Aage Langeland-Mathiesen

Henrik Aage Langeland-Mathiesen (22. maj 1868 i Århus - 19. juni 1933 i Liseleje) var en dansk arkitekt, hvis værker i skønvirke og nybarok udført sammen med Ulrik Plesner var toneangivende i dansk arkitektur omkring 1910.

Langeland-Mathiesen var søn af bygningsinspektør i Københavns Kommune Rasmus Langeland Mathiesen og Elisa Petrea Kabell. Han tog navneforandring til Langeland Mathiesen den 13. august 1926 og tilføjede en bindestreg til navnet (Langeland-Mathiesen) den 26. marts 1928. Han blev tømrersvend og kom i murerlære, blev dimitteret fra Teknisk Skole og blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole oktober 1884. Han tog afgang januar 1895 og var undervejs konduktør hos H.B. Storck og Axel Berg. Han modtog Akademiets rejsestipendium 1897, gennemkrydsede Europa og var Jorden rundt 10 gange. Samme år vandt han Neuhausens Præmie for planer og opstilling af model af Københavns tredje rådhus fra 1728.

Han var medarbejder hos Valdemar Koch ved opmålingen af danske middelalder­lige kirker 1894 og 1898, arkivar i Det kgl. københavnske Skydeselskab og danske Broderskab, medarbejder ved Nationalmuseets 2. afdeling i 15 år (bl.a. undersøgelse af resterne af det ældste Holbæk Slot (1896), vicepræsident i Forenede Danske Motorejere (FDM) og formand for motorcykelklubben Elleham.

Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i perioden 1897-1903 og på 18. November Udstillingen 1927 og 1930.

Han blev gift første gang den 5. november 1890 i København med Mathilde Amalie Westergaard (21. oktober 1868 i København - 10. oktober 1945 på Frederiksberg), datter af musiker Niels Christian Westergaard og Alvilda Vilhelmine Eline Petersen. Ægteskabet blev opløst, og han giftede sig atter den 2. juni 1926 i København med Erna Christine Østberg, f. 9. september 1886 i København, datter af ølhandler Johan Frederik Vilhelm Østberg og Henriette Marie Nielsen. Han var efterkommer af Rasmus Langeland og er begravet på Frederiksberg Kirkegård.

• Kapel på Fåborg gamle Kirkegård (1896)
• Dannemare Kirke (1896-97)
• Gammeltorv 2/Nygade 6, København (1898)
• Præstebolig på Klosternakken, Præstø (1898)
• Ombygning af hjørneejendommen Nørregade 6/Dyrkøb, København (1900)
• Blågårds Plads 2-6 og 8-12, København (1902)
• Skt. Jørgensborg, Trommesalen 5-7/Gammel Kongevej 1, København (1902-03)
• Baghuset Absalonsgade 28, København (1903)
• Hjørneejendommen Brøndsteds Allé 5-7/Halls Allé (1903)
• Glacisgaarden, Østbanegade 11/Trondhjems Plads, København (1903-04, fredet)
• Abel Cathrines Gade 18/Istedgade 19/Lille Istedgade 1, København (1906)
• Frederiksholms Kanal 2/Vandkunsten 1, København (1906)
• Lægebolig, Loka, Västmanland, Sverige (1907)
• Konstruktør Poulsens villa på Mølholm ved Vejle (1907)
• Store Strandstræde 19-21, København (1907-08, fredet)
• Apotek, Havnegade 9, Frederikssund (1908, nu supermarked)
• Ombygning af hjørneejendommen Frederiksborggade 18/Nørre Voldgade 19, København (1912, senere ombygget igen)
• Sparekassen for Præstø By og Omegn, Adelgade 91, Præstø (1912, ombygget til kontorer)
• Villa Ørehøj i Helsingør
• Laboratorium Ellehammer, Kildegårdsvej 18-20, Hellerup (1919-20, totalt ombygget 2008)

• Vodroffslund, Vodroffsvej 37-43/Danas Plads 11-13 og 10-20/Carl Plougs Vej 8/Vodroffslund 1-3, Frederiksberg (1906-09)
• Vodroffshus, Svend Trøsts Vej 12/Danas Plads 24/Carl Plougs Vej 7, Frederiksberg (1908)
• Studenterforeningens tidligere hus, H.C. Andersens Boulevard 6, København (1909, totalt ombygget)
• Ringkøbing Kommuneskole (1910, udvidet senere)
• Kvindelig Læseforenings tidligere bygning, Gl. Mønt 1 (1910, nu en del af det Berlingske kompleks)
• Beboelsesejendom, Enghavevej/Sdr. Boulevard (1917)
• Ingerslevsgade (1918)
• Ingerslevsgade, Sigerstedgade, Sdr. Boulevard (1919)
• Smyrnavej 9-13, Grækenlandsvej 40-46 (1922)

• Islands Brygge (sammen med Ulrik Plesner, 1907)
• Gadeplaner i København (3. præmie 1909, sammen med Ulrik Plesner, ingeniør Frandsen og landskabsgartner A. Hansen)

• Kongegården (Rasmus Langelands Gård), Algade 25, Korsør (1901-02)
• Steensgård ved Fåborg, Svanninge Sogn (o. 1903)
• Portal af Nicodemus Tessin den yngre på Clausholm ved Randers (1918-19)
• Ombygning af flere gamle byhuse i København

• Artikler i: Architekten, Fra Arkiv og Museum 1899-1902, Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie
• Det kgl. københavnske Skydeselskab og danske Broderskab 1334-1934, 1934.

• Kraks Blå Bog 1910
• Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994