Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca. 600 arter[1], mest udbredt i de tempererede og subtropiske dele af den nordlige halvkugle. I Asien når slægten bjergene i Bagindien, og i Sydamerika bjergene i Colombia og Ecuador. Slægtens kerneområde ligger i de østlige og sydøstlige dele af USA og Mexico. I Mellemeuropa og Middelhavslandene findes ca. 30 arter. Kun to arter er hjemmehørende i Danmark, nemlig stilkeg og vintereg, mens flere andre vokser i haver og parker.
| Ege-slægten | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fagales (Bøge-ordenen) |
| Familie | Fagaceae (Bøge-familien) |
| Slægt | Quercus |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Anvendelse
redigérEgens ved benyttes ofte til kraftige konstruktioner såsom havnemoler, bygningstømmer (herunder tagkonstruktioner), broer og skibe. Mange af de store vikingeskibe blev lavet af eg, herunder Skuldelev 2, Osebergskibet og Koldingkoggen. Mange egeskove rundt omkring i Danmark blev plantet omkring år 1800, da man planlagde store flådebyggerier og havneudvidelser. Anvendelsen af eg, og træ i det hele taget, var meget mere udbredt før industrialiseringens stål- og metalkonstruktioner gradvis tiltog gennem 1800-tallet.
Eg anvendes til en del kirkeudstyr, f.eks. Den Mecklenburgske Anetavle. Fade til bourbon-whisky fremstilles af eg. Barken af kork-eg benyttes til kork.
Egetræers betydning for vejr og klima
redigérMange planter udskiller isopren, der i atmosfæren kan omdannes til aerosoler. Disse er hygroskopiske og med til at danne skyer og tåge, hvilket påvirker vejret og på længere sigt klimaet. Egetræer er blandt de planter, som producerer mest isopren. [2][3][4]
Eg i Nordeuropa
redigérEgen overlevede sidste istid i Sydeuropa. Der har været eg i Danmark lige siden begyndelsen af den atlantiske varmetid, omkring 7000 f.Kr. Til Norge kom egen omkring 5000 f.Kr. I varmetiden 5500-500 f.Kr. var egen langt mere udbredt end i dag. Omkring 1.500 arter insekter, svampe, mos og lav er fundet på egetræ; ved-muld dannet inde i hulrummet i en hul eg danner et meget næringsrigt grundlag for mange sjældne insektarter. I løbet af 1600-tallet forsvandt de store egeskove delvis, pga. skibsbygning og opdyrkning af jord.[5]
Eg er af stor vigtighed for artsmangfoldigheden. I 2011 og 2012 blev egetræskroner mange steder i Norge gasset for at give et billede af, hvilke arter, som lever i dem. Undersøgelsen førte til opdagelse af 17 nye arter, hvoraf otte var nye i Norden, og 57 var ikke set før i Norge.[6]
Egen er et meget hårdført træ, der tåler vand, dyrebid, klipninger og åben bund, så der er stor sandsynlighed for, at der vil være mere eg end bøg i selvsået skov. I egeskove er der mange lyskrævende planter i skovbunden, da egetræets åbne bladkroner slipper sollyset igennem.
Sygdommen Sudden oak death (= pludselig egetræsdød) tog i 1990'erne livet af mange træer i California,[7] og skyldes en slimsvamp, der også er ankommet Europa. De europæiske egearter ser ud til at være modstandsdygtige, men sygdommen angriber også bøg og rhododendron.[5]
Egetræer kan blive meget gamle. I Liverpool vokser Allerton-egen, valgt til Englands tree of the year. Egen er omkring 1.000 år gammel, og under anden verdenskrig sendte slægt og venner agern og blade fra træet til soldaterne ved fronten som et udtryk for håb om et langt liv.[8] Kongeegen i Jægerspris Nordskov ved Jægerspris har en anslået alder på 1500 – 2000 år, hvilket formodentlig gør det til Nordeuropas ældste egetræ.
Arter
redigér| Søsterprojekter med yderligere information: |
Ege-slægten er delt op i 5-6[9] sektioner eller underslægter.
Sektion Quercus (hvidege)
redigérEuropa, Asien, Nordafrika og Nordamerika. Agern modner på 6 måneder. De er milde eller let bitre. Indersiden af agernskallen er hårløs.
- Stilkeg (Quercus robur) - almindelig i Danmark
- Vintereg (Quercus petraea) - forekommer i Danmark
- Hvideg (Quercus alba)
- Steneg (Quercus ilex)
- Duneg (Quercus pubescens)
Sektion Mesobalanus
redigérEuropa, Asien og Nordafrika. Agern modner på 6 måneder. De er bitre. Indersiden af agernskallen er hårløs. (Sektionen lægges ofte sammen med Quercus-sektionen.)
- Ungarsk eg (Quercus frainetto)
- Kaukasisk eg (Quercus macranthera)
- Armensk eg (Quercus pontica)
Sektion Cerris
redigérEuropa, Asien og Nordafrika. Agern modner på 18 måneder. De er meget bitre. Indersiden af agernskallen er hårløs eller svagt hårklædt.
Sektion Protobalanus
redigérSydvestlige USA og nordvestlige Mexico. Agern modner på 18 måneder. De er meget bitre. Indersiden af agernskallen er ulden.
Sektion Lobatae (rødege): Nord-, Central- og Sydamerika. Agern modner på 18 måneder. De er meget bitre. Indersiden af agernskallen er ulden.
- Skarlageneg (Quercus coccinea)
- Spansk eg (Quercus falcata)
- Sumpeg (Quercus palustris)
- Rødeg (Quercus rubra)
- Farveeg (Quercus velutina)
Hybrider
redigérSe også
redigér- Kongeegen – muligvis Nordeuropas ældste egetræ
- Boller egen – Jyllands ældste egetræ
- Valdemarsegen – Danmarks største træ målt i volumen
- Rumskullaeken – egetræ i Vimmerby i Småland
- Tree That Owns Itself – egetræ i Georgia, USA
- Andre betydninger
Eg kan også være et drengenavn.[10]
Eksterne henvisninger
redigér- Artikel om Eg Arkiveret 15. november 2005 hos Wayback Machine på trae.dk
- Eg for børn Arkiveret 9. november 2005 hos Wayback Machine
- Egene i Bialovieza-urskoven Arkiveret 6. maj 2008 hos Wayback Machine(engelsk)
Kilder/referencer
redigér- ^ David J. Mabberley. 1987. The Plant-Book first edition (1987). Cambridge University Press: UK. ISBN 0-521-34060-8
- ^ Penn State. (2004, May 6). Missing Chemical Important To Air Pollution Estimates. ScienceDaily Arkiveret 14. januar 2006 hos Wayback Machine Citat: "..."We think we measured all major components of the hydroxyl radical reactants, but there is something still unaccounted for,” says Brune. "We know that something we cannot identify is reacting with the hydroxyl radicals and we know it is temperature dependent and not light dependent. We just do not know what it is."..."
- ^ California Institute of Technology (2009, August 7). Organic Carbon Compounds Emitted By Trees Affect Air Quality. ScienceDaily Arkiveret 23. august 2014 hos Wayback Machine Citat: "..."The king emitters are oaks," Wennberg says. "And the isoprene they emit is one of the reasons that the Smoky Mountains appear smoky."..."And isoprene only comes from plants. They make hundreds of millions of tons of this chemical...for reasons that we still do not fully understand."..."
- ^ Carnegie Mellon University. (2014, May 15). Emissions from forests influence very first stage of cloud formation. ScienceDaily Arkiveret 17. maj 2014 hos Wayback Machine Citat: "...This new study uncovers an indispensable ingredient to the long sought-after cloud formation recipe -- highly oxidized organic compounds..."It turns out that sulfuric acid and these oxidized organic compounds are unusually attracted to each other. This remarkably strong association may be a big part of why organics are really drawn to sulfuric acid under modern polluted conditions," Donahue said...The fine-tuned model not only predicted nucleation rates more accurately but also predicted the increases and decreases of nucleation observed in field experiments over the course of a year, especially for measurements near forests. This latter test is a strong confirmation of the fundamental role of emissions from forests in the very first stage of cloud formation, and that the new work may have succeeded in modeling that influence..."
- ^ a b "Eik - Nibio". Arkiveret fra originalen 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
- ^ Rikt liv av pukkelfluer i eikekroner
- ^ "What is Sudden Oak Death? | Sudden Oak Death". Arkiveret fra originalen 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
- ^ "The Allerton Oak: Legends of Liverpool's 1,000-year-old tree - BBC News". Arkiveret fra originalen 3. december 2019. Hentet 6. februar 2020.
- ^ "Search results — The Plant List". Arkiveret fra originalen 5. maj 2019. Hentet 31. december 2017.
- ^ "Hvad betyder Eg? Hvor mange hedder Eg? - Navnebetydning.dk". Arkiveret fra originalen 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.