Uranus (planet)

Uranus
Uranus set fra Voyager 2, 10. januar 1986
Opdaget
13. marts 1781, af William Herschel
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen (massecenter)	Min. 2 735 555 035 km Maks. 3 006 389 405 km
Halve storakse	2 870 972 220 km
Halve lilleakse	2 867 776 782 km
Excentricitet	0,04716771
Siderisk omløbstid	84a 27d 3t 50m 24,0s
Synodisk periode	1a 4d 9t 36m 0,0s
Omløbshastighed	Gnsn. 24 462 km/t Min. 23 346 km/t Maks. 25 661 km/t
Banehældning	0,769 86° i fh. t. ekliptika, 6,48° i fh. t. Solens ækv.
Periapsis­argument; ω	96,734 36 °
Opstigende knudes længde; Ω	74,229 88 °
Omgivelser
27 kendte måner Ganske tyndt og mørkt ringsystem
Fysiske egenskaber
Diameter	51 118 km v. ækv., 49 946 km v. polerne
Fladtrykthed	0,022 93
Omkreds	160 592 km
Overfladeareal	8,08·109 km²
Rumfang	6,83·1013 km³
Masse	8,6832·1025 kg
Massefylde	1,271·103[1] kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	8,690 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.	76 644 km/t
Rotationstid	17 t 14 min
Aksehældning	97,77° ift. ekliptika
Nordpolens rektascension	77,310 ° (5t 9m 14,4s)
Nordpolens deklination	15,175 °
Magnetfelt	Skævt, excentrisk felt
Albedo	51 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. -205 °C Min. -214 °C Maks. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	1200 hPa
Atmosfærens sammensætning	Brint: >83% Helium: >15% Metan: 1,99% Ammoniak: 0,01% Etan: 2,5 ppm Acetylen: 0,1 ppm

For alternative betydninger, se Uranus. (Se også artikler, som begynder med Uranus)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid. William Herschel opdagede d. 13. marts 1781 en tåget klat, som han først troede var en fjern komet. I slutningen af 1781 konkluderede han at himmellegemet bevægede sig i en planetbane^[2]. Uranus er en gasplanet og er, målt på diameteren, solsystemets tredjestørste planet efter Jupiter og Saturn. Uranus er opkaldt efter Jupiters morfar og farfar Uranos.

Uranus' middelafstand til Solen er 19,19 gange så stor som Jordens, det er dobbelt så langt som den sjette planet Saturn. Det tager sollyset 2,65 timer at nå Uranus. Uranus ligger ned i forhold til de andre planeter, med en hældning på 97,9°. Det tyder på at Uranus har været ramt af en massiv planet efter dannelsen. Yderligere er magnetfeltets akse 59° forskudt for rotationsaksen og skærer ikke centrum^[2].

Uranus har et ringsystem på samme måde som Saturn har det, omend Uranus' ringe langt fra er så imponerende som Saturns.

Ringene om Uranus blev opdaget ved et tilfælde, da man i 1977 observerede Uranus passere foran en stjerne – sådanne observationer kan fortælle om planetens størrelse og noget om atmosfæreforholdene – og registrerede ti »ekstra« formørkelser; fem før og fem efter selve Uranus' passage. Man konkluderede at Uranus har fem ringe, og beregnede sig til at den yderste ring er knap 100 km bred, mens de øvrige 4 er ca. 10 km brede.

I 2018 kender man 27 måner i kredsløb om Uranus; se artiklen Uranus' måner. De kan groft opdeles i de fem der blev opdaget inden rumfartens tidsalder, som samtidig er de fem største. Herefter har man ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, samt observationer fra jord-baserede observatorier opdaget yderligere 22 måner.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Uranus (planet)

Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.