus er LDq af CRL 41 382 ved intraperitoneal administration større end 256 mg/kg og LDgg af størrelsesordenen 500 mg/kg.

II. SAMLET ADFÆRD OG REAKTIONER.

20

Der gøres følgende iagttagelser: 1) i mus 25 i doser på 1 mg/kg, 4 mg/kg og 16 mg/kg: - ingen tydelig ændring af adfærden og reaktionerne sammenlignet med kontroldyr, der kun får destilleret vand, og i en dosis på 64/kq: 30 - sedation i 1 time, og - et fald i reaktionen på berøring og frygtreaktionen i 0,5 time, og 2) i rotter 35 i doser på 0,5 mg/kg, 2 mg/kg og 8 mg/kg: - adfærd, reaktioner og variationer i pupildiameter og 23 DK 170043 B1 rekta1temperatur, som er analoge med de i kontrolgruppen, og i en dosis på 32 mq/kq: 5 - moderat mydriasis i 1 time.

III. INDBYRDES REAKTION MED APOMORPHIN.

I mus, fra en dosis på 1 mg/kg og især i doser på 16-64 mg/kg, 10 modvirker CRL 41 382 hypotermien induceret med apomorphin, men bevirker praktisk taget ingen ændring af opretningsadfærden og stereotypierne.

I rotter bevirker CRL 41 382 praktisk taget ingen ændring 15 af stereotypierne induceret med apomorphin.

IV. INDBYRDES REAKTION MED AMFETAMIN.

I mus bevirker CRL 41 382 praktisk taget ingen ændring af 20 stereotypierne induceret med amfetamin.

V. INDBYRDES REAKTION MED RESERPIN.

I doser på 4 mg/kg og 16 mg/kg modvirker CRL 41 382 hypotermien 25 induceret med reserpin. I den største anvendte dosis (64 mg/kg) har CRL 41 382 ingen virkning på hypotermien induceret med reserpin.

Endvidere viser det sig, at CRL 41 382 praktisk taget ikke 30 bevirker nogen ændring af ptosis induceret med reserpin.

VI. INDBYRDES REAKTION MED OXOTREMORIN.

Fra en dosis på 1 mg/kg modvirker CRL 41 382 hypotermien indu-35 ceret med oxotremorin. Antagonismen er meget stærk i en dosis på 64 mg/kg.

24 DK 170043 B1 CRL 41 382 bevirker praktisk taget ingen ændring af rystelsen eller tegnene på perifer cholinergisk stimulering som følge af oxotremorin.

5 VII. VIRKNING PÅ 4-PLADEPRØVEN, DISTRAKTION OG ELEKTRISK CHOK.

CRL 41 382 bevirker praktisk taget ingen ændring i antallet af straffede passager. Det bevirker ikke nogen større bevæ-10 gelsesinkapacitet. Det modvirker ikke krampevirkningerne, men det forværrer (i en dosis på 64 mg/kg) de dødelige virkninger af elektrisk chok.

VIII. VIRKNING PÅ DEN SPONTANE MOTILITET.

15 CRL 41 382 ændrer ikke den spontane bevægelsesaktivitet af mus.

IX. VIRKNING PÅ AGGRESSIVITETEN MELLEM GRUPPER.

20 I mus iagttages det, at CRL 41 382 praktisk taget ikke bevirker ændring af antallet af kampe.

X. VIRKNING PÅ NOGLE ADFÆRDSFORMER FORSTYRRET MED FORSKEL- 25 LIGE MIDLER.

1) Motilitet reduceret ved tilvænning til indelukke.

CRL 41 382 bevirker ikke en genoptagelse af bevægelsesaktivi-30 teten af mus, der har vænnet sig til deres indelukke.

2) Motilitet reduceret med hypoxisk aggression.

I doser på 16 mg/kg og 64 mg/kg bevirker CRL 41 382 en stig-35 ning i bevægelsesgenvindingen af mus, hvis motilitet er blevet nedsat efter en kort periode i et indelukke med reduceret tryk.

DK 170043 B1 ' 25 3) Kvalende iltmangel.

CRL 41 382 bevirker praktisk taget ingen ændring af den tid det tager før kramper og død forekommer efter iltmangel for-5 årsaget af et kurariserende middel, såsom gallamintrijodethylat.

XI. INDBYRDES REAKTION MED BARBITAL.

Det viser sig, at CRL 41 382 praktisk taget ikke bevirker ]_ø nogen ændring af varigheden af søvnen induceret med barbital.

XII. · VIRKNING PÅ FORTVIVLELSESADFÆRD.

Det iagttages, at CRL 41 382 ikke ændrer immobilitetsperioden 15 af mus, som er blevet tvangsneddykket.

XIII. KONKLUSIONER.

Resultaterne af de ovenfor opsummerede prøver viser, at i 20 sin neuropsykofarmakologiske profil har CRL 41 382: - antidepressive virkninger, der fremkommer fra den lavest anvendte dosis og illustreres af antagonisme af hypotermien induceret med apomorphin, oxotremorin og reserpin i mus (omend 25 antagonisme af hypotermien induceret med reserpin ikke længere forekommer i den høje anvendte dosis af CRL 41 382), og - sedative virkninger, der viser sig forbigående i de største anvendte doser (uden noget påviseligt fald i bevægelsesakti- 30 vitet).

Den nyttige kendsgerning, at CRL 41 382 bevirker en moderat stigning i bevægelsesgenvindingen af mus efter akut hypobar iltmangel i fravær af bevægelsesstimulering, selv når dyrene 35 er frustrerede og i fravær af antikrampevirkning, er for tiden uden forklaring.

26 DK 170043 B1

Sammenfattende er CRL 41 382 et meget aktivt antidepressivt middel, der har en sedativ komponent af lav styrke i høje doser. , 5 Den almene profil af aktiviteten af CRL 41 382 i dyr gør, at dette stof ligner β-adrenergiske stimuleringsmidler. Fraværet af perifer anticholinergisk aktivitet og fravær af antagonisme af immobiliteten der skyldes fortvivlelse, adskiller faktisk CRL 41 382 fra antidepressive imipraminer. Fraværet 10 af stimulerende virkninger adskiller CRL 41 382 fra antidepressive stimuleringsmidler, såsom nomifensin, amineptin eller endog amfetamin. Fraværet af antagonisme af ptosis induceret med reserpin og hastigheden, hvormed virkningerne af CRL 41 382 viser sig, gør det endeligt muligt at skelne det fra mono-15 aminoxidaseinhibitorer.

C. PRØVER VEDRØRENDE CRL 41 329 (eksempel 6).

Under anvendelse af de ovenfor anførte fremgangsmåder frem-20 kom følgende resultater for en opløsning af CRL 41 329 i vand ved pH 6, administreret intraperitonealt.

a) Toksicitet 25 I hanmus er LDQ (maksimal ikke-dødelig dosis) af CRL 41 329 ved intraperitoneal adminitration større end 64 mg/kg, i hvilken dosis alle de behandlede dyr udviser spytsekretion, sedation og vasodilation af halen, og LD^Qq (minimal dødelig dosis for alle dyrene) er af størrelsesordenen 128 mg/kg, i hvilken 30 dosis alle dyrene har kvælningskramper 10-15 minutter efter administration og død forekommer på 15-25 minutter.

b) Samlet adfærd og reaktioner 35 Der gøres følgende iagttagelser: 27 DK 170043 B1 1) i mus i en dosis på 0,5 mg/kq: - moderat mydriasis i 2 timer, 5 i en dosis på 2 mg/kq: - sedation (2 af 3 dyr) i en 1/2 time og moderat og kortvarig mydriasis i en 1/2 time, 10 i dosis på 8 mg/kq: - sedation (2 af 3 dyr) i en 1/2 time og svag og kortvarig • mydriasis i en 1/2 time, og i en dosis på 32 mg/kq: 15 - sedation (3/3) 0,25 time efter administration, derpå (2/3) 0,5 time efter administration, og 2) i rotter 20 i en dosis på 0,25 mg/kq: - moderat mydriasis i 3 timer, i en dosis på 1 mg/kq: - betydelig mydriasis i 3 timer, 25 i en dosis på 4 mg/kq: - sedation (3/3) i 2 timer, - et fald i reaktionen på berøring og muskeltonus, - hårrejsning (1/3) i 1 time, og 30 - betydelig mydriasis i mindst 3 timer (mydriasis er stadig tydeligt 24 timer efter administration), og i en dosis på 16 mg/kq: - sedation (3/3) i 3 timer, 35 - et fald i reaktionen på berøring og muskeltonus, og - betydelig mydriasis i 3 timer (mydriasis kan stadig ses 24 timer efter administration).

28 DK 170043 B1 c) Resultat af de neuropsykofarmakologiske prøver.

Det viser sig, at i sin neuropsykofarmakologiske profil har CRL 41 329: - antidepressive virkninger, der forekommer i alle anvendte 5 doser og illustreres af betydelig antagonisme af hypotermien induceret med apomorphin, oxotremorin og reserpin (uden noget fald i immobilitetsperioden, der skyldes fortvivlelse), og - sedative virkninger, der forekommer i høje doser og repræsenteres af: 10 - sedation med hypomotilitet, - et fald i bevægelsesgenvindingen efter hypoxisk aggression, - et fald i aggressiviteten mellem grupper af mus, og - forbigående hypotermi af lav styrke.

Det iagttages også, at CRL 41 329 desuden udviser beskedne 15 virkninger, der er i stand til at afspejle perifer a-adre-nergisk stimulering på den ene side, og bevirker forværring af de dødelige virkninger af elektrisk chok og gallamintri-jodethylat i mus på den anden side. Paradoksalt forstærker det stereotypierne induceret med amfetamin.

> 29 DK 170043 B1 E. PRØVER VEDRØRENDE CRL 41 336 (eksempel 1).

I. TOKSICITET.

I hanmus er LDn (maksimal ikke-dødelig dosis) af CRL 41 336 ved intraperitoneal administration større end 64 mg/kg, i hvilken dosis alle de behandlede dyr udviser sedation og et fald i åndedrætsfrekvens, og LD^Qq (minimal dødelig dosis for alle dyrene) er af størrelsesordenen ca. 200-210 mg/kg og død forekommer 10-13 minutter efter administration.

10 I hanmus er LD^q ved intraperitoneal administration af størrelsesordenen ca. 128 mg/kg. I denne dosis udviser dyrene sedation og et fald i åndedrætsfrekvens, og død forekommer 24 timer efter administration på 60% af dyrene.

15 II. SAMLET ADFÆRD OG REAKTIONER.

Grupper på 3 dyr iagttages før og derpå 0,25 time, 0,50 time, 1 time, 2 timer, 3 timer og 24 timer efter administration 20 at CRL 41 329. Der gøres følgende iagttagelser: 1) i mus i doser på 0,5-8 mg/kg: - ingen tydelig ændring af adfærden og reaktionerne, og i en dosis på 32 mg/kg: - sedation i 0,25 time, - et fald i åndedrætsfrekvensen fra 1 til 3 timer, 30 o - moderat hypotermi (-1,3 C) fra 1 til 3 timer, og - vasodilation i ørene og halen fra 0,5 time til 3 timer, og 35 30 DK 170043 B1 2) i rotter i doser på 0,25 og 1 mg/kg: - adfærd, reaktioner og variationer i rektaltemperatur og pupildiameter, der er i det væsentlige sammenlignelige 5 , med de af dyr i kontrolgruppen, i en dosis på 4 mg per kg; - mydriasis i 2 timer (maksimal 0,5 time efter administration ), og 10 i en dosis på 16 mg/kg: - sedation i 3 timer, - et fald i åndedrætsfrekvensen i 3 timer, - mydriasis i 3 timer (med den maksimale styrke en 1/2 time efter administration), - hårrejsning i 1 time, og - vasodilation (af poterne) i 2 timer.

III. NEUROPSYKOFARMAKOLOGISK UNDERSØGELSE.

20

Resultaterne af de foretagne prøver viser, at i sin neuro-psykofarmakologiske profil har CRL 41 336: - antidepressive virkninger illustreret af tydelig antagonisme af hypotermi induceret med apomorphin og oxotremorin og mere moderat antagonisme af hypotermi induceret med reserpin, - sedative virkninger repræsenteret ved: 30 - sedation i mus og rotter, - et fald i den spontane bevægelsesaktivitet, - et fald i motilitet efter akut hypobar iltmangel [tryk- 35 4 31 DK 170043 B1 reduktion på 600 mm Hg (dvs. ca. 8 x 10 Pa)i90 sekunder efterfulgt af frigørelse af vakuum i 45 sekunder] i mus, - et fald i aggressivitet mellem grupper af mus, og 5 - hypotermi (forbigående) i mus, og - perifere g-adrenergiske stimulerende virkninger, der forekommer i høje doser, især som mydriasis og hårrejsning hos rotter.

10

Det iagttages at, i høje doser bevirker CRL 41 336 (i) forværring af den dødelige virkning af elektrisk chok, og (ii) fald i stereotypier induceret med apomorphin i rotter og mus. Faldet i stereotypier induceret med apomorphin antyder, at virk-15 ningsmåden af CRL 41 336 kan være af den postsynaptiske anti-dopaminergiske type.

F. PRØVER VEDRØRENDE CRL 41 337 (eksempel 2).

20 I. TOKSICITET.

I hanmus er LDq af CRL 41 327 ved intraperitoneal administration større end 256 mg/kg, LDg^ er af størrelsesordenen ca.

500 mg/kg og LD100 er m:*-n^re en<l eller Hg med ca. 1000 mg/kg. 25 II. SAMLET ADFÆRD OG REAKTIONER.

Ved anvendelse af de ovenfor anførte fremgangsmåder gøres følgende iagttagelser: 30 35 32 DK 170043 B1 1) i mus i doser på 2 til 32 mg/kg: 5 - ingen tydelig ændring af adfærden og reaktionerne sammen- i lignet med kontroldyr, og i en dosis på 128 mg/kg; - moderat hypotermi (-1,6°C 1 time efter administration) i 3 timer, og 2) i rotter i doser på 1 og 4 mq/kq: *5 - ingen tydelig ændring af adfærden og reaktionerne sammen lignet med kontroldyr, og i doser på 16 og 64 mq/kq: -mydriasis.

20 III. NEUROPSYKOFARMAKOLOGISK UNDERSØGELSE.

Resultaterne af de foretagne prøver viser, at i sin neuropsyko- farmakologiske profil har CRL 41 337: 25 - antidepressive virkninger, der viser sig som antagonisme af hypotermien induceret med apomorphin, reserpin og oxotre-morin uden nogen ændring af immobilitetsperioden, der skyldes fortvivlelse, 30 - sedative virkninger repræsenteret ved: c 35 33 DK 170043 B1 - et fald i bevægelsesaktivitet, - et fald i aggressiviteten mellem grupper, og - hypotermi, og 5 - perifere g-adrenerqiske stimulerende virkninger, der viser sig som: - mydriasis i rotter, og - antagonisme af ptosis induceret med reserpin.

10

Det iagttages endvidere, at i høje doser bevirker CRL 41 337 paradoksalt en forbedring i bevægelsesgenvindingen efter akut hypobar iltmangel og en genoptagelse af bevægelsesaktiviteten af mus, der har vænnet sig til deres indelukke. I høj dosis 15 bevirker CRL 41 337 endvidere forværring af de dødelige virkninger af elektrisk chok.

Sammenfattende for så vidt angår resultaterne af de foretagne prøver opfører CRL 41 337 sig som et stof, der hovedsagelig 20 virker som antidepressivt middel. Visse sider af dets neuro-psykofarmakologiske profil ligner de af (3-adrenergiske stimuleringsmidler (antagonisme af hypotermien induceret med apo-mcrphin, reserpin og oxotremorin, men uden virkninger i prøven til måling af immobilitet som følge af fortvivlelse). Endelig 2^ adskiller CRL 41 337 sig fra imipraminstoffer ved den omstændighed, at det ikke har nogen anticholinergisk virkning og ingen virkning på immobiliteten som følge af fortvivlelse og fra antidepressive midler, såsom nomifensin ved den omstændighed, at det ikke viser nogen stimulering af den spontane 20 bevægelsesaktivitet.

G. KOMPLEMENTÆRE PRØVER.

Komplementære prøver blev foretaget med CRL 41 329 (eksempel 35 6), CRL 41 378 (eksempel 7) og CRL 41 382 (eksempel.8), som er de mest værdifulde forbindelser ifølge opfindelsen. Disse prøver vedrørte: 34 DK 170043 B1 - undersøgelse af de neuropsykofarmakologiske egenskaber ved gastrisk administration, - undersøgelse af de cardiovaskulære egenskaber ved intra-duodenal og/eller intravenøs administration, og 5 - undersøgelse af den indbyrdes virkning med 5-hydroxytryptophan i mus, der på forhånd var behandlet med en monoaminoxidase-inhibitor (MAOI).

1. Neuropsykofarmakologisk undersøgelse ved gastrisk admini- 10 stration.

Hvert forsøgsprodukt administreres gastrisk til hanmus i et rumfang på 20 ml/kg en 1/2 time før subkutan injektion af 16 mg/kg apomorphin. Formålet med denne fremgangsmåde er at 15 bekræfte tilstedeværelsen eller fraværet af antidepressive virkninger ved gastrisk administration gennem samvirken med apomorphin.

Det iagttages, at fra doser på 0,25 mg/kg (CRL 41 329), 0,50 20 mg/kg (CRL 41 378 ) og 2 mg/kg (CRL 41' 382) modvirker de undersøgte produkter hypotermien induceret med apomorphin. Antagonismen af hypotermien induceret med apomorphin stiger med dosen af hvert undersøgt produkt.

25

Det viser sig, at ved gastrisk administration forekommer der en betydelig virkning af den antidepressive type for hver af forsøgsprodukterne, og at denne virkning ligner den, der iagttages efter intraperitoneal administration af produkterne.

2. Cardiovaskulær undersøgelse.

Grupper på 2 voksne hunde (der hver vejer 10 til 18 kg) an- estetiseret med nembutal modtager hver forsøgsprodukt (i) ved intraduodenal administration i på hinanden følgende doser 35 på 0,1 mg/kg, 0,5 mg/kg, 1 mg/kg, 2,5 mg/kg, 5 mg/kg, 10 mg/kg og 20 mg/kg og derpå (ii) eventuelt ved intravenøs administration i en dosis på 10 mg/kg. Virkningerne af 10 yg/kg 35 DK 170043 B1 isoprenalin og/eller 2 yg/kg norepinephrin efter intraduo-denal administration af en kummulativ dosis på 39,1 mg/kg bedømmes også.

5 Der måles følgende: det totale arterielle blodtryk, det diasto-liske arterielle blodtryk, hjertefrekvensen, blodstrømmene gennem lårarterien og hjernearterien og benvenerne, rektal-temperaturen, hudtemperaturen og trykket af gasarterne (i det væsentlige C^) opløst i arterieblodet.

10

Der gøres følgende iagttagelser: a) CRL 41 329 (eksempel 6) administreret intraduodenalt er tilbøjelig til at forøge arterieblodtrykket og nedsætte hjerte- 15 frekvensen, bevirke åndedrætsarytmi og nedsætte blodstrømmene i lårarterien og ryghvirvelarterierne i anesteticerede hunde. Det bevirker mydriasis og væsentlig spytdannelse og forøger rektaltemperaturen og hudtemperaturen. Det bevirker ikke en tydelig ændring af virkningerne af isoprenalin på det diasto-20 liske arterieblodtryk og hjertefrekvensen, men det nedsætter hypertensionen induceret med norepinephrin.

b) CRL 41 378 (eksempel 7) administreret til anesteticerede hunde har ingen virkning på arterieblodtrykket ved intraduo- 25 . .

denal administration og er hypotensivt ved intravenøs administration. Det nedsætter blodstrømmene gennem lårarterierne og ryghvirvelarterierne. Det forøger rektaltemperaturen, men bevirker ikke en tydelig ændring af hudtemperaturen. Det nedsætter virkningerne af isoprenalin på hjertefrekvensen og ^0 nedsætter hypertensionen induceret med norepinephrin.

c) CRL 41 382 (eksempel 8) administreret intraduodenalt til anesteticerede hunde er hypertensivt, men har praktisk taget ingen virkning på hjertefrekvensen. Det nedsætter blodstrømmene 35 gennem lårarterierne og ryghvirvelarterierne og også hudtemperaturen, iæn det forøger rektaltemperaturen. Ved intravenøs administration er det hypotensivt og bradycardisk og nedsætter 36 DK 170043 B1 blodstrømmene gennem lårarterierne og ryghvirvelarterierne.

Det ændrer ikke virkningerne af isoprenalin og forøger hypertensionen forårsaget af norepinephrin. Ifølge disse prøver synes CRL 41 382 at have en α-adrenergisk stimulerende virk-2 ning.

3. Indbyrdes reaktion med 5-hydroxytryptophan.

Formålet med den anvendte fremgangsmåde er at undersøge aktiviteten ^0 af hvert produkt ifølge opfindelsen med hensyn til rystelse induceret af 5-hydroxytryptophan (5-HTP) sammen med et MAOI (i.dette tilfælde nialamid).

Hver forsøgsprodukt i opløsning i destilleret vand administre-res intraperitonealt i et rumfang på 20 ml/kg til hanmus.

Grupper på 10 mus modtager nialamid (20 mg/kg administreret gastrisk) til tiden T-18 h, hvert forsøgsprodukt til tiden T-0,5 h og derpå (i)-5-HTP (20 mg/kg administreret intraperi-20 tonealt) til tiden T. Umiddelbart efter injektionen af (±)-5-HTP anbringes musene hver for sig i gennemsigtige plastkasser.

Den generelle rystelse, den delvise rystelse og hovedtrækningerne noteres som ja/nej i 2 timer.

25 Det iagttages, at (i) fra en dosis på 1 mg/kg forstærker CRL 41 378 tydeligt den delvise rystelse og forstærker moderat hovedtrækningerne, idet forstærkelsen er meget kraftig fra en dosis på 16 mg/kg, (ii) fra en dosis på 2 mg/kg forstærker CRL 41 329 tydeligt den delvise rystelse og 2o hovedtrækningerne, og forstærkelsen er meget kraftig i doser på 8 til 32 mg/kg, og (iii) CRL 41 382 bevirker en moderat forstærkelse af den delvise rystelse og bevirker praktisk taget ingen ændring af hovedtrækningerne.

35 Under anvendelse af denne fremgangsmåde viser det sig, at forsøgsprodukterne adskiller sig i deres neuropsykofarmako-logiske profiler fra tricykliske antidepressive midler (såsom 37 DK 170043 B1 desipramin), amfetaminer (såsom amfetamin selv) og serotonin-frigørelsesmidler (såsom fenfluramin), som forstærker alle virkningerne af 5-HTP af i nærværelse af et MAOI. På den anden side ligner produkterne mere 8-adrenergiske stimuleringsmidler, 5 som udøver uensartede virkninger mod 5-HTP, såsom isoprenalin (tydelig forstærkelse af rystelsen og hovedtrækningerne), fenoterol (tydelig forstærkelse af rystelsen og moderat forstærkelse af hovedtrækningerne), ritodrin og i mindre omfang salbutamol (moderat forstærkelse af rystelsen, men ingen æn-20 dring af hovedtrækningerne) og terbutalin og ociprenalin (ingen ændring af rystelsen eller hovedtrækningerne).

Under anvendelse af den nævnte fremgangsmåde har CRL

41 329 nærmere betegnet virkninger analoge med de af 25 isoprenalin, CRL 41 378 ligner mere fenoterol, og CRL 41 382 ligner mere ritodrin eller salbutamol.

Endvidere er det blevet iagttaget, at forbindelserne ifølge opfindelsen, især CRL 41 329, CRL 41 378 og CRL 41 382 20 ikke har skadelige teratogene virkninger på svangre kaniner.

De kliniske forsøg, der er blevet udført, har gjort det muligt at bestemme, at den daglige dosis, som skal administreres 25 oralt til voksne ved behandling af depressioner og depressive tilstande, i almindelig er mellem 3 og 120 mg for forbindelserne ifølge opfindelsen.. . -jr .· _ ....

Specielt er udmærkede resultater blevet opnået i humantera-30 pien ved daglig oral administration til voksne af (i) 2 til 3 tabletter eller gelatinekapsler hver indeholdende 25 til 35 mg CRL 41 378 eller CRL 41 382 og (iii) 2 til 3 tabletter eller gelatinekapsler hver indeholdende 30 mg CRL 41 329, / ; 35 . -

Claims

38 DK 170043 B1 1. 5-phenyl-1,4,5,6-tetrahydropyrimidiner med formlen: y hvori X-j_ og X2, der er ens eller forskellige, hver betyder H,
5 F, Cl, Br eller CF3, Y er H eller OH, og Ra er en C1-C4alkylgruppe eller en C2-C^alkanoylgruppe, idet Ra også kan betyde H, når mindst en af grupperne X^, X2 og Y er forskellig fra H, og 10 additionssalte heraf.
2. Derivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at. Ra er forskellig fra H, hvis samtidig Y = H, X2 = H og Xj_ = Cl.
3. Derivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er 5-(2-fluorphenyl)-1,4,5,6-tetrahydropyrimidin og dets ad- 15 ditionssalte.
4. Derivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er 1-acetyl-5-phenyl-1,4,5,6-tetrahydropyrimidin og dets additionssalte .
5. Derivat ifølge krav l, kendetegnet ved, at det er 20 5-hydroxy-5-phenyl-1,4,5,6-tetrahydropyrimidin og dets addi tionssalte . 39 DK 170043 B1
6. Farmaceutisk middel, kendetegnet ved, at det sammen med et fysiologisk acceptabelt hjælpestof indeholder en farmaceutisk effektiv mængde af mindst et 5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyrimidinderivat ifølge krav 1.
7. Anvendelse af en farmaceutisk effektiv mængde af mindst et 5-phenyl-l,4,5,6-tetrahydropyrimidinderivat ifølge krav 1 til fremstilling af et farmaceutisk middel til behandling af depression og depressive tilstande.
8. Fremgangsmåde til fremstilling af et 5-phenyl-l,4,5,6-te-10 trahydropyrimidinderivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at (a) en 2-phenylpropan-l,3-diamin med formlen: X /——i .x CH„-NH„ (II)· I ^ch2nh2 Y hvori Y, X2 og X2 er som defineret i krav 1, bringes til at reagere med et alkylformiat med formlen:
15 H-C00-Alk (IIIa) hvori Alk repræsenterer en C2-C3alkylgruppe (fortrinsvis CH2CH3) til dannelse ved cyklisering af en forbindelse med formlen: ;pstC) " - Y hvori Y, X-l og X2 er som ovenfor defineret, og Ra er H, hvorpå om nødvendigt eller ønsket, 40 DK 170043 B1 (b) derivatet med formlen Ia, hvori Ra er H, omsættes med et alkylerings- eller acyleringsmiddel til dannelse af en for-5 bindelse med formlen Ia, hvori Ra er en C-^-C^alkylgruppe eller en C2-C5alkanoylgruppe.