The Player

The Player
Overblik
Genre	Dramafilm, film baseret på romaner, kriminalfilm
Instrueret af	Robert Altman
Manuskript af	Michael Tolkin
Baseret på	Spelaren[1]
Medvirkende	Stephen Tolkin, John Cusack, Jeff Goldblum, Young MC, Scott Glenn, Malcolm McDowell, Cher, Susan Sarandon, Alan Rudolph, Jeff Celentano med flere
Klip	Geraldine Peroni
Musik af	Thomas Newman
Produceret af	Michael Tolkin, David Brown
Distributør	Fine Line Features, Netflix
Udgivelsesdato	1992, 2. juli 1992 (Tyskland), 10. april 1992 (USA, Canada)
Censur	Tilladt for børn over 11 år
Længde	124 min.
Oprindelsesland	USA
Sprog	Engelsk
Nomineringer og priser
National Board of Review: Top Ten Films
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Ikke at forveksle med Player (film).

The Player er en amerikansk film fra 1992 instrueret af filminstruktøren Robert Altman. Filmen er en filmatisering af Michael Tolkins roman af samme navn fra 1988. Tolkin havde tillige skrevet manuskriptet til filmen.^[2] Filmen handler om Griffin Mill (Tim Robbins), en direktør i et Hollywood filmstudie, der myrder en ung lovende manuskriptforfatter, da han mener, at han sender ham dødstrusler.

The Player indeholder mange referencer til andre film og har mange interne Hollywood-vittigheder, og der medvirker omkring 60 Hollywood-kendisser i filmen. Altman udtalte, at filmen er "meget mild satire", og at filmen ikke fornærmer nogen.^[3]

• Tim Robbins som Griffin Mill
• Greta Scacchi som June Gudmundsdottir
• Fred Ward som Walter Stuckel
• Whoopi Goldberg som Detective Avery
• Peter Gallagher som Larry Levy
• Brion James som Joel Levison
• Cynthia Stevenson som Bonnie Sherow
• Vincent D'Onofrio som David Kahane
• Dean Stockwell som Andy Civella
• Richard E. Grant som Tom Oakley
• Sydney Pollack som Dick Mellon
• Lyle Lovett som Detective DeLongpre
• Dina Merrill som Celia

De fleste af de mange Hollywood-kendisser, der optræder som sig selv i filmen optræder gratis.^[3]

Åbningsscenen varer 7 minutter og 47 sekunder, og er taget i et skud uden nogen afbrydelser eller klip.^[4] Scenen blev taget 15 gange før den lykkedes og er en reference til Orson Welles' Touch of Evil og Alfred Hitchcocks Rebet (der begge nævnes i The Players' åbningsscene).^[4]

Altman modtog ros for en sex scene, hvor Robbins og Greta Scacchi filmes fra nakken og op. Scacchi hævdede senere, at Altman havde ønsket en nøgenscene, men at det var hendes nægtelse, der førte til den endelige form.^[5]

Filmen modtog positive anmeldelser og vendt en række europæiske filmpriser for "bedste instruktion", herunder priser ved BAFTA, Cannes Film Festival^[6] samt den danske Bodilprisen for bedste amerikanske film i 1993. Altman blev nomineret til en Oscar for bedste instruktør og en tilsvarende Golden Globe. Ved Golden Globe modtog filmen pris for "best comedy or musical" og manuskriptet blev nomineret til en Oscar for bedste originale manuskript og modtog en Edgar Award for manuskriptet. Tim Robbins modtog en Golden Globe for "best actor in a comedy or musical" og prisen for bedste skuespiller ved Cannes Film Festival.^[6]

• The Player på Internet Movie Database (engelsk)
• The Player på Filmdatabasen
• The Player på Scope
• The Player i Svensk Filmdatabas (svensk)
• The Player på AlloCiné (fransk)
• The Player på MovieMeter (nederlandsk)
• The Player på AllMovie (engelsk)
• The Player hos American Film Institute (engelsk)
• The Player hos British Film Institute (engelsk)
• The Players profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)

Spire Denne artikel om amerikansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.