Verdensmesterskaberne i tennis på hardcourt 1913 var det andet VM i tennis på hardcourt, som på det tidspunkt i tennishistorien i praksis betød grusbaner. Mesterskaberne blev arrangeret af L’Union des Sociétés Française de Sports Athlétiques og spillet i Stade Français i bydelen Saint-Cloud i Paris, Frankrig i perioden 7. - 15. juni 1913. Der blev spillet om fire mesterskabstitler: herresingle, damesingle, herredouble og mixed double. Damedouble kom først på VM-programmmet fra 1914. Mesterskabet var officielt anerkendt som verdensmesterskab af International Lawn Tennis Federation, som var blevet grundlagt et par måneder tidligere.
Herresinglemesterskabet blev vundet af Tony Wilding fra New Zealand, som i finalen besejrede franskmanden André Gobert med 6–3, 6–3, 1–6, 6–4. Wilding vandt efterfølgende også de to andre verdensmesterskaber i herresingle i 1913. I herredouble blev det til tysk sejr, idet Heinrich Kleinschroth og baron Fritz von Bissing vandt finalen over det tysk-newzealandske par Otto Froitzheim og Tony Wilding med 7–5, 0–6, 6–3, 8–6. Damesingletitlen blev vundet af tyskeren Mieken Rieck, som i finalen slog franskmanden Marguerite Broquedis med 6–4, 3–6, 6–4, og som dermed opnåede revanche for nederlaget til netop Broquedis i VM-finalen året før. Endelig sejrede Elizabeth Ryan og Max Decugis i mixed double-turneringen, hvor det amerikansk-franske par i finalen besejrede Germanine Golding og Tony Wilding fra Frankrig og New Zealand på walkover.
Turneringens generalkommisær var franskmanden Albert de Joannis, der modtog stor ros for arrangementet, mens englænderen George M. Simond fungerede som referee.
Mesterskabet blev en stor succes med masser af publikumsinteresse. Om lørdagen var næsten 4.000 tilskuere til stede for at overvære semifinalerne, og på finaledagen, søndag, gik over 1.000 håbefulde tilskuere forgæves efter billetter.
Herresinglemesterskabet havde deltagelse af 32 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af fem sæt.
Turneringen blev vundet af Tony Wilding fra New Zealand, som i finalen besejrede franskmanden André Gobert med 6–3, 6–3, 1–6, 6–4. Wilding vandt efterfølgende også de to andre verdensmesterskaber i herresingle i 1913 og blev dermed den første spiller til at vinde alle tre VM-titler i et kalenderår. Den forsvarende mester, Otto Froitzheim, tabte til Gobert i semifinalen.
Damesingleturneringen havde deltagelse af 16 spillere. Titlen blev vundet af tyskeren Mieken Rieck, som i finalen slog franskmanden Marguerite Broquedis med 6–4, 3–6, 6–4, og som dermed opnåede revanche for nederlaget til netop Broquedis i VM-finalen året før.
I herredouble blev til tysk sejr, idet Heinrich Kleinschroth og baron Fritz von Bissing vandt finalen over det tysk-newzealandske par Otto Froitzheim og Tony Wilding med 7–5, 0–6, 6–3, 8–6.
Mixed double-turneringen havde deltagelse af 15 par, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt. Mesterskabet blev vundet af Elizabeth Ryan og Max Decugis. Det amerikansk-franske par besejrede i finalen Germanine Golding og Tony Wilding fra Storbritannien og New Zealand på walkover.
1. runde
|
|
Kvartfinaler
|
|
Semifinaler
|
|
Finale
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3
|
0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
7
|
6
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
5
|
4
|
|
|
|
|
1
|
3
|
|
|
|
|
|
1
|
1
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
3
|
0
|
|
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
8
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
2
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
4
|
7
|
2
|
|
|
|
1
|
1
|
|
|
|
|
6
|
5
|
1r
|
|
|
|
|
|
6
|
3
|
4
|
|
|
5
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
1
|
6
|
6
|
|
|
|
7
|
2
|
4
|
|
|
|
|
5
|
2
|
|
|
|
9
|
6
|
|
|
|
|
7
|
6
|
|
|
|
|
7
|
3
|
|
|