Nothing Special   »   [go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Kirkeåret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirkeårets liturgiske farver
    1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
    Helligtrekonger
  1. s. efter helligtrekonger
  2. s. efter helligtrekonger
  3. s. efter helligtrekonger
  4. s. efter helligtrekonger
  5. s. efter helligtrekonger
  Sidste s. efter helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i fasten
  2. s. i fasten
  3. s. i fasten
  Midfaste
  Mariæ bebudelsesdag
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
    Trinitatis
  1. s. efter trinitatis
  2. s. efter trinitatis
  3. s. efter trinitatis
  4. s. efter trinitatis
  5. s. efter trinitatis
  6. s. efter trinitatis
  7. s. efter trinitatis
  8. s. efter trinitatis
  9. s. efter trinitatis
  10. s. efter trinitatis
  11. s. efter trinitatis
  12. s. efter trinitatis
  13. s. efter trinitatis
  14. s. efter trinitatis
  15. s. efter trinitatis
  16. s. efter trinitatis
  17. s. efter trinitatis
  18. s. efter trinitatis
  19. s. efter trinitatis
  20. s. efter trinitatis
  21. s. efter trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter trinitatis
  23. s. efter trinitatis
  24. s. efter trinitatis
  25. s. efter trinitatis
  26. s. efter trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis.

Kirkeåret følger derfor et solår ækvivalent med den sædvanlige gregorianske kalender, dog således at det altid starter på samme ugedag: Den første dag i kirkeåret (kirkeårets nytår) er søndagen i intervallet 27. november til 3. december (inklusive) efter den sædvanlige kalender.

Påsken og med den andre af årets helligdage har en varierende placering som afhænger af månens faser. Men der er dog ikke tale om et egentligt måneår således som det kendes fra den muslimske kalender og dens placering af ramadan.

Kirkeårets opbygning

[redigér | rediger kildetekst]

Kirkeåret har en bestemt struktur. Adventstiden bygger op til jul; dernæst følger nytåret og Helligtrekongertiden. Så følger Fasten, der afsluttes ved påske. Efter påsketiden kommer pinse, og resten af året er Trinitatistiden.

Septuagesima er den 9. søndag før påske; navnet betyder "den 70.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 63 dage før påske.

Seksagesima er den 8. søndag før påske; navnet betyder "den 60.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 56 dage før påske.

Quinquagesima

[redigér | rediger kildetekst]

Quinquagesima er den 7. søndag før påske (fastelavns søndag); navnet betyder "den 50.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 49 dage før påske.

Denne dag bliver benævnt som "fastelavns søndag" i dag. Betegnelsen Quinquagesima bruges ikke i daglig tale i vor tid længere.

Se Wiktionarys definition på ordet:

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.