Emanuel Lasker

Emanuel Lasker
Fulde navn	Emanuel Lasker
Land	Tyskland
Født	24. december 1868 Berlinchen, Preussen (nu Barlinek, Polen)
Død	11. januar 1941 (72 år) New York City, USA
Titel	Skakstormester
Verdensmester	1894-1921
Profil og partier hos chessgames.com (engelsk)

Emanuel Lasker (24. december 1868 – 11. januar 1941) var verdensmester i skak 1894-1921. Han var den anden i rækken af officielle verdensmestre og bevarede titlen i 27 år, længere end nogen anden. Han var desuden matematiker og filosof. Han var af tysk nationalitet og født i Berlinchen i Brandenburg (det nuværende Barlinek i Polen).

Lasker var af jødisk herkomst, idet hans bedstefar var rabbi. Hans forældre var den jødiske kantor Adolf Lasker og dennes hustru Rosalie Israelssohn. Han var den yngste af 4 søskende: Storebroderen Berthold Lasker, der blev en anset læge, og to søstre (Theophila og Amalia). Familien sad i små kår, og da Berthold tog til Berlin for at studere medicin, måtte han klare sig selv økonomisk, hvilket han gjorde ved lidt undervisning og småjobs og en yderst spartansk levevis. Senere opdagede Berthold en tesalon, hvor der spilledes skak om små beløb, og her lykkedes det ham at supplere sine indtægter en smule.

Forældrene havde fejlagtigt fået det indtryk, at det gik Berthold godt økonomisk og sendte derfor i 1879 Emanuel til Berlin for at bo hos ham, mens han gik i skole. Det blev en meget hård tid, hvor han både sultede og frøs, hvilket bl.a. resulterede i en hospitalsindlæggelse. Berthold lærte Emanuel at spille skak, og snart spillede han også om penge i tesalonen. Denne kummerlige tilværelse, hvor et nederlag kunne betyde, at der ikke var råd til mad, satte sit præg på Lasker og indgød ham en kampvilje og omhyggelighed med spillet, som han bevarede hele sit liv.

Da livsførelsen i høj grad også gik ud over skolegangen, fik forældrene i 1887 flyttet Lasker til Landsberg (an der Warthe), hvor han blev student i 1888.

Laskers ønske var at studere matematik, og det studium påbegyndte han i Berlin i 1888, men allerede i 1889 skiftede han til universitetet i Göttingen.

1889 var også året, hvor Laskers egentlige skakkarriere begyndte. Han vandt først en lille turnering på Café Kaiserhof i Berlin og meldte sig senere samme år til det tyske skakforbunds kongresturnering i Breslau, hvor han deltog i og overlegent vandt den såkaldte "Hauptturnier", som var klassen lige under turneringen for de internationale spillere (der fandt sted samtidig, og som blev vundet af Tarrasch).

Sejren medførte en invitation til en lille turnering i Amsterdam, hvor Lasker blev nummer 2 efter Amos Burn og vandt en pengepræmie, som var betydelig i forhold til hans daværende situation. I denne turnering vandt Lasker et berømt parti mod Bauer ved et dobbelt løber-offer, som har fået mange efterligninger senere. Tilbage i Berlin spillede Lasker simultanskak samt begyndte et antal betydningsfulde matcher mod kendte spillere, idet han vandt over v. Bardeleben, der ansås for at være Berlins stærkeste mester, og over Jacques Mieses, der var blevet nummer 3 i den omtalte internationale turnering i Breslau.

I 1891 besluttede han sig for at opgive sit studium, og han slog sig ned i London, hvor han året før havde spillet mod besøgende på verdensudstillingen. Han boede i London i 2 år, vandt matcher mod flere af de lokale mestre og udgav et skaktidsskrift, London Chess Fortnightly. I 1892 udfordrede han Tarrasch til en match, men denne afslog med begrundelsen, at Lasker manglede at vinde en førsteplads i en stor turnering. Tarrasch havde på dette tidspunkt netop vundet 3 af de 4 store turneringer, han vandt i træk. Afslaget blev ikke glemt af Lasker, som først gav Tarrasch chancen mange år senere, da denne var ovre sin bedste tid.

Lasker fulgte i stedet i Steinitz' fodspor og rejste 1893 over Atlanten for at slå sig ned i New York. Her spillede han – og vandt – matcher mod flere førende, amerikanske mestre og præsterede desuden at vinde den internationale turnering i byen samme år ved at vinde samtlige 13 partier.

Det lykkedes ham derefter i 1894 at få arrangeret en match mod Steinitz om verdensmesterskabet. Denne match vandt Lasker overlegent med 10 gevinster mod 5 nederlag og 4 remis. Hans spil var ikke bemærkelsesværdigt, men godt nok til at udnytte den aldrende mesters svagheder. Laskers opstigning fra "hovedturneringsspiller" til verdensmester tog således kun 5 år, og han bevarede som nævnt titlen i 27 år, hvilket er længere end nogen anden officiel titelindehaver.

Lasker opholdt sig i New York det første par år efter titelkampen og udgav i 1895 bogen: Common Sense in Chess (Sund fornuft i skak), baseret på foredrag, han havde holdt under sit ophold i England. Hans første turnering som mester var skakturneringen i Hastings 1895, der var den hidtil stærkest besatte turnering. Her opnåede han lidt skuffende kun en tredjeplads, da turneringen blev vundet af Harry Nelson Pillsbury, som spillede sit livs turnering. Michael Tschigorin blev nr. 2, mens Steinitz blev nr. 5 og viste, at han endnu ikke kunne afskrives. Lasker spillede dog i 1895 og 1896 to store turneringer i henholdvis Sankt Petersborg og Nürnberg, som han begge vandt.

Steinitz udfordrede Lasker til en revanchematch, og den fandt sted i Moskva i 1896/97, hvor Lasker viste sig endnu mere overlegen. Han trak sig herefter tilbage fra skak til 1899, flyttede først tilbage til England og derefter til Tyskland og færdiggjorde sine matematikstudier i Berlin og Heidelberg. Han fik doktorgraden i 1900.

Forinden havde han fejret to store triumfer: Den internationale turnering i London 1899 vandt han med et bemærkelsesværdigt forspring på 4½ point, og også en stærk skakturnering i Paris år 1900 i forbindelse med verdensudstillingen i Paris 1900 vandt han overlegent. For første gang i ti år deltog han i en turnering uden at vinde, da han blev delt nr. to i Cambridge Springs i 1904, hvor Frank Marshall vandt. På dette tidspunkt forsøgte flere at få Lasker til at sætte sin VM-titel på spil, men forsøgene strandede indtil 1907.

I 1899 havde Lasker overtaget redaktionen af tidsskriftet Deutsche Schachzeitung, som han varetog, selvom han i 1902 flyttede til USA igen. Han opgav dog stillingen i 1904, hvor han i stedet udgav Lasker's Chess Magazine i New York. Det udkom indtil januar 1909.

Det lykkedes ham ikke at finde en akademisk stilling, selvom han ansøgte både universiteter i Tyskland, i England (Manchester) og også Columbia University i New York. Disse forgæves forsøg tvang ham til at tjene sine penge ved at spille matcher og fik ham desuden til at studere filosofi. I 1907 udkom hans første filosofiske skrift (samtidigt på engelsk og tysk) med titlen henholdvis Struggle og Kampf. 1907 var også året, han forsvarede sit verdensmesterskab for første gang siden revanchematchen mod Steinitz, da han slog Frank Marshall i en match med 8 – 0 (7 remis)

1908 vendte han atter tilbage til Tyskland og slog sig ned i Berlin. Han satte i denne periode sit mesterskab på spil i VM-matcherne mod Siegbert Tarrasch (match i 1908), Carl Schlechter (match i starten af 1910) og Dawid Janowski (match i slutningen af 1910).

I 1909 vandt han en turnering i Skt. Petersborg på deling med Akiba Rubinstein

I juli 1911 giftede han sig i Berlin med skribenten Martha Kohn (født Bamberger), der skrev under pseudonymet Martha Marco, bl.a. for tidsskriftet Simplicissimus. Samme år modtog han en udfordring fra den unge cubaner José Raúl Capablanca om en VM-match. Forhandlinger herom førte – lige som de derpå følgende med Rubinstein ikke til noget. Lasker forlangte – formentlig både på grund af sin ungdoms fattigdom og under indtryk af den nu afdøde Steinitz' armod i de sidste år – altid at blive godt betalt. Han forsøgte endda at kræve ophavsret til sine matchpartier, hvilket han dog ikke kunne gennemføre.

Lasker deltog i den sidste store turnering før 1. verdenskrig, skakturneringen i Sankt Petersborg 1914, hvor han efter en hård kamp med Capablanca endte som vinder. Ved denne lejlighed fik han selv, Capablanca, Tarrasch, Marshall og Alexander Aljechin tildelt hæderstitlen skakstormester af zar Nikolaj 2. af Rusland.

1913 købte han et landsted i Thyrow og forsøgte sig i denne tid som landmand med ringe held. 1. verdenskrig satte en stopper for international skak, og efter krigen mistede han hele sin formue, som var sat i krigslån. Lasker havde, som mange andre tyske jøder, vist sig patriotisk indstillet og udgav i 1916 en brochure med titlen Die Selbsttäuschungen unserer Feinde (Vore fjenders selvbedrag), hvori han kritiserede Tysklands modstandere.

I efterkrigstiden helligede Lasker sig fornyet filosofien og offentliggjorde 1919 sit hovedværk herom: Filosofien om det ufuldendte.

Et fornyet forsøg fra Capablancas side på at opnå en match med Lasker om verdensmesterskabet, mislykkedes i 1920, igen af finansielle grunde. Lasker, der efterhånden var blevet 53 år, tilbød da at afgive titlen til Capablanca, men dette blev afslået af Capablanca, der ikke ønskede at bliver mester uden kamp. Ved fornyede anstrengelser kom VM-matchen mellem dem i stand, og den spilledes fra 15. marts til 28. april 1921 i Havanna. Lasker, der ikke følte sig tilpas i det uvante, tropiske klima, opgav matchen efter 14 partier ved stillingen 5-9 (+0-4=10), hvorefter Capablanca blev den nye verdensmester.

Tabet af titlen medførte efter en kortvarig pause en opblussen i Laskers interesse for turneringsspil. Han vandt en mindre turnering i Mährisch-Ostrau 1923, og i skakturneringen i New York 1924, der regnes blandt de ypperste, vandt han med 1,5 points forspring over Capablanca og med 4,5 points forspring for den senere verdensmester Aljechin. Året efter deltog han i skakturneringen i Moskva 1925, der ligeledes var meget stærkt besat, og hvor han blev nr. 2 efter Bogoljubow, men atter foran Capablanca. Det er bemærkelsesværdigt, at Lasker skulle blive 68 år, før det lykkedes Capablanca at komme foran ham i en turnering (i skakturneringen i Moskva 1936).

Moskva-turneringen var for en lang periode et farvel til Laskers skakkarriere. I samme år udkom hans Lærebog i skakspillet, hvori han bl.a. påskønner sin forgænger Steinitz for hans indsats med at udforske positionsspillet. Bogen indeholder talrige filosofiske sidespring og regnes blandt skaklitteraturens klassikere. Sammen med sin broder Berthold skrev han et expressionistisk drama (Vom Menschen die Geschichte), som imidlertid ikke fik succes ved opførelsen.

Han beskæftigede sig fra 1926 indgående med spillet Go, som han havde studeret helt fra 1910. Han ansås snart for konkurrent til Tysklands bedste Go-spiller, berlineren Felix Dueball, som han besejrede i 1930 i et turneringsparti, der stadig er bevaret. Udover Go dyrkede Lasker også bridge og var en god poker-spiller. I 1927 grundlagde han i Berlin en skole for kundskabsspil. På dette tidspunkt opfandt han desuden brætspillet Laska, som er et dam-lignende spil, hvor en brik, der bliver slået, ikke fjernes fra brættet, men i stedet stables nedenunder den brik, som har slået den. Ligeledes udviklede han en variant af spillet mølle. 1929 udkom hans bog Das verständige Kartenspiel (Det gennemtænkte kortspil), og i 1931 bøger om bridge og andre spil. I 1932 forkyndte Lasker sit farvel til skakken og planlagde at bruge al sin tid på bridge.

I 1933 måtte den jødiske Lasker med sin kone Martha Kohn forlade Tyskland på grund af nazisternes undertrykkelse. De opholdt sig først et år i Holland, men bosatte sig derefter i England, hvor Lasker var tvunget til at genoptage skakken for at tjene penge.

Akademiet for videnskaberne i Moskva indbød ham i 1935 til at blive permanent medlem, hvilket Lasker tog imod og rejste dertil. Han tjente officielt til livets ophold ved et matematisk institut, men hans hovedbeskæftigelse bestod i at træne skak med sovjetiske mesterspillere og deltage i simultanforestillinger etc. for at popularisere skakspillet i USSR. I den stærkt besatte skakturnering i Moskva 1935 blev han nr. 3, og i Moskva-turneringen 1936 nr. 6. Den sidste internationale turnering han deltog i var turneringen i Nottingham 1936.

Stærkt bekymret over den tiltagende terror i stalintiden benyttede Lasker lejligheden ved et besøg hos sin steddatter i New York til at blive i USA. 1938 blev han og hans hustru frataget deres tyske statsborgerskab. Ægteparret Lasker levede nu i dette sidste livsafsnit under særdeles trange økonomiske kår. Lasker blev syg i slutningen af 1940 og omkring nytår indlagt på Mount Sinai-hospitalet i New York, hvor han døde 11. januar 1941. (I Hannaks biografi angives dødsdagen dog at være 13. januar.)

Han er begravet på kirkegården Beth Olom i Queens.

Laskers spillestil var pragmatisk og kæmpende; Aljechin betegnede ham i turneringsbogen for turneringen i New York 1927 som "uovertruffen turneringsspiller". Han ansås generelt for at være en spiller med stort åbningskendskab og -forberedelse, lavede meget sjældent direkte fejltræk og var en fremragende forsvarsspiller, som gambitspillerne forgæves løb storm på. I slutspillet var Lasker uovertruffen for sin tid. Laskers forsvarskunst var en gåde for mange mestre, som de i deres fortvivlelse fandt forskellige "forklaringer" på: For Tarrasch var Lasker slet og ret heldig, mens Réti fandt, at Lasker spillede psykologisk.

I mangel af klare udsagn fra Lasker selv citeres ofte en sætning fra Hannaks biografi: "Lasker foretog ikke det videnskabeligt set rigtige træk, men valgte i stedet det for modstanderen mest ubehagelige". Denne bedømmelse har siden været tæt forbundet med Laskers navn, selvom der i den senere tid er rejst indvendinger mod den. Bl.a. argumenterer den tyske stormester Robert Hübner for, at der på stormesterplan er ringe spillerum for psykologiske overvejelser, og at træk, der ikke modsvarer stillingens krav, i regel bliver gendrevet. I tilfældet Réti, der for det meste var chanceløs mod Lasker, går han derfor ud fra, at der er tale om en projektion af dennes egen ængstelse.

Som eksempel på Laskers angivelige, psykologiske stil nævnes ofte det berømte parti mod Capablanca i Sankt Petersborg 1914, som Lasker var nødt til at vinde for at få turneringssejren. Til modstanderens store overraskelse valgte Lasker den normalt helt harmløse afbytningsvariant i spansk. Det fik Capablanca til at slappe for meget af, og Lasker fik etableret en strategisk opstilling, som gav ham overtaget og sejren.

Lasker har givet navn til flere åbningsvarianter:

• I afslået dronninggambit til Laskers forsvar med trækfølgen: 1.d4 d5 2.c4 e6 3.Sc3 Sf6 4.Lg5 Le7 5.e3 O-O 6.Sf3 h6 7.Lh4 Se4
• I Evansgambit indførte han i 1895 en spillemåde, som effektivt satte en stopper for anvendelse af denne hidtil populære åbning i seriøse turneringer: 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Lc5 4.b4 Lxb4 5.c3 La5 6.d4 d6 7.0-0 Lb6 8.dxe5 dxe5 9.Dxd8+ Sxd8 10.Sxe5 Le6. Ved at give bonden tilbage, skaffer sort sig en solid stilling og har imødegået hvids aggressive hensigter, og ifølge Reuben Fine er den opnåede, forenklede stilling "psykologisk nedslående for gambitspilleren."

Laskers højeste historiske Elo-rating var 2878 i maj 1894. I en beregning af denne rating for alle tiders stærkeste skakspillere over 3-års perioder er Lasker placeret som nummer 4 med 2855 efter 1. Kasparov (2874), 2. Bobby Fischer (2867) og 3. Capablanca (2857)^[1].

Lasker var en anerkendt matematiker. Han opnåede doktorgraden ved universitetet i Erlangen år 1900 efter studier under David Hilbert. Hans doktorafhandling, Über Reihen auf der Convergenzgrenze (Om rækker på konvergensgrænsen), blev udgivet i Philosophical Transactions i 1901.

Lasker introducede begrebet primary ideal, som udvider ideen om potenser af primtal til algebraisk geometri. Han er mest kendt sit skrift fra 1905: Zur Theorie der Moduln und Ideale, som fremkom i Mathematische Annalen. I dette skrift fremsatte han, hvad der nu kendes som Lasker-Noether-theoremet.

Han havde som nævnt studeret filosofi og udgivet bøger om emnet, men disse vakte kun i ringe grad opmærksomhed. Han var god ven af Albert Einstein og blev sent i livet ivrig humanist, der skrev indtrængende om behovet for inspirerende og struktureret uddannelse for at sikre menneskehedens stabilitet og sikkerhed.

Digteren Else Lasker-Schüler var hans svigerinde.

• "Skak er et spil af denne verden, Go har noget overjordisk over sig. Hvis vi nogensinde møder en civilisation i universet, som spiller et spil, som vi også kender, så vil det uden tvivl være Go."

• "Erhvervelse af harmonisk uddannelse er sammenlignelig med dannelsen og væksten af en harmonisk bygget organisme. Den ene næres af blodet, den anden af ånden; men livet selv, der er tilsvarende mystisk, kreativt, magtfuldt, flyder gennem begge. " — fra Manual of Chess.

* Common Sense in Chess (1895). (Sund fornuft i * Common Sense in Chess (1895). (Sund fornuft i skak. Tysk titel: Gesunder Menschenverstand im Schach.)

• Kampf (1907) (Kamp).
• Das Begreifen der Welt (1913) (Om forståelsen af verden).
• Die Philosophie des Unvollendbar (1919) (Filosofien om det ufuldendte).
• Lehrbuch des Schachspiels (1925). (Lærebog i skakspillet, engelsk titel: Lasker's Manual of Chess) var lige så berømt i skakkredse for sin filosofiske tone som for sit indhold.
• Das verständige Kartenspiel (1929) (Det gennemtænkte kortspil).
• Brettspiele der Völker (1931) (Folkenes brætspil).

• Det dobbelte løberoffer i Lasker – Bauer, Amsterdam 1889.
• Harry Nelson Pillsbury mod Emanuel Lasker, Sankt Petersborg 1895, afslået dronninggambit. Pillsbury varianten (D50), 0-1 Arkiveret 27. august 2006 hos Wayback Machine. Et flot offer i det 17. træk førte til et sejrrigt angreb.
• Emanuel Lasker mod José Raúl Capablanca, Sankt Petersborg 1914, spansk parti, afbytningsvarianten (Aljechin varianten) (C68), 1-0. Arkiveret 27. august 2006 hos Wayback Machine Lasker, som var nødt til at vinde dette spil, valgte overraskende en rolig åbning, der tillod Capablanca at forenkle spillet. Dette psykologiske valg svækkede muligvis Capablancas årvågenhed, så Lasker fik overtaget i en interessant strategisk kamp i slutningen af midtspillet.

Lasker komponerede nogle Slutspilstudier, af hvilke det berømteste viser en manøvre, som endnu kendes under navnet Lasker-manøvren...

a b c d e f g h 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 a b c d e f g h

Hvid trækker og vinder

Løsning:

1. Kb7 Tb2+
2. Ka7 Tc2
3. Th5+ Ka4
4. Kb6 Tb2+
5. Ka6 Tc2
6. Th4+ Ka3
7. Kb6 Tb2+
8. Ka5 Tc2
9. Th3+ Ka2
10. Txh2 Binding, Offer Txh2
11. c8D vinder

År	Turnering	Sted	Resultat/Points	Placering
1889	"Hovedturnering-Klasse A"	Breslau	8/9 (+7-0=2)	1. plads
	Hovedturnering-Mestergruppe	Breslau	4/6 (+4-2=0)	1.-2. plads
	Mesterturnering	Amsterdam	6/8 (+5-1=2)	2. plads
	Match mod Curt von Bardeleben	Berlin	2,5/4 (+2-1=1)	Lasker vinder med 2,5-1,5
1889/90	Match mod Jacques Mieses	Leipzig	6,5/8 (+5-0=3)	Lasker vinder med 6,5-1,5
1890	Match mod Henry Edward Bird	Liverpool	8,5/12 (+7-2=3)	Lasker vinder med 8,5-3,5
	Match mod N. T. Miniati	Manchester	4/5 (+3-0=2)	Lasker vinder med 4-1
	Mesterturnering	Berlin	5,5/7 (+5-1=1)	1.-2. plads (delt med Berthold Lasker)
	Mesterturnering	Graz	4/6 (+3-1=2)	3. plads
	Match mod Berthold Englisch	Wien	3,5/5 (+2-0=3)	Lasker vinder med 3,5-1,5
1892	Kongresturnering, British Chess Association (BCA)	London	9/11 (+8-1=2)	1. plads
	Mesterturnering	London	6,5/8 (+5-0=3)	1. plads
	Match mod Joseph Henry Blackburne	London	8/10 (+6-0=4)	Lasker vinder med 8-2
	Match mod Henry Edward Bird	Newcastle	5/5 (+5-0=0)	Lasker vinder med 5-0
1892/93	Match mod Jackson Whipps Showalter	Kokomo og Logansport	6,5/9 (+6-2=1)	Lasker vinder med 6,5-2,5
1893	Match mod Celso Golmayo Zupide	Havana	2,5/3 (+2-0=1)	Lasker vinder med 2,5-0,5
	Match mod Andreas Vasquez	Havana	3/3 (+3-0=0)	Lasker vinder med 3-0
	International turnering	New York	13/13 (+13-0=0)	1. plads
1894	Match om verdensmesterskabet mod Wilhelm Steinitz	New York/Philadelphia/Montreal	12/19 (+10-5=4)	Lasker vinder med 12-7 og bliver verdensmester
1895	International turnering	Hastings	15,5/21 (+14-2=3)	3. plads
1895/96	International turnering	Sankt Petersborg	11,5/18 (+8-3=7)	1. plads
1896	International turnering	Nürnberg	13,5/18 (+12-3=3)	1. plads
1896/97	Revanchematch om verdensmesterskabet mod Wilhelm Steinitz	Moskva	12,5/17 (+10-2=5)	Lasker vinder med 12,5-4,5
1899	International turnering	London	22,5/27 (+19-1=7)	1. plads
1900	International turnering	Paris	14,5/16 (+14-1=1)	1. plads
1901	Mini-match mod David Janowski	Manchester	1,5/2 (+1-0=1)	Lasker vinder med 1,5-0,5
1904	International turnering	Cambridge Springs	11/15 (+9-2=4)	2.-3. plads (delt med David Janowski)
	Mesterturnering	Trenton Falls	5/6 (+4-0=2)	1. plads
1907	Match om verdensmesterskabet mod Frank Marshall	New York, Philadelphia, Washington, Baltimore, Chicago og Memphis	11,5/15 (+8-0=7)	Lasker vinder med 11,5-3,5
1908	Match om verdensmesterskabet mod Siegbert Tarrasch	Düsseldorf og München	10,5/16 (+8-3=5)	Lasker vinder med 10,5-5,5
1909	Match mod Abraham Speijer	Amsterdam	2,5/3 (+2-0=1)	Lasker vinder med 2,5-0,5
	International turnering	Sankt Petersborg	14,5/18 (+13-2=3)	1.-2. plads (delt med Akiba Rubinstein)
	1. Match mod David Janowski	Paris	3/4 (+2-0=2)	Lasker vinder med 3-1
	2. Match mod David Janowski	Paris	8/10 (+7-1=2)	Lasker vinder med 8-2
1910	Match om verdensmesterskabet mod Carl Schlechter	Wien og Berlin	5/10 (+1-1=8)	Lasker bevarer sin titel efter uafgjort (5-5).
	Match om verdensmesterskabet mod David Janowski	Berlin	9,5/11 (+8-0=3)	Lasker vinder med 9,5-1,5
1914	International turnering	Sankt Petersborg	13,5/18 (+10-1=7)	1. plads
1916	Match mod Siegbert Tarrasch	Berlin	5,5/6 (+5-0=1)	Lasker vinder med 5,5-0,5
1918	International turnering	Berlin	4,5/6 (+3-0=3)	1. plads
1921	Match om verdensmesterskabet mod José Raúl Capablanca	Havana	5/14 (+0-4=10)	Lasker opgav matchen ved stillingen 5-9 (der spilledes til 6 gevinster). Capablanca blev dermed verdensmester.
1923	International turnering	Mährisch-Ostrau	10,5/13 (+8-0=5)	1. plads
1924	International turnering	New York	16/20 (+13-1=6)	1. plads
1925	International turnering	Moskva	14/20 (+10-2=8)	2. plads
1934	International turnering	Zürich	10/15 (+9-4=2)	5. plads
1935	International turnering	Moskva	12,5/19 (+6-0=13)	3. plads
1936	International turnering	Moskva	8/18 (+3-5=10)	6. plads
	International turnering	Nottingham	8,5/14 (+6-3=5)	7.-8. plads (delt med Salo Flohr)
1940	Match mod Frank Marshall	New York	0,5/2 (+0-1=1)	Afbrudt ved stillingen 1,5-0,5 til Marshall.

Emanuel Lasker Selskabet (tysk: Emanuel Lasker Gesellschaft) blev grundlagt 11. januar 2001 i Potsdam. Det beskæftiger sig med Laskers virke, men også med andre temaer fra skakhistorien.

• Michael Dreyer, Ulrich Sieg (Hrsg.): Emanuel Lasker – Schach, Philosophie, Wissenschaft (Emanuel Lasker – Skak, Filosofi, Videnskab). Berlin/Wien 2001. ISBN 3-8257-0216-2
• Jacques Hannak: Emanuel Lasker: The Life of a Chess Master (Emanuel Lasker:En skakmesters liv), 1952. Med forord af Albert Einstein. ISBN 0-486-26706-7.
• Robert Hübner: Emanuel Laskers Stilbegriff (Emanuel Laskers stilopfattelse). ChessBase Magazin nummer 93, april 2003, side 14-19.
• Elke-Vera Kotowski (Hrsg.): Emanuel Lasker: homo ludens, homo politicus, Potsdam, 2003. ISBN 3-935035-15-2
• Isaak und Wladimir Linder: Das Schachgenie Lasker (Skakgeniet Lasker), 1991. ISBN 3-328-00399-1
• Ken Whyld (Hrsg.): The Collected Games of Emanuel Lasker , 1998. ISBN 1-901034-02-X

Se citater fra Emanuel Lasker i engelsk Wikiquote.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Emanuel Lasker
• Emanuel Laskers opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
• Emanuel Laskers profil og partier på chessgames.com (engelsk)
• Emanuel Laskers profil på chesstempo.com (engelsk)
• Emanuel Laskers profil hos 365Chess.com (engelsk)
• Emanuel Laskers profil hos Find a Grave (engelsk)
• Emanuel Laskers profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
• En biografi (engelsk) Arkiveret 11. oktober 2004 hos Wayback Machine
• En anden Lasker biografi (engelsk) Arkiveret 16. maj 2008 hos Wayback Machine
• Laskers spil på muljadi.org Arkiveret 5. april 2005 hos Wayback Machine
• 50 kritiske stillinger fra Laskers partier Arkiveret 2. november 2005 hos Wayback Machine
• Analysis of Lasker's chess Arkiveret 24. april 2006 hos Wayback Machine
• Om spillet Lasca Arkiveret 9. maj 2008 hos Wayback Machine
• Laskers Chess Magazine, uddrag af udgaven fra januar 1905 Arkiveret 16. juni 2006 hos Wayback Machine
• Emanuel Lasker Gesellschaft Arkiveret 16. maj 2006 hos Wayback Machine

Foregående:	Verdensmester i skak 1894 – 1921	Efterfølgende:
Wilhelm Steinitz 1884 - 1894		José Raúl Capablanca 1921 - 1927