Borgerskab

Borgerskabet er en betegnelse, der har været brugt om en socialgruppe i byerne.

I bystater som Rom og Athen var det borgerskabet, der styrede byen.

I middelalderen begyndte man at kalde gruppen af grundejere, handlende (senere dem med næringsbrev) og håndværksmestre for borgere,^[2] og de nød særlige privilegier og rettigheder. Det var normalt de velstillede indbyggere, og de bestemte i byrådene,^[1] og borgerskabet som begreb begyndte at blive etableret.

I 1700 skulle alle selvstændige håndværkere og handlende i København have borgerskab for at kunne få lov at drive virksomhed. Dette krævede, at personen var myndig, ustraffet, og at han var uddannet i et håndværks- eller handelslav og havde aflagt mesterprøven. Kvinder kunne ikke få borgerskab.^[3]

I 1800-tallet var borgerskabet overklassen i byerne, og i denne gruppe var tillige akademikere og velhavende forretningsfolk. De begyndte også at få politisk magt^[4] Fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte svende, altså personer som ikke havde aflagt mesterprøve, at kunne få borgerskab, såfremt de havde arbejdet 4 år i et laug. De blev kaldt frimestre.^[3] Fra 1857 kunne kvinder som var enker, fraskilte eller ugifte også lov at drive næring på lige fod med mænd, mens gifte kvinder først kunne opnå dette efter 1931.^[3]

• Statsborgerskab
• Dansk indfødsret

• Baggrundsartikel om borgerskabet fra Det Kongelige Bibliotek

Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.