Ludvig den Fromme

Ikke at forveksle med Ludvig 3. af Thüringen.

Ludvig den Fromme
Samtidig gengivelse fra 826 af Ludvig den Fromme som miles christianus.
Kejser af Romerne
Kroning	5. oktober 816 Reims
Regerede	28. januar 814–20. juni 840
Forgænger	Karl den Store
Medkejser	Lothar 1. (817–840)
Efterfølger	Lothar 1.
Konge af Frankerne Kroning: 13. september 813 Aachen Regerede: 28. januar 814 – 20. juni 840 Forgænger: Karl den Store Efterfølger: Lothar 1. (som konge i Mellemfranken) Ludvig 2. (som konge i Østfranken) Karl 2. (som konge i Vestfranken)
Ægtefæller	Irmingard af Hespengau Judith af Bayern
Børn	med Irmingard: Lothar 1., kejser, konge i Mellemfranken Pippin 1., konge af Akvitanien Adelheid Rotrude, Grevinde af Auvergne Hildegard (eller Mathilda), Grevinde af Auvergne Ludvig den Tyske, konge af Østfranken med Judith: Gisela, gm. Eberhard 1. af Friuli Karl den Skaldede, konge af Vestfranken
Fulde navn	dansk: Ludvig den Fromme fransk: Louis le Pieux tysk: Ludwig der Fromme
Hus	Karolingerne
Far	Karl den Store
Mor	Hildegard af Vinzgau
Født	778 Villa Cassinogilum
Død	20. juni 840 Ingelheim
Hvilested	Abbediet Saint-Arnould, Metz
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Ludvig den Fromme (fransk: Louis le Pieux; tysk: Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840. Før han blev kejser, var han konge i Akvitanien fra 781 og blev sin fars medregent i 813. Som sin fars eneste overlevende søn blev han enehersker over Frankerriget ved dennes død i 814, en position han fastholdt frem til sin død med undtagelse af perioden 833–834, hvor han var afsat.

Han var Karl den Stores tredje og eneste overlevende søn med hans tredje gemalinde Hildegard. Ludvig blev indsat som konge i Akvitanien i 781 af sin far. Han blev sin fars medregent i 813 og efterfulgte ham som enehersker over frankerne i 814. Han fjernede straks sin fars dygtigste minister. Det var Mala, Karl Martells barnebarn, og lod sig krone på ny i Reims af pave Stefan IV. Han lod sin nevø Bernhard af Italien blinde. Bernhard havde følt sig tilsidesat ved ved delingen af riget i 817 og gjorde oprør. Samme år havde Ludvig indsat sin ældste søn Lothar som medkejser.

Ludvig den Fromme førte i 815 et felttog i Jylland, hvor han støttede en kong Harald, der var blevet fordrevet af Godfredsønnerne. De trak sig tilbage til Fyn, og frankerne trak sig hurtigt tilbage, efter at være blevet angrebet i baglandet.

Under rigsdagen i Worms år 829 opsøgtes Ludvig af to sendebud fra kongen i Svealand, som mente at hans land skulle overgå til den kristne tro. Ludvig udpegede Ansgar og hans hans medhjælper munken Witmar til at rejse til Birka.

Af hans to yngre sønner blev Pippin konge over Akvitanien, mens Ludvig fik tildelt Bayern. Senere ændrede han det til fordel for en yngre søn, han havde med sin anden gemalinde, Judith af Bayern. Hun fødte ham en fjerde søn, Karl, og han blev i 829 indsat som hersker over Allemanien. Dermed fik han sine tre ældste sønner mod sig. De gjorde oprør og fratog ham al magt.

Da Ludvig i 832 overlod Akvitanien til Karl, sendte de tre ældre sønner faren til Coiffons, efter at have besejret ham på Rotfeld ved Colmar. I Coiffons tvang Lothar ham i oktober 833 til offentlig kirketugt (pønitens).

Denne skammelige behandling af faren gjorde Pippin så forbitret, at han slog sig sammen med Ludvig mod Lothar, og 1. marts 834 blev faren genindsat som hersker. Lothar fik kun lov at beholde sin del af Italien.

Da Ludvig efter Pippins død i 838 ville foretage en ny deling af magten, så hans søn Ludvig af Bayern fik sit herredømme indskrænket, drog denne i hærtog mod sin far. Men allerede før slaget døde Ludvig og blev gravlagt i den kirke, hvor også Arnulf af Metz var bisat.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Ludvig den Fromme