Nothing Special   »   [go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Libertarianske Parti (USA)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Libertarianske Parti
Libertarian Party
 
TalsmandNicholas Sarwark (AZ)
 
Grundlagt11. december 1971; 52 år siden (1971-12-11)
Hovedkontor1444 Duke St.
Alexandria, Virginia 22314
Antal medlemmer499.492 (oktober 2016)[1]
StudenterorganisationCollege Libertarians
 
Politisk ideologiKlassisk liberalisme[2]
Kultural liberalisme[2]
Økonomisk liberalisme[2]
Økonomisk konservatisme[2]
Laissez-faire[2]
Libertarianisme[3]
Anti-interventionisme[4]
Partifarve(r)     Guld
 
Websitelp.org
Denne artikel er en del af en serie om
Politik i USA
Føderale regering
Udøvende magt
Lovgivende forsamling
Retsvæsen
Politiske partier
Valg
Delstater
Udenrigsrelationer

Andre lande


Det Libertarianske Parti er det tredjestørste[5] og hurtigst voksende politiske parti i USA. Partiet er et libertariansk/klassisk liberalt parti, der bl.a. går ind for minimalt regulerede markeder, borgerlige frihedsrettigheder, legalisering af narko og anti-interventionisme (dvs. at de er imod militær og økonomisk indgriben i andre lande). Partiet har over 282.000 registrerede vælgere i delstater, hvor vælgere kan registrere et tilhørsforhold til et parti.[6]

Valgresultater

[redigér | rediger kildetekst]

Præsidentvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Eksguvernør Gary Johnson forud for præsidentvalget 2012
Resultater for Det Libertarianske Partis kandidater ved præsidentvalgene fra 1972 til 2020.

Den første libertariansk kandidat, John Hospers, fik 1 valgmandsstemme i 1972 da Roger MacBride, en troløs republikansk valgmand fra Virginia stemte på den libertarianske kandidat i stedet for Richard Nixon. Hans stemme på Tonie Nathan som vicepræsident var den første stemme afgivet på en kvinde nogen sinde i Valgmandskollegiet i et amerikansk præsidentvalg.[7] MacBride blev selv den libertarianske præsidentkandidat i 1976. Det var sidste gang partiet fik en valgmandsstemme indtil 2016 hvor den troløse republikanske valgmand fra Texas Bill Greene stemte på Ron Paul i stedet for Donald Trump.[8]

Ved præsidentvalget i USA 2016 fik Gary Johnson og vicepræsidentkandidat Bill Weld en rekordstor andel af stemmerne på 3,29 % (4.489.233 stemmer) på landsplan[9] og 9,34 % i New Mexico hvor Johnson tidligere havde været guvernør. Ved valget i 2016 havde Johnson og videpræsidentkandidat Jim Gray fået 1.275.821 stemmer (1 %).[10]

År Præsident-/vicepræsident-kandidat Stemmer Procent Valgmands­stemmer Billede
1972 John Hospers/Tonie Nathan 3.674 < 0,01 % 1
1976 Roger MacBride/David Bergland 172.553 0,21 % 0
1980 Ed Clark/David Koch 921.128 1,06 % 0
1984 David Bergland/James Lewis 228.111 0,25 % 0
1988 Ron Paul/Andre Marrou 431.750 0,47 % 0
1992 Andre Marrou/Nancy Lord 290.087 0,28 % 0
1996 Harry Browne/Jo Jorgensen 485.759 0,50 % 0
2000 Harry Browne/Art Olivier 384.431 0,36 % 0
2004 Michael Badnarik/Richard Campagna 397.265 0,32 % 0
2008 Bob Barr/Wayne Allyn Root 523.713 0,40 % 0
2012 Gary Johnson/Jim Gray[11] 1.275.923 0,99 % 0
2016 Gary Johnson/William Weld 4.489.233 3,29 % 0[a]
2020 Jo Jorgensen/Spike Cohen[13] 1.865.858[14] 1,18 % 0

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Den troløse Texas-valgmand Bill Greene stemte på libertarianeren Ron Paul.[12]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Winger, Richard (21. november 2016). "New Voter Registration Nation Totals". ballot-access.org. Hentet 21. november 2016.
  2. ^ a b c d e "Ideological Third Parties and Splinter Parties". Arkiveret fra originalen 26. december 2018. Hentet 15. december 2016.
  3. ^ Rothbard, Murray Newton (1978). For a New Liberty: The Libertarian Manifesto. s. 153. Even more remarkably, the Libertarian party achieved this growth while consistently adhering to a new ideological creed—"libertarianism"—thus bringing to the American political scene for the first time in a century a party interested in principle rather than in merely gaining jobs and money at the public trough.
  4. ^ "Libertarian Party opposes further intervention in Iraq".
  5. ^ Maki, Anthony C. (8. april 2011). "Libertarian Party not afraid, wants permanent shutdown". The Daily Caller. Hentet 2012-06-27.
  6. ^ "January 2012 Registration Totals". ballot-access.org. 28. februar 2012. Hentet 2012-06-27.
  7. ^ ""Faithless Electors". Center for Voting and Democracy. Arkiveret fra originalen 6. september 2008. Hentet 25. juli 2006.
  8. ^ "Texas electors cast 36 votes for Trump, 1 for Kasich, 1 for Ron Paul". Texas Tribune. 19. december 2016. Hentet 19. december 2016.
  9. ^ Leip, David. "Dave Leip's Atlas of U.S. Presidential Elections". uselectionatlas.org. Hentet 21. juni 2018.
  10. ^ "2012 election" (PDF). Clerk of the United States House of Representatives. Hentet 25. juni 2016.
  11. ^ Pratt, Timothy (5. maj 2012). "Libertarians nominate ex-Governor Gary Johnson for president". Reuters. Arkiveret fra originalen 6. marts 2015. Hentet 2012-06-27.
  12. ^ Lau, Ryan (3. februar 2018). "Ron Paul Attacks Libertarian Leadership in Response to Controversy". 71Republic. Arkiveret fra originalen 4. februar 2018. Hentet 3. februar 2018. I paid my lifetime membership, in 1987, with a gold coin, to make a point.
  13. ^ Winger, Richard (23. maj 2020). "Jo Jorgensen Wins Libertarian Presidential Nomination on Fourth Vote". Ballot Access Date. Arkiveret fra originalen 24. maj 2020. Hentet 24. maj 2020.
  14. ^ "United States Elections Results: President - General". Associated Press. 18. december 2020. Arkiveret fra originalen 30. december 2020. Hentet 28. december 2020.
Politisk partiSpire
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Libertarianske_Parti_(USA)&oldid=11851680"