Sophie Alberti
Sophie Alberti | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. september 1846 København |
Død | 17. juni 1947 (100 år) København |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Nationalitet | |
Bopæl | København |
Far | Carl Christian Alberti |
Søskende | Peter Adler Alberti |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politisk aktivist, underviser, bibliotekar mm. |
Kendt for | Kvinderettigheder |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mathilde Elise Sophie Alberti (19. september 1846 i København – 17. juni 1947 i København) var en dansk kvindesagsforkæmper.
Sophie Alberti var datter af overretsprokurator Carl Christian Alberti, en kendt Venstrepolitiker, og Albertine Sophie Frederikke Westergaard (1814-1901). Hun var det ældste af fire børn, hvoraf lillebroderen P.A. Alberti er kendt for den svindelskandale, der fældede ham som justitsminister.
I 1874 blev hun medlem af Kvindelig Læseforening, der var stiftet af Sophie Petersen to år tidligere. Sophie Alberti var medlem af foreningens bestyrelse 1878-81 og gjorde sig formandsskabet for foreningen 1891-1929 til sit livsværk. I hendes formandstid steg foreningens medlemstal fra ca. 820 i 1891 til omkring 4.600 i 1918-19, og bogbestanden voksede til ca. 74.000 bind og var ikke begrænset til dansk litteratur. Hun var primus motor for opførelsen af en ny moderne bygning (1910) i Gammel Mønt, tegnet af Ulrik Plesner og Aage Langeland-Mathiesen, der blev et komfortabelt og velbesøgt opholdssted og frirum for det kvindelige publikum.
Foreningsbygningen var unik, idet den også husede det første damehotel i Norden. Det var inspireret af Martha Washington Hotel i New York City. Alberti har formodentlig set inspirationskilden på en rejse til USA i 1904.
Hun var godt med i det internationale, især nordiske, kvindenetværk, der bl.a. talte Selma Lagerlöf, og nogle af disse forbindelser var foredragsholdere og gæster i bygningen i København, der også fik tiltrukket dramatikeren Henrik Ibsen og fredsforkæmperen Bertha von Suttner.
I 1901 indførte hun med støtte fra Andreas Schack Steenberg amerikaneren Melvil Deweys decimalklassesystem til inddeling af bogbestanden efter emner. Kvindelig Læseforening var således det første bibliotek i Danmark, der brugte decimalklassesystemet. I 1914 udarbejdede Thomas Døssing et nyt stort katalog over foreningens bogsamling på 500 sider, ordnet efter en dansk version af decimalklasseystemet, som han på samme tidspunkt udarbejdede for Statens Bogsamlingskomité.[1]. Der er det decimalklassesystem, der i dag findes i tillempet form på alle landets folkebiblioteker som DK5-systemet.
Hun var også medlem af flere kvindelige valgretsforeninger, kasserer i den kvindelige kunstnersammenslutning Cirklen, stiftet 1897, medstifter af Danske Kvinders Fredsforening i 1906 og i repræsentantskabet for Kvindernes Bygning.
Sophie Alberti modtog i 1926 Fortjenstmedaljen af guld, og blev tre år senere ved sin afgang som forkvinde ærespræsident i Kvindelig Læseforening. Hun blev 100 år gammel og holdt sig mentalt frisk til det sidste.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Helle Hvenegård-Lassen: Et andet hjem. Kvindelig Læseforenings historie 1872-1962. 2008, s. 300
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Helle Hvenegård-Lassen: Sophie Alberti - Kvindesagspioner og førstedame i Kvindelig Læseforening. 2008.
- Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 1, 1933), forfattet af Gyrithe Lemche, og 3. udgave (1979-84, indgår i SDE)
- Sophie Alberti i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Sophie Alberti på gravsted.dk