Nothing Special   »   [go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Leirvík

Koordinater: 62°12′37″N 06°42′26″V / 62.21028°N 6.70722°V / 62.21028; -6.70722
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leirvík
['lorvuik]
(dansk: Lervig)
Leirvík på færøkortet
Placering N 62° 12' 40
V 6° 42' 25
Indbyggere (2017)
Rang
925
11
Kommune Eystur kommuna
Postnummer FO 520
Markatal 32-08-11
Grammatik
Dativ:
Genitiv:

í/úr Leirvík
til Leirvíkar
Leirvík
Leirvikar kirkja
Leirvík

Leirvík er en by med 898 indb. (2015) på østkysten af den næststørste ø EysturoyFærøerne. Leirvík havde indtil april 2006 færgeforbindelse til Klaksvík. Den 29. april 2006 blev den 6,2 kilometer lange Nordoytunnelen til Klaksvík indviet.

Leirvíkar kommuna var en kommune, der som eneste by havde Leirvík. Den blev udskilt fra Fuglafjarðar kommuna i 1918 med et areal på 11 km². Den 1. januar 2009 blev den lagt sammen med Gøtu kommuna til Eystur kommuna. Leirvík ligger i nærheden af af gode fiskefarvande, og har egen fiskerihavn og fiskeindustri. Lidt udenfor bygden mod øst ligger IRF forbrændingsanlægget. Der er forsamlingshus, missionshus, bowlingcenter, tankstation og øldepot med mere. Folkeskolen "Leirvíkar Skúli" har ca. 80 elever fra 1 -7 skoleår og huser endvidere det lokale bibliotek. I Leirvík befinder der sig også et museum med færøbåde. I 1970erne blev der i området Uppi á Brekkum anlagt en 0,76 ha plantage. En kunstgræsbane med plads til 2 000 tilskuere blev åbnet i 1986. Leirvíkar Ítróttarfelag blev i 2008 lagt sammen med Gøtu Ítróttarfelag og dannede Víkingur.

Arkæologiske udgravninger viser, at Leirvík helt tilbage i det 9. århundrede blev koloniseret af vikingerne. Fra gammel tid kender man her til tre gamle býlingar, nemlig, uttan Á, á Toftanesi og við Garð. I forbindelse med udbygning af havnen og vejen til færgelejet var det nødvendigt, at foretage en arkæologisk undersøgelse af området på á Toftanesi. En stor udgravning blev gennemført, og der blev fundet hustomter og brugsting. Disse tomter er nu fredede. Udgravninger viste også, at de norske vikinger her dyrkede seksradet byg (Hordeum vulgare ssp. vulgare), og at bosættelsen her fandt sted fra 860 til 970.

I 1349 dræbte pesten Den Sorte Død alle indbyggere i Leirvík undtagen en pige. I 1538 nedlægges i forbindelse med Reformationen den katolske kirke.

Mellem Leirvík og Norðragøta ses et lille plateau, der er kendt som "Fransafløti". Sagnene fortæller, at folk flygtede op, når ukendte fremmede – “Fransar” – på søen nærmede sig. Herfra var der godt udsyn, og man var på passende afstand af eventuelt uvelkomment selskab. Betegnelsen “fransa” har ikke nødvendigvis noget etnisk indhold i sig, men blev brugt summarisk om fremmede personer sydfra, hvis etniske identitet, man ikke kendte.

Cirka en kilometer syd for Leirvík, vest for vejen til úti í Vík, ses "Fransmannagravirnar", tre aflange forhøjninger i marken, som ligger parallelt med hinanden. De måler alle ca. 3,30 meter i længden og er ca. 1,30 meter brede. Ifølge traditionen skulle tre omkomne “franske” søfolk været begravet her. Ingen detaljer er kendt om en sådan begivenhed, men skal sandsynligvis henføres til det 17. eller 18. århundrede.

I 1725 kom et smuglerskib til Leirvík, og man fik kontakt med mandskabet for at bytte varer med dem. Desværre blev de smittet med kopper. Kort tid efter var der bryllup i bygden, og alle blev smittet. En stor del af bygdens folk døde. Men den kom sig ret snart efter denne ulykke, især fordi folk fra andre bygder flyttede til og bemandede kongsgårdene, som var uden husherre. Størstedelen af bygdens jord var nemlig kongsjord, og allerede i 1801 var indbyggertallet vokset til 85. I 1726 hærges Leirvík af kopper, som koster flere af indbyggerne livet.

Den 22. maj 1883 kæntrer en båd fra Leirvík, lastet med saltfisk, på vej hjem fra Klaksvík, og 4 mænd omkommer. I 1906 Leirvík blev udskilt af Fuglafjørður sogn, og fik sin første kirke siden 1538.

I 1944 Den 2. januar driver en mine i land ved Leirvík og eksploderer. Der ødelægges og beskadiges mange huse, men ingen kommer til skade.

I 1985 blev den 2300 m. lange tunnel mellem Leirvík og Norðragøta indviet. Året efter fik Leirvík en fodboldbane med kunstgræs.

I en havnebygning fra 1951, som indtil 1980 blev brugt til saltning og tørring af fisk, blev der i 2002 åbnet et kunst- og bådsmuseum med gamle færøbåde fra første del af forrige hundrede, og med malerier af lokale kunstnere.

I årene 1982 til 1987 blev der på Toftanes for første gang på Færøerne foretaget en større udgravning af et gårdanlæg fra vikingetiden. Udgravningerne har givet et vigtigt indblik i Færøernes tidlige historie.

I 2003 blev arbejdet med at grave en undersøisk tunnel under Leirvíksfjørður til Norðoyar startet, og i foråret 2006 kunne man køre direkte til Klaksvík (Borðoy), Kunoy og Viðoy.

Leirvíkar kirkja

[redigér | rediger kildetekst]

På den gamle kirkegård, der ligger lidt længere op mod fjeldet, er der ruiner af et gammelt bønnehus. Her blev bygdens kirke opført i 1906, med Johan Andreas Petersen, Mikladalur, som bygmester. Det var en hvidpudset bygning med sort bølgebliks tag. Over vest-enden var opført en hvidmalet tagrytter med sort pyramidetag. I kirkens vestlige ende var der tre indgange og på siderne seks spidsbuede vinduer. I forbindelse med en renovering og ombygning af kirken i 1977, blev tagrytteren fjernet og kirken blev forlænget. I vestenden blev der opført et diagonalt stillet tårn, med et sort pyramidetag. Det står nærmest i et hak ind i kirken med lange smalle vinduer imellem kirkebygningen og tårnet. På langsiderne sidder nu syv spidsbuede vinduer i hver side samt to smalle vinduer der går fra fundament til tag. Indgangsdøren er nu placeret i den vestlige ende af sydsiden. Indvendigt har kirken hvidmalede paneler og tøndehvælv. Stolestaderne er sortmalede. På væggene og op langs vinduerne er der blomsterborder som dekoration. I forkirken hænger et ældre billede af kirkens forgænger. I forbindelse med kirkens renovering blev der opsat en ny altertavle, der forestiller den bedene Kristus. Det tidligere var et maleri af A. Wesenberg og var en kopi efter Carl Bloch (1834-1890) og forestillede Jesu opstandelse. Prædikestolen er ottekantet med panelfelter i to etager. Den er hvidmalet og felterne er indrammet af guldkanter. I hvert af de øverste felter er der en malet blomst. Døbefonten er sekskantet af hvidmalet træ. Over loftet hænger en model af en unavngivet slup. På pulpituret står kirkens orgel fra 1988 med 17 stemmer. Kirkens klokke er fra 1906, støbt af de Smithske Støberier i Aalborg (1897-1962. Den vejer 135 kg og har et tværmål på 58 cm, og bærer indskriften: "Herren kalder alle sjæle hjem til sig". Efter udvidelsen har kirken nu 300 siddepladser.

I nærheden af havnen finde en ruin fra vikingetiden kaldet á Toftanesi. Øst for havnen findes et mindesmære for de skibbrudne. Der findes også et museum med færøbåde.

Hvert år i begyndelsen af februar afholdes "Sólarkaffi", hvor man fejrer at solen igen kan ses i bygden, efter at den har været væk i de tre vintermåneder.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:


62°12′37″N 06°42′26″V / 62.21028°N 6.70722°V / 62.21028; -6.70722