Nothing Special   »   [go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Vladimir Putin

Redigér links
Page semibeskyttet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vladimir Putin
Владимир Путин

(18. juni 2023)
Ruslands 2. og 4. præsident
Nuværende
Overtaget embede
7. maj 2012
Premierminister
ForegåendeDmitrij Medvedev
Embedsperiode
7. maj 2000 – 7. maj 2008
fungerende: 31. december 1999 – 7. maj 2000
Premierminister
ForegåendeBoris Jeltsin
Efterfulgt afDmitrij Medvedev
Ruslands premierminister
Embedsperiode
8. maj 2008 – 7. maj 2012
PræsidentDmitrij Medvedev
Første
vicepremier-
minister		Sergej Ivanov
Viktor Subkov
Igor Sjuvalov
ForegåendeViktor Subkov
Efterfulgt afDmitrij Medvedev
Embedsperiode
16. august 1999 – 7. maj 2000
fungerende: 9. august 1999 – 16. august 1999
PræsidentBoris Jeltsin
Første
vicepremier-
minister		Nikolaj Aksjonenko
Viktor Khristenko
Mikhail Kasjanov
ForegåendeSergej Stepasjin
Efterfulgt afMikhail Kasjanov
Leder af Det Forenede Rusland
Embedsperiode
7. maj 2008 – 26. maj 2012
ForegåendeBoris Gryslov
Efterfulgt afDmitrij Medvedev
Direktør for FSB
Embedsperiode
25. juli 1998 – 29. marts 1999
PræsidentBoris Yeltsin
ForegåendeNikolaj Kovaljov
Efterfulgt afNikolaj Patrusjev
Personlige detaljer
Født7. oktober 1952 (72 år)
Leningrad, Russiske SFSR, Sovjetunionen
Fulde navnVladimir Vladimirovitj Putin
Nationalitet Rusland Russisk
Politisk partiSovjetunionens kommunistiske parti (1975–91)
Vores hjem - Rusland (1995–99)
Forenighed (1999–2001)
Uafhængig (1991–95 og 2001–08)
Det Forenede Rusland (2008–)
Andre politiske
tilhørsforhold		Alrussiske folkefront (2011–)
Højde1,57 m[1]
Ægtefælle(r)Ljudmila Sjkrebneva (g. 1983; sk. 2014)
PartnerAlina Kabajeva
Børn2
MorMarija Ivanova Putina
FarVladimir Spiridonovitsj Putin
BopælNovo-Ogarevo, Moskva, Rusland
Uddannelses­stedSankt Petersborgs Statsuniversitet
ReligionRussisk-ortodoks
Underskrift
Militærtid
Troskab Sovjetunionen
VærnKGB
Tjenestetid1975–1991
Rang Oberstløjtnant
Udmærkelser=Æresordenen Æresordenen
Links
Officiel hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Vladimir Vladimirovitj Putin (russisk: Влади́мир Влади́мирович Пу́тин, født 7. oktober 1952 i Leningrad) er en russisk politiker og tidligere efterretningsofficer, der aktuelt besidder embedet som præsident for Rusland. Putin har fungeret uafbrudt som præsident eller premierminister siden 1999: som premierminister fra 1999 til 2000 og fra 2008 til 2012, og som præsident fra 2000 til 2008 og siden 2012.[2]

Putin arbejdede som udenlandsk efterretningsofficer i KGB i 16 år og steg til oberstløjtnant, før han trak sig i 1991 for at begynde en politisk karriere i Sankt Petersborg. Her blev han udnævnt til og havde forskellige positioner i det politiske administrations- og embedsværk i Sankt Petersborg, inden han i 1996 flyttede til Moskva for at slutte sig til præsident Boris Jeltsins administration. Her fungerede han kortvarigt som direktør for den føderale sikkerhedstjeneste (FSB) og sekretær for Ruslands sikkerhedsråd, før han blev udnævnt til premierminister den 16. august 1999.[3]

Efter Jeltsins tilbagetræden i december 1999 blev Putin fungerende præsident i Rusland. Ved det efterfølgende præsidentvalg i Rusland den 26. marts 2000, mindre end fire måneder efter han var blevet indsat som fungerende præsident, blev han valgt direkte til sin første periode som præsident. Han blev genvalgt i 2004, mens forfatningsmæssige begrænsninger (forfatningen tillod på daværende tidspunk kun, at man maksimalt kunne side to på hinanden følgende perioder som præsident) gjorde, at han ikke opstillede i 2008. I stedet fungerede Putin som Ruslands premierminister i perioden fra 2008 til 2012, under præsident Dmitrij Medvedev. Putin vendte tilbage til præsidentposten i 2012 og blev genvalgt i 2018. I april 2021, efter en folkeafstemning, underskrev han forfatningsændringer, herunder en, der ville give ham mulighed for at genopstille til yderligere to præsidentvalg, hvilket potentielt kan forlænge hans præsidentperiode til 2036.[4]

Putins regeringsperiode har været omstridt og genstand for megen kontrovers. På den ene side beskyldes Rusland af mange iagttagere for at have gennemgået demokratiske tilbageskridt[a] og et skifte til autoritarisme under Putins ledelse. Samtidig beskyldes Putins styre for at være præget af endemisk korruption samt talrige menneskerettighedskrænkelser, herunder fængsling, undertrykkelse, forgiftning og sågar drab på politiske modstandere. Ligeledes beskyldes Putins styre for at intimidere og undertrykke uafhængige medier i Rusland, ligesom det beskyldes for at modarbejde og undertrykke frie og retfærdige valg.[5]

På den anden side er der andre iagttagere, herunder hans tilhængere, der har krediteret ham for at have genrejst og genopbygget Rusland efter Sovjetunionens fald. Årene efter Sovjetunionens fald omtales populært som de "vilde 1990'ere" i Rusland, hvor landet bl.a. oplevede et stort fald i BNP, stigning i dødsrate, fald i den forventede levetid og stigende indkomstulighed.[b][6][7] I perioden 1999 til 2008, under Putins ledelse, blev det russiske BNP ca. fordoblet, og den russiske økonomi voksede i gennemsnit med ca. syv procent om året.[c][11][12] Ligeledes har nogle iagttagere påpeget, at de demokratiske tilbageskridt særligt begyndte under Boris Jeltsins regeringsperiode, som (også) var præget af endemisk korruption samt undertrykkelse og forfølgelse af politiske modstandere.[13]

Under Putin har Rusland været i krig mod tjetjenske separatister – den anden tjetjenske krig (1999-2009) – og genetablerede føderal kontrol over regionen.[14][15] Som premierminister under Medvedev havde han det politiske ansvar for førelsen af Krigen i Georgien i 2008. Under sin tredje præsidentperiode annekterede han i 2014 Krim-halvøen, og efterfølgende Krigen i Donbass, hvor Rusland gennem de selvudråbte og ikke-anerkendte republikker DNR og LPR var involveret både økonomisk og militært. Denne involvering i konflikten i Ukraine resulterede i internationale sanktioner og en finanskrise i Rusland.[16] Putin beordrede ligeledes en militær intervention i Syrien mod oprørs- og jihadistgrupper.[17] I 2021 begyndte Rusland en militær oprustning på grænsen til Ukraine, og i februar 2022 lancerede Putin en storstilet invasion af Ukraine, hvilket afstedkom international fordømmelse og udvidede sanktioner.[18] I september 2022 annoncerede Putin en delvis mobilisering og godkendte efterfølgende officielt annekteringen af fire ukrainske oblaster (Luhansk, Donetsk, Kherson og Zakarpatska) – en handling, som store dele af det internationale samfund har fordømt og erklæret ulovlig i henhold til international lov.

Politik

Putin sammen med Malaysias premierminister Mahathir Mohamad (5. august 2003)

Putin har i sin tid som præsident haft et nært samarbejde med Tyskland bl.a. om modstanden mod det amerikanske angreb på Irak.

Han har været mindre begejstret end sin forgænger Boris Jeltsin for at fjerne Ruslands sovjetiske fortid fra historien og forbyde symboler fra denne tid. Han har sagt, at til trods for alle stalinistregimets forbrydelser, er det en del af Ruslands historie.

Efter Jeltsin-æraens undertiden kaotiske politik har Putin stræbt efter stabilitet — herunder især mht. sit eget embede som landets leder — konsolidering af økonomien, kontrol over landets superrige (også kaldet oligarker, restituering af Ruslands internationale indflydelse og nationale selvfølelse. Sidstnævnte forankres i den russisk-ortodokse kirke, traditionelle familieværdier (dvs. anti-LGBT), centralisme, troen på den gode tsar og historiske referencer til perioder af russisk storhed (Det russiske imperium, Katarina den Stores Nyrusland (1764–1874), Sovjetunionen især under 2. verdenskrig).

Putin er populær i befolkningen bl.a. på grund af den økonomiske vækst i Rusland siden Jeltsin-tiden i 1990'erne. I 2008 nød han opbakning fra 83% af befolkningen, hvilket dog frem til 2013 faldt til 54%. I forbindelse med Putins rolle i den Autonome Republik Krims genforening med Rusland i marts 2014 steg Putins opbakning igen til 83%.[19] I juni 2015 var Putins popularitet steget til det højeste niveau 89% og i oktober 2015 til 90% [20][21]. Dog skal målinger fra Russian Today tages med forbehold, da mediet er internationalt kendt som et russisk propagandainstrument. En måling fra juni 2018 viser, at 72 % af russerne bakker op om Putin [22]. En måling fra den 1. juli 2018 viser endvidere, at blot 37,9 % af russerne mener, at Putin vil vælge den bedste løsning for landet. [23]

Putins popularitet har ikke lidt skade af den russiske finanskrise 2014-2015, men hans popularitet er faldende pga. landets økonomiske problemer, som nu rammer kernevælgerne, de ældre.

Kritik

Putin har igennem årene fået meget kritik. Flere afgørelser truffet af Putin er blevet beskrevet som udemokratisk af både uafhængige russiske medier og flere vestlige regeringer.[24][25][26] Human Rights Watch havde i deres årsrapport for 2008 Rusland som en separat sektion, hvor de skrev, at valget i 2007 og 2008 var stærkt påvirket af Putins løfte, hvor han nægtede sit folk frihed til at samle sig på fredelig vis og til at udtrykke sig. Derudover fremhævede de Ruslands alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder i Tjetjenien. Organisationen kaldte Putin en diktator på linje med Robert Mugabe og den daværende præsident i Pakistan, Pervez Musharraf. Han er også anklaget for at have været bag mordet på den uafhængige systemkritiske journalist Anna Politkovskaja og bag attentatforsøget på Ukraines daværende præsident, Viktor Jusjtjenko. Politkovskaja var kendt for at være en stærk Putin-kritiker og hendes død forårsagede international fordømmelse. Putin blev beskyldt af Vesten for ikke at have beskyttet de frie russiske medier.[27][28] Putin svarede, at Anna Politkovskajas død var langt mere ødelæggende for Putin, end hendes bøger var. Mange russiske journalister, der enten har dækket krigen i Tjetjenien, afsløret korruption i den offentlige sektor eller kritiseret regimet, er blevet dræbt efter at Putin overtog magten.[27][28] Frem til 2014 er i alt seks personer dømt for mordet på Politkovskaja, mens den formodede bagmand for hvad der betragtes som et lejemord stadig er på fri fod [29][30][31].

Den Internationale Straffedomstol udstedte i marts 2023 en arrestordre mod Putin for krigsforbrydelser begået i Ukraine.[32]

Journalister

Under Putin er over 13 russiske journalister blevet dræbt. Rusland var i 2006 det tredje farligste sted at være journalist i, kun overgået af Irak og Algeriet.[33]

Privatliv

Familie

Ljudmila Putina hilser på Gerhard Schröder i 2012

Den 28. juli 1983 blev Putin gift med den Kaliningrad-fødte Ljudmila Sjkrebneva, dengang en bachelorstuderende i spansk filologi ved Institut for Leningrad State University og tidligere Aeroflot-stewardesse. De boede sammen i Tyskland fra 1985 til 1990. I løbet af denne tid blev, ifølge BND-arkiver, en tysk spion ven med Putina, der sagde, at Putin slog hende og var hende utro.[34] Da parret forlod Tyskland i 1990 rygtedes det, at Putin efterlod et uægte barn. [34]

Putina blev sjældent set med præsident Putin [35][36]], og der var rygter om, ifølge Daily Mail og andre aviser, at parret var separeret.[35][36][37] Putin har været forbundet med andre kvinder herunder gymnasten Alina Kabajeva[35][36] og ex-spion Anna Chapman.[37][38] Disse rygter er blevet benægtet.[39][40] Vladimir Putin og hans kone, Ljudmila, meddelte den 6. juni 2013 at deres ægteskab var slut, og afsluttede dermed års spekulationer om deres forhold. Præsidentens talsmand Dmitrij Peskov sagde at skilsmissen var gennemført.[41][42]

Putin og hans kone har to døtre, Marija Putina (født den 28. april 1985 i Leningrad, Sovjetunionen) og Jekaterina Putina (født 31. august 1986 i Dresden i DDR). Døtrene voksede op i Østtyskland[43] og gik på den tyske skole i Moskva indtil Putins udnævnelse som statsminister. Derefter studerede de international økonomi i Moskva, selv om det ikke blev officielt indberettet af sikkerhedsmæssige årsager. Ifølge Daily Mail er billeder af dem aldrig blevet offentliggjort af de russiske medier, og intet familieportræt er nogensinde blevet udstedt.[37] Ifølge en artikel i avisen De Pers, er Marija gift med hollænderen Jorrit Faassen.[44][45] I dag bor de i Voorschoten, Holland. [46]

En af Vladimir Putins pårørende er Viktor Medvedtjuk - en kontroversiel ukrainsk oligark som var indflydelsesrig indtil den orange revolution i 2004. Putin blev gudfar til Medvedtjuks datter Darina i 2004.[47][48] De to har opretholdt regelmæssige forbindelser siden,[48][49] hvor deres møder undertiden omfattede russiske statskontrollerede tv-kanaler.[50]

Personlig rigdom og boliger

Tal udgivet under parlamentsvalget i 2007, sætter Putins formue til ca. 3,7 millioner rubler ($ 150,000) i bankkonti, en privat 77,4 kvadratmeter stor lejlighed i Sankt Petersborg, 260 aktier i Sankt Petersborg Bank (med en december 2007 markedspris på 5,36 dollar per aktie [51]), og to 1960-æra Volga M21 biler, han har arvet fra sin far, og ikke indregistreret. I 2012 er det rapporteret at Putins indtægt var på 3,6 millioner rubler ($ 113,000). Dette har ført til, at modstandere som politikeren Boris Nemtsov sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Putin kan få råd til visse ejendele, såsom hans 11 luksusure med værdi anslået til $ 700.000.[52]

"Putin's Palace" er angiveligt bygget til ham[53]

Putins angivne indtægt i 2006 udgjorde to millioner rubler (ca. $80.000).[54] Ifølge tallene gør det ikke Putin til en af de 100-rigeste Duma-kandidater i hans eget parti Forenet Rusland parti.[55]

Ubekræftede oplysninger fra russiske oppositionspolitikere og journalister hævder, at Putin hemmeligt ejer en stor formue (så meget som 70 milliarder dollars [56]) via skiftende ejerskab af andele i en række russiske selskaber.[57][58] Nina L. Khrusjtjeva fra The New School anslår hans nettoformue til at være mellem $40–70 milliarder.[59] Adspurgt på en pressekonference den 14. februar 2008, om han var den rigeste person i Europa, som nogle aviser hævdede, og i bekræftende fald kilden til sin formue, sagde Putin: "Dette er almindelig snak, ikke værdig til diskussion. Rent ud sagt sludder. De har haft noget i næsen og har tørret det af på et stykke papir. Det er min mening".[60]

Ikke længe efter at han vendte tilbage fra sin KGB-tjeneste i Dresden, havde Østtyskland bygget Putin en datja i Solovjovka på den østlige bred af søen Komsomolskoje på karelske næs i Priozerskij-distriktet i Leningrad-oblasten, nær St. Petersborg. Datjaen brændte ned i 1996. Putin byggede en identisk datja på den gamle grund og fik følgeskab af en gruppe på syv venner, der byggede datjaer ved siden af hans. I efteråret 1996 fik gruppen formelt registreret deres broderskab som et kooperativt samfund, kaldte det Ozero og gjorde det til et lukket samfund. [61]

Som præsident og derefter premierminister har Putin, udover Kreml og Det Hvide Hus, brugt utallige officielle boliger i hele landet. I august 2012 havde Nemtsov opført 20 villaer og paladser, hvoraf ni blev bygget i løbet af Putins 12 år ved magten. Dette skal sammenlignes med USA's præsidents to tjenesteboliger.[62] Nogle af boligerne omfatter: Gorki-9 i nærheden af Moskva, Botjarov Rutjej i Sotji, Dolgije Borodij i Novgorod oblast, Novo-Ogarjovo i Moska-oblasten og Riviera i Sotji (de to sidstnævnte blev reserveret til Putin, da han var premierminister i 2008-2012, andre blev brugt af Dmitrij Medvedev i denne periode). [63] Desuden er et massivt italiener-stils palæ, som koster en påstået dollar-pris på en mia. [53] og er døbt "Putin's Palace" under opførelse nær Sortehavet ved landsby Praskoveevka. Palæet, som er bygget på statsejet jord, har en privat vej betalt af statslige midler og bevogtet af embedsmænd iført uniformer fra den officielle Kreml-vagttjeneste, siges at været bygget til Putins private brug. I 2012 fortalte Sergei Kolesnikov, en af Putins tidligere forretningsforbindelser, i et BBC Newsnight program, at han var blevet bestilt af vicepremierminister Igor Setjin til at føre tilsyn med bygningen af det.[64]

Det er ikke et ukendt fænomen, at enerådende regenter i lande med stor etnisk og geografisk diversitet har boliger spredt over hele landet; de kan betragtes som et middel til at vinde og/eller opretholde popularitet blandt lokalbefolkningen og signalere, at landets leder føler sig tryg og elsket af sine undersåtter. Eksempler: Josip Broz Tito (jugoslavisk leder), Ludvig den 16. (fransk konge) og monarker i f.eks. Storbritannien og Danmark.

Noter

  1. ^ Putins Rusland har scoret dårligt på Transparency Internationals niveau over opfattelsen af korruption, Economist Intelligence Units Demokrati-indeks og Freedom Houses Freedom in the World-indeks.
  2. ^ Ruslands BNP er estimeret til at have faldet med mellem 40%-50% i perioden fra 1989-98. Til sammenligning er det estimeret, at USA's BNP faldt med 29% under Depressionen (1929-1933).[6][7][8]
  3. ^ Den økonomiske fremgang var drevet af økonomiske reformer i landet, samt en femdobling af prisen på olie og gas.[9][10]

Referencer

  1. ^ theweek.com (fra Wikidata).
  2. ^ "Timeline: Vladimir Putin – 20 tumultuous years as Russian President or PM". Reuters. 9. august 2019. Hentet 29. november 2021.
  3. ^ Rasmus Stochflet Nielsen (19. august 2019). "Sådan har Putin formet Rusland gennem 20 år". Kristeligt Dagblad.
  4. ^ Putin underskriver lov og kan nu være præsident til 2036, Berlingske, 5. april 2021
  5. ^ Frye, Timothy (2021). Weak Strongman: The Limits of Power in Putin's Russia. Princeton University Press. s. [side mangler]. ISBN 978-0-691-21246-3.
  6. ^ a b Popov, Vladimir (2001): "Where do we Stand a Decade After the Collapse of the USSR?". Hentet 04-06-2023
  7. ^ a b Schliefer, Andrei; Treisman, Daniel, October 2003 A Normal Country – Harvard Institute of Economic Research Arkiveret 2007-09-11 hos Wayback Machine Retrieved on February 25, 2009
  8. ^ "How Bad Was the Great Depression? Gauging the Economic Impact". St. Louis Fed. Hentet 04-06-2023
  9. ^ Putin: Russia's Choice, (Routledge 2007), by Richard Sakwa, Chapter 9.
  10. ^ Judah, Ben, Fragile Empire: How Russia Fell In and Out of Love with Vladimir Putin, Yale University Press, 2013, p. 17
  11. ^ "Pessimistic Outlook in Russia Slows Investment, and the Economy". The New York Times. 18. februar 2020.
  12. ^ Guriyev, Sergey (d. 16. august 2019): "20 Years of Vladimir Putin: The Transformation of the Economy". The Moscow Times. Hentet 04-06-2023
  13. ^ An Interview with Stephen F. Cohen: "U.S.-RUSSIAN RELATIONS IN AN AGE OF AMERICAN TRIUMPHALISM". Hentet 04-06-2023
  14. ^ "Fighting in volatile Chechnya kills 13 rebels, police: agency". Reuters. 24. januar 2013.
  15. ^ "Putin Warns 'Mistakes' Could Bring Back '90s Woes". rferl.org. 17. oktober 2011.
  16. ^ "It's Official: Sanctioned Russia Now Recession Free". Forbes. 3. april 2017.
  17. ^ "Russia carries out first air strikes in Syria". Al Jazeera. 30. september 2015. Hentet 1. oktober 2015.
  18. ^ "Putin's Case for War, Annotated". The New York Times. 24. februar 2022.
  19. ^ Russian Approval of Putin Soars to Highest Level in Years, Gallup, 28. juli 2014
  20. ^ Putin’s Public Approval Rating Rises to Record 89%, Poll Shows, Bloomberg, 24. juni 2015
  21. ^ Putin's approval rating hits new historic high of almost 90%, RT, 22. oktober 2015
  22. ^ Putin Ratings Hit Four-Year Low on Plan to Raise Pension Age bloomberg.com 25. juni 2018
  23. ^ Why Putin's approval rating is falling Roman Dobrokhotov 13. juli 2018 på aljazeera.com
  24. ^ Myers, Steven Lee (15. september 2004). "From Those Putin Would Weaken, Praise". The New York Times. New York Times Europe. s. 2. Hentet 7. juni 2015.
  25. ^ KRAMER, Andrew E. (22. april 2007). "50% Good News Is the Bad News in Russian Radio". The New York Times. New York Times Europe. Hentet 7. juni 2015.
  26. ^ Masha Lipman, Anders Aslund (2004-12-02). "Russian Media Criticism of Vladimir Putin: Evidence and Significance". Carnegieendowment.org. Hentet 7. juni 2015.
  27. ^ a b Commitee to Protect Journalists (10. oktober 2006). "CPJ calls on Putin to take responsibility for Politkovskaya murder probe<!lang>" ({$lang}</!lang>). Pressemeddelelse.
  28. ^ a b "DATA". Commitee to Protect Journalists. CPJ. 2006. Arkiveret fra originalen (XLS) 1. september 2007. Hentet 6. juni 2015.
  29. ^ RUSSIA: ASSASSIN SENTENCED FOR JOURNALIST MURDER, Amnesty International, 14. december 2012
  30. ^ Five Convicted Of Killing Russian Journalist Anna Politkovskaya, Huffington Post / Reuters, 20. maj 2014
  31. ^ Prison for 5 in Murder of Journalist, The Nerw York Times, 9. juni 2014
  32. ^ Selin Türker (17. marts 2023), International arrestordre kan have konsekvenser for Putin lang tid efter krigen, DR], hentet 18. marts 2023
  33. ^ "See: CPJ calls on Putin to take responsibility for Politkovskaya murder probe". CPJ (engelsk). New York: Committee to Protect Journalists. 10. oktober 2006. Arkiveret fra originalen 23. maj 2015. Hentet 7. juni 2015. Rusland er det tredje farligste land i verden for journalister i de seneste femten år, kun overgået af de konfliktramte lande Iraq og Algeriet. En rapport fra CPJ udgivet før mordet viste at 42 journalister er blevet dræbt i Rusland siden 1992, mange af dem dræbt i stil med lejemord og langt de fleste er uopklaret eller ignoreret af de russiske myndigheder.
  34. ^ a b Day, Matthew (2. november 2011). "Vladimir Putin 'a wife beater and philanderer', documents allege". The Daily Telegraph. London. Hentet 19. maj 2012.
  35. ^ a b c Osborn, Andrew (18. oktober 2010). "Vladimir Putin and wife spark divorce rumours with photo shoot". The Daily Telegraph. London. Hentet 19. maj 2012.
  36. ^ a b c Elder, Miriam (27. februar 2012). "Will Vladimir Putin's voting chances be hurt by 'cloistered wife' rumours?". The Guardian. London. Hentet 19. maj 2012.
  37. ^ a b c "Mystery of Russia's missing First Lady: Is Putin's 'affair' with spy Anna Chapman the reason Lyudmila is never seen in public... or is she just locked away in a monastery?". Daily Mail. London. 23. april 2012. Hentet 10. maj 2012.
  38. ^ Quetteville, Harry de (17. april 2008). "Vladimir Putin 'to wed Olympic gymnast half his age'". The Daily Telegraph. London. Hentet 17. april 2008.
  39. ^ "Putin denies tabloid report that plans to marry former champion gymnast". International Herald Tribune. 18. april 2008. Arkiveret fra originalen 29. april 2008. Hentet 18. april 2008.
  40. ^ Shaun Walker, in The Independent, quoting Moskovski Korrespondent (18. april 2008). "A president, the gymnast and marriage rumors that won't go away". London. Hentet 18. april 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  41. ^ "After Night at Ballet, Russia's First Couple Announces Divorce". RIA Novosti. 24. maj 2002. Hentet 22. juni 2013.
  42. ^ Craggs, Ryan. "Putin Divorce: Russian President And Wife Lyudmila Say Marriage Is Over On TV". Huffington Post.
  43. ^ Yablokova, Oksana (9. august 2002). "Putin's Girls Having La Dolce Vita Break". The St. Petersburg Times. Hentet 13. februar 2009.
  44. ^ "'Onze' Jorrit versiert de blonde dochter van Poetin". Depers.nl. Arkiveret fra originalen 17. januar 2011. Hentet 22. juni 2013.
  45. ^ "Russia's mysterious Dutch businessman". Rnw.nl. 12. januar 2011. Arkiveret fra originalen 20. januar 2011. Hentet 22. juni 2013.
  46. ^ "Dochter Poetin woont in Voorschoten – Binnenland | Het laatste nieuws uit Nederland leest u op Telegraaf.nl [binnenland]". De Telegraaf. 8. april 2013. Hentet 22. juni 2013.
  47. ^ "Медведчук і Марченко помінялися місцями". Tablo ID (ukrainsk). 2007-11-11. Hentet 6. januar 2014.
  48. ^ a b "Russia's Plan For Ukraine: Purported Leaked Strategy Document Raises Alarm". RFE. august 20, 2013. Hentet 6. januar 2014.
  49. ^ "Medvedchuk flexes muscles after protesters pay house call". Kyiv Post. 30. december 2013. Hentet 6. januar 2014.
  50. ^ "Acceptable compromises and shared hypocrisies". Kyiv Post. 8. oktober 2013. Hentet 6. januar 2014.
  51. ^ "Quote.Rbc.Ru :: Аюмй Яюмйр-Оерепаспц — Юйжхх, Ярпсйрспю, Мнбнярх, Тхмюмяш". Quote.ru. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2007. Hentet 2. marts 2010.
  52. ^ "Vladimir Putin: the Russian president's 'life of four yachts and 58 aircraft'". The Daily Telegraph. Hentet 28. august 2012.
  53. ^ a b Foreign, Our (3. marts 2011). "'Putin palace' sells for $350 million". The Daily Telegraph. London. Hentet 5. maj 2012.
  54. ^ ЦИК зарегистрировал список "ЕР" Rossiyskaya Gazeta N 4504 27 October 2007
  55. ^ ЦИК раскрыл доходы Путина Vzglyad 26 October 2007
  56. ^ "Is Vladimir Putin the richest man on earth?". News.com.au. 26. september 2013. Arkiveret fra originalen 8. december 2013. Hentet 11. februar 2014.
  57. ^ Gennadi Timchenko: Russia's most low-profile billionaire Sobesednik № 10, 7 March 2007
  58. ^ Harding, Luke (21. december 2007). "Putin, the Kremlin power struggle and the $40bn fortune". The Guardian. London. Hentet 18. august 2008.
  59. ^ "Nina L. Khrushcheva examines the affinities between Russia's leader and Argentina's post-war strongman". Project Syndicate. Hentet 2013-12-21.
  60. ^ "Что касается различных слухов по поводу денежного состояния, я смотрел некоторые бумажки на этот счёт: просто болтовня, которую нечего обсуждать, просто чушь. Все выковыряли из носа и размазали по своим бумажкам. Вот так я к этому и отношусь." The President's annual press conference for the Russian and foreign media Arkiveret 26. oktober 2008 hos Wayback Machine, 14 februar 2008, Kremlin.ru
  61. ^ How the 1980s Explains Vladimir Putin. The Ozero group. By Fiona Hill & Clifford G. Gaddy, The Atlantic, februar 14, 2013
  62. ^ "Vladimir Putin 'galley slave' lifestyle: palaces, planes and a $75,000 toilet". The Guardian. Hentet 28. august 2012.
  63. ^ "Тайна за семью заборами". Kommersant.ru. Hentet 22. juni 2013.
  64. ^ "Putin's palace? A mystery Black Sea mansion fit for a tsar". BBC. 4. maj 2012. Hentet 4. maj 2012.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
Foregående:
Boris Jeltsin 		Ruslands præsident
7. maj 2000–7. maj 2008 		Efterfølgende:
Dmitrij Medvedev
Foregående:
Dmitrij Medvedev 		Ruslands præsident
7. maj 2012– 		Efterfølgende:
siddende
Foregående:
Sergej Stepasjin 		Ruslands premierminister
16. august 1999–7. maj 2000 		Efterfølgende:
Mikhail Kasjanov
Foregående:
Viktor Subkov 		Ruslands premierminister
8. maj 2008-7. maj 2012 		Efterfølgende:
Dmitrij Medvedev

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vladimir_Putin&oldid=11821060"