Vådområde

Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter. Vandet kan være ferskvand, brakvand eller saltvand.^[1] I vådområder ligger vandspejlet normalt lige under jordoverfladen. I perioder med nedbør hæves vandspejlet eventuelt og området oversvømmes.^[2]

Man har opdaget at vådområder har oplagret store mængder kulstof (C) og fortsat er netto optagere i jordklodens globale kulstofkredsløb, så længe de er under vand. Kuldioxid (CO₂) trækkes ud af luften via fotosyntese og bindes. Selv kunstigt anlagte vådområder oplagrer kulstof på denne måde. Kulstof kan være lagret i flere hundrede tusind år. Selvom man medregner vådområdernes udslip af metan, er vådområder netto kulstof-optagere. Metan er en gas med den kemiske betegnelse CH₄ og indeholder således kulstof; derfor er det en vigtig gas for kulstofkredsløbet. ^[3] ^[4]

Man har også opdaget at mangroveskove, som er saltvands-vådområder, netto binder store mængder kulstof i deres undergrund. ^[5] ^[6]

Vådområder i Danmark

Vi har i Danmark drænet, nedlagt, forurenet eller omlagt mange vådområder gennem de sidste 200 år og det er i dag en truet landskabstype^[7]. Derfor er megen af den flora og fauna der knytter sig til vådområderne også truet og staten er forpligtet til at beskytte dem i henhold til bl.a. Ramsar-konventionen, EUs habitat direktiver eller Natura 2000.

Havet omkring Danmark udgør mere end 100.000 km² og der er mere end 7.000 km kyststrækning; Der er 7.200 søer med et samlet areal på ca. 57.000 hektar, hvoraf de fleste dog er damme og småsøer, - ca. 6.000 søer er mindre end 2 ha, og kun 71 søer er over 100 ha. Der er ca. 64.000 km vandløb, hvoraf langt de fleste små bække. Der er ca. 90.000 ha moser, heraf er 25 km² højmoser fordelt på 22 lokaliteter. Lille Vildmose er langt den største, og er med 20 km² den største bevarede højmose i Europa.^[8]

Typer af vådområder

Primært naturlige:
- Drypstenshule
- Ferskvandsgrotte, cenote
- Fjord
- Floddelta
- Hestehul
- Højmose
- Indsø
- Kviksand
- Kyst
- Lagune
- Marsk
- Mangrove
- Mose
- Sandbanke
- Strand
- Sump
- Sø
- Tundra
- Vig

Primært kunstige:
- Branddam
- Dam
- Dambrug
- Grøft
- Rensningsanlæg
- Rismark
- Voldgrav

Vejvisere:

Kilder og Referencer

^ Ramsar-konventionen 1999 (Webside ikke længere tilgængelig) Citat: "...Konventionen har til formål at bevare verdens vådområder: søer, åer, moser, floddeltaer, laguner, rev og andre marine områder ned til en vanddybde af 6 meter...""
^ Webarchive backup: Roskilde Amt, Vandmiljøplan II: Hvad er et vådområde?
^ Iowa State University (2008, May 8). Ponds Found To Take Up Carbon Like World's Oceans. ScienceDaily. Retrieved May 8, 2008 Citat: "..."Aquatic ecosystems play a disproportionately large role in the global carbon budget," Downing said...The combined effect is that farm ponds could be burying as much carbon as the world's oceans, each year...It may be that ponds will be the modern equivalent of the swamps that formed coal in the past. But before we all rush into making ponds to trap carbon we need to do some basic research here in the UK..."
^ American Society of Agronomy (ASA), Crop Science Society of America (CSSA) (2013, June 20). Farming carbon: Study reveals potent carbon-storage potential of human-made wetlands. ScienceDaily Citat: "...Once carbon ends up in wetland soil, it can also remain there for hundreds to thousands of years because of water-logged conditions that inhibit microbial decomposition...But in a new analysis that modeled carbon fluxes over 100 years from the two constructed Ohio marshes and 19 other wetlands worldwide, Mitsch, Bernal, and others demonstrated that most wetlands are net carbon sinks, even when methane emissions are factored in..."
^ 11. apr 2011, ing.dk: Mangroveskov udgør kæmpe kulstoflagre Citat: "...mangroveskove gennemsnitligt indeholder omkring 1.000 ton kulstof pr. hektar – mere end fire gange så meget som i andre tropiske skove...Med deres fotosyntese forvandler planterne altså CO2 til organisk materiale i hidtil uset omfang..."
^ Abonnementkrav: 3 April 2011, nature.com: Mangroves among the most carbon-rich forests in the tropics
^ Det Tabte Land Forfatter Kjeld Hansen
^ Vådområder i Norden og Ramsarkonventionen

Se også

Søsterprojekter med yderligere information:

Eksterne henvisninger

2003-11-27, Science Daily: Global Wetlands Surveyed From Space Citat: "...Studies of wetlands show they store and purify water for domestic use, recharge natural aquifers as they run low, retain nutrients in floodplains, help control flooding and shore erosion and regulate local climate..."
Smithsonian Institution (2013, July 15). High carbon dioxide spurs wetlands to absorb more carbon. ScienceDaily

[1] Ramsar-konventionen 1999 (Webside ikke længere tilgængelig) Citat: "...Konventionen har til formål at bevare verdens vådområder: søer, åer, moser, floddeltaer, laguner, rev og andre marine områder ned til en vanddybde af 6 meter...""

[2] Webarchive backup: Roskilde Amt, Vandmiljøplan II: Hvad er et vådområde?

[3] Iowa State University (2008, May 8). Ponds Found To Take Up Carbon Like World's Oceans. ScienceDaily. Retrieved May 8, 2008 Citat: "..."Aquatic ecosystems play a disproportionately large role in the global carbon budget," Downing said...The combined effect is that farm ponds could be burying as much carbon as the world's oceans, each year...It may be that ponds will be the modern equivalent of the swamps that formed coal in the past. But before we all rush into making ponds to trap carbon we need to do some basic research here in the UK..."

[4] American Society of Agronomy (ASA), Crop Science Society of America (CSSA) (2013, June 20). Farming carbon: Study reveals potent carbon-storage potential of human-made wetlands. ScienceDaily Citat: "...Once carbon ends up in wetland soil, it can also remain there for hundreds to thousands of years because of water-logged conditions that inhibit microbial decomposition...But in a new analysis that modeled carbon fluxes over 100 years from the two constructed Ohio marshes and 19 other wetlands worldwide, Mitsch, Bernal, and others demonstrated that most wetlands are net carbon sinks, even when methane emissions are factored in..."

[5] 11. apr 2011, ing.dk: Mangroveskov udgør kæmpe kulstoflagre Citat: "...mangroveskove gennemsnitligt indeholder omkring 1.000 ton kulstof pr. hektar – mere end fire gange så meget som i andre tropiske skove...Med deres fotosyntese forvandler planterne altså CO2 til organisk materiale i hidtil uset omfang..."

[6] Abonnementkrav: 3 April 2011, nature.com: Mangroves among the most carbon-rich forests in the tropics

[7] Det Tabte Land Forfatter Kjeld Hansen

[8] Vådområder i Norden og Ramsarkonventionen

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]