Nothing Special   »   [go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Orsja: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 54°30′33″N 30°25′33″Ø / 54.50917°N 30.42583°Ø / 54.50917; 30.42583
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Historie: småret
m Retter flertydige links til Kongeriget Polen (link ændret til Kongeriget Polen (1385–1569)) med DisamAssist.
 
(33 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
|mindrebillede1type = Byflag
|mindrebillede1type = Byflag
|mindrebillede2 = Coat of Arms of Vorsza, Belarus.svg
|mindrebillede2 = Coat of Arms of Vorsza, Belarus.svg
|mindrebillede1 = Flag of Vorsza, Belarus.svg
|mindrebillede1 = Flag of Vorsza, Belarus.svg{{!}}border
|billede = Комплекс былога езуіцкага калегіюму. г. Ворша.JPG
|billede = Orša Montage (2017).jpg
|billedtekst = Orsja
|billedtekst =
|motto =
|motto =
|land = Hviderusland
|land = Hviderusland
Linje 24: Linje 24:
|indbyg1tæthed = 2325
|indbyg1tæthed = 2325
|indbygtype2 = Storbyområde
|indbygtype2 = Storbyområde
|indbyg2 = {{fald}} {{formnum|132124}} {{km}}
|indbyg2 = {{fald}} {{formnum|132124}} {{kilde mangler|dato=august 2016}}
|indbyg2år =
|indbyg2år =
|indbyg2areal =
|indbyg2areal =
Linje 39: Linje 39:
|position = right
|position = right
|korttekst = Orsjas beliggenhed i [[Hviderusland]]
|korttekst = Orsjas beliggenhed i [[Hviderusland]]
| coordinates = {{coord|54|30|33|N|30|25|33|E|type:city_region:RU|display=ti}}
|bredde_grad = 54|bredde_min=30|bredde_sek=33|bredde_ret=N
|længde_grad = 30|længde_min=25|længde_sek=33|længde_ret=E
|float = left
|float = left
|landiso = RU
}}
}}
'''Orsja''' ([[hviderussisk (sprog)|hviderussisk]] og {{lang-ru|О́рша}}, {{Lit|Orsja}}; {{lang-pl|Orsza}}) er en by i [[Vitebsk voblast]] i [[Hviderusland]] med {{formnum|116552}}<sup>([[pr. 2016|2016]])</sup><ref name="estimat2016"/> indbyggere. Byen nævnes for første gang i [[1067]].
'''Orsja''' ([[hviderussisk (sprog)|hviderussisk]] og {{lang-ru|О́рша}}, {{Lit|Orsja}}; {{lang-pl|Orsza}}) er en by i [[Vitebsk voblast]] i [[Hviderusland]] med {{formnum|116552}}<sup>([[pr. 2016|2016]])</sup><ref name="estimat2016"/> indbyggere. Byen nævnes for første gang i [[1067]].
Linje 48: Linje 46:
== Etymologi ==
== Etymologi ==


Byen blev opkaldt efter [[Dnepr]]s biflod [[Orsjitsa]], der oprindeligt også hed ''"Rsha"'', sandsynligvis opkaldt efter den [[baltiske sprog|baltiske]] ordrod ''"rus"'' ({{lang-da|~ langsom strøm}}).<ref>E. M. Pospelov, ''Geograficheskie nazvaniya mira'' (Moscow, 1998), p. 314.</ref>
Byen blev opkaldt efter [[Dnepr]]s biflod [[Orsjitsa]], der oprindeligt også hed ''"Rsha"'', sandsynligvis opkaldt efter den [[baltiske sprog|baltiske]] [[ordrod]] ''"rus"'' ({{lang-da|~ langsom strøm}}).<ref>E. M. Pospelov, ''Geograficheskie nazvaniya mira'' (Moscow, 1998), p. 314.</ref>


== Geografi ==
== Geografi ==


Orsja ligger ved floden Orsjitsas udmunding i Dnepr-floden 80 km syd for [[Vitebsk]], 202 km øst for [[Minsk]] og 50 km fra grænsen til [[Rusland]]. Byen er et vigtigt trafikknudepunkt på [[jernbane]]linjen mellem [[Minsk]] og [[Moskva]], og ligger ved krydset af motorvejene [[Europavej E95]], der begynder i [[Sankt Petersborg]] i [[Rusland]] og ender i [[Merzifon]] i [[Tyrkiet]], og [[Europavej E30]], der begynder i [[Cork]] i [[Irland]] og ender i [[Omsk]] i [[Rusland]].
Orsja ligger i den sydøstlige del af [[Vitebsk voblast]] omkring 180 kilometer øst for [[Minsk]], 120 km vest for [[Smolensk]], 70 km mod nord af [[Mahiljow]], 93 km mod syd fra voblastens administrative center [[Vitebsk]] og 50 km fra grænsen til [[Rusland]].

Byen ligger centralt i ''Orshanskaya Vozvyshennost'' ({{lang-da|~ Orsja-højlandet}}), der er en del af [[Orsja-Mahiljow-plateauet]], i Dneprs, Orsjitsas og [[Adrov]]s floddale. Området er præget af et kuperet terræn med store højdeforskelle, der varierer fra 180 [[Meter over havets overflade|moh.]] til 192,14 moh.

Byens højdeniveau falder ned mod Dnepr-flodlejet. Faldet sikrer vandafstrømningen fra byområdet. I Dneprs og Orsjitsas floddale findes [[mineralvand]]skilder. I omegnen af Orsja vokser [[Fyrreslægten|fyr]], [[Gran-slægten|gran]] og [[nåleskov|blandet nåleskov]].

Byen er et vigtigt trafikknudepunkt på [[jernbane]]linjen mellem [[Minsk]] og [[Moskva]], og byen ligger ved krydset mellem motorvejene [[Europavej E95]], der begynder i [[Sankt Petersborg]] i [[Rusland]] og ender i [[Merzifon]] i [[Tyrkiet]], og [[Europavej E30]], der begynder i [[Cork]] i [[Irland]] og ender i [[Omsk]] i [[Rusland]].

=== Klima ===

Orsja har [[Tempereret klima|tempereret]] [[fastlandsklima]] med relativt milde og våde vintre og varme og fugtige somre.

{{Infoboks vejr
|sted = Orsja

|Jan_målt_maks = -4
|Feb_målt_maks = -3
|Mar_målt_maks = 2
|Apr_målt_maks = 11
|Maj_målt_maks = 18
|Jun_målt_maks = 21
|Jul_målt_maks = 23
|Aug_målt_maks = 22
|Sep_målt_maks = 16
|Okt_målt_maks = 9
|Nov_målt_maks = 2
|Dec_målt_maks = -2
|År_målt_maks =

|Jan_målt_min = -10
|Feb_målt_min = -10
|Mar_målt_min = -6
|Apr_målt_min = 2
|Maj_målt_min = 7
|Jun_målt_min = 10
|Jul_målt_min = 12
|Aug_målt_min = 11
|Sep_målt_min = 7
|Okt_målt_min = 2
|Nov_målt_min = -3
|Dec_målt_min = -7
|År_målt_min =

|Jan_målt_nedbør = 35
|Feb_målt_nedbør = 30
|Mar_målt_nedbør = 34
|Apr_målt_nedbør = 45
|Maj_målt_nedbør = 60
|Jun_målt_nedbør = 74
|Jul_målt_nedbør = 96
|Aug_målt_nedbør = 79
|Sep_målt_nedbør = 61
|Okt_målt_nedbør = 53
|Nov_målt_nedbør = 47
|Dec_målt_nedbør = 41
|År_målt_nedbør = 655
|kilde = www.sunmap.eu: [http://www.sunmap.eu/weather/europe/belarus/vitsyebskaya-voblasts/orsha Orsha, Belarus]
|tilgået = 6. august 2016
}}


== Historie ==
== Historie ==


Orsja blev første gang omtalt som ''"Rsha"'' i [[1067]] i [[Nestorkrøniken]], hvilket gør den til en af de ældste byer i Hviderusland.
Orsja blev første gang omtalt i [[1067]] i [[Nestorkrøniken]] (som "''Rsha''"), hvilket gør den til en af de ældste byer i Hviderusland.

=== Under Storfyrstendømmet Litauen ===

I 1320 blev Orsja en del af [[Storfyrstendømmet Litauen]]. I årene 1398-1407 blev Orsja slot bygget. [[Slaget ved Orsja]], mellem de allierede, Storfyrstendømmet Litauen og [[Kongeriget Polen (1385–1569)|Kongeriget Polen]] på den ene side og [[Storfyrstendømmet Moskva]] på den anden indtraf den [[8. september]] [[1514]].<ref name="baranauskas">{{lt sprog}} delfi.lt (8. september 2006):[http://www.delfi.lt/news/ringas/lit/article.php?id=10641866 Tomas Baranauskas. ''Oršos mūšis – didžiausia Lietuvos karinė pergalė prieš Rusiją'']<br/>{{lang-da|~ Slaget ved Orsja - Litauens den største militære sejr over Rusland}}. Hentet 6. august 2016</ref> Moskovitternes hær led et betydeligt nederlag; imidlertid var de allierede ikke i stand til at udnytte sejren.<ref name="baranauskas"/>

=== Religiøst kulturelt center ===

[[Fil:Vorsha saint illa 1880 2000.jpg|thumb|left|Orsjas ortodokse kirke Sankt Illa (1880).]]
[[Fil:Stendhal.jpg|thumb|left|Under [[Napoleons felttog i Rusland|Napoleons invasion]] var den franske forfatter [[Stendhal]] indsat som [[intendant]] i Orsja]]
I 1555 grundlagde Mikołaj "Czarny" Radziwiłł en [[Calvinisme|calvinistisk]] (protestantisk) [[Orden (religion)|orden]] i Orsja, en af de første i de hviderussiske områder. Fra 1500-tallet til 1700-tallet var Orsja et bemærkelsesværdigt religiøst center, med snesevis af ortodokse, protestantiske og katolske kirker og ordener. Byen var også hjemsted for en stor [[jøde|jødisk]] befolkning.<ref name="jewishencyclopedia.com">Jewish Encyclopedia (1906): [http://www.jewishencyclopedia.com/articles/11780-orsha ''ORSHA''], hentet 6. august 2016 {{en sprog}}</ref>

Orsja fik [[magdeburgrettigheder]] i 1620. I 1630 åbnedes det første trykkeri i Kuciejna kloster, som blev et kendt centrum for kyrilliske udgivelser. Byen blev beskadiget under den russisk-polske krig (1654-1667), der var en katastrofe for Storfyrstendømmet Litauen. Efter den [[Polens tre delinger|første polske deling]] i 1772 tilfaldt byen [[Russiske Kejserrige|Det Russiske Kejserrige]], og blev en del af [[Mogiljov guvernement]]. Under russisk styre blev byen frataget sine magdeburgrettigheder i 1776 og fik en kulturel og økonomisk tilbagegang. Befolkningstallet faldt kraftigt til blot omkring 2.000 indbyggere.

=== Napoleons invasion ===

I 1812 under [[Napoleons felttog i Rusland|Napoleons invasion]] blev store dele af byen brændt ned. Mens Orsja var under fransk kontrol, var den franske forfatter [[Stendhal|Marie-Henri Beyle]] (også kendt under pseudonymet ''Stendhal'') "[[intendant]]" (leder af besættelsen).<ref>{{be sprog}} Viktar Korbut. [http://pda.ng.by/ru/issues?art_id=32108 ''Галоўная краса горада — манастыры, або Па слядах Стэндаля і Напалеона''] {{Webarchive|url=https://archive.today/20120712071843/http://pda.ng.by/ru/issues?art_id=32108 |date=12. juli 2012 }}<br/>{{lang-da|~ Byens vigtigste charme - klostrene, eller Napoleons og Stendhals fodaftryk}} {{dødt link}}</ref>

=== 1900-tallet ===

Ifølge folketællingen i 1897 var der omkring 7.000 jøder i Orsja ud en samlet befolkning på 13.161.<ref name="jewishencyclopedia.com"/>

Under [[Den Russiske Revolution 1905|1905-revolutionen i Rusland]] afholdt [[RSDAP|RSPAPs distriktskomite i Mahiljow og Orsja]] i samarbejde med de [[Det Socialrevolutionære Parti|socialrevolutionære]] et møde for landarbejdere og småbønder i området for at skabe en fælles platform forud for valget til [[Duma]]en. Konferencen vurderede, at valget til Dumaen kunne fremme kampen og understøtte planerne bøndernes og arbejdernes fælles aktioner.<ref>{{be sprog}} Беларуская энцыклапедыя (1996): Bind 1,] {{ISBN|985-11-0036-6}}<br>
{{lang-da|Hviderussisk encyklopædi}}</ref>

Under Første Verdenskrig blev byen besat af tyske styrker fra februar til oktober 1918. Fra 2. februar 1919 blev Orsja en del af [[Homel voblast]] og fra 1920 [[Vitebsk voblast]] i den [[Russiske SFSR]]. Efter dannelsen af [[Sovjetunionen]] blev byen overført til [[Hviderussiske SSR]] i 1924.

=== Anden verdenskrig ===


Under [[Østfronten under 2. verdenskrig|felttoget i Rusland]] blev Orsja besat [[14. juli]] [[1941]] af [[Nazi-tyskland]]. Tyske tropper indtog højre bred af Dnepr i Orsja den 13. juli 1941 klokken 15:00 [[MSK|Moskva-tid]]. Den venstre bred blev indtaget morgenen efter.<ref name=troppebevaegelser>{{ru sprog}} А. Милютин (18. november 2015): [http://aldr-m.livejournal.com/14066.html Первые залпы батарей реактивной артиллерии]<br/>{{lang-da|~ Troppebevægelserne under slaget om Orsja}}, hentet 8. august 2016</ref> Byen blev en del af en af de områder i Hviderusland, der administrativt hørte under [[Heeresgruppe Mitte]].<ref>{{be sprog}} [[Иоффе, Эммануил Григорьевич|''Э. Г. Иоффе'']] (1996): ''Страницы истории евреев Беларуси''. Minsk. s. 113.<br/>{{lang-da|~ Sider af jødernes historie i Hviderusland}}</ref> Magten i Orsja blev fra den 26. juli 1941 delt mellem den lokale kommandant ({{lang-de|Ortskommandantur}}) og feltkommandanten ({{lang-de|Feldskommandantur}}) under feltkomandantens overhøjhed.<ref>Bundesarchiv — Militararchiv. Freiburg. RH 26-286/3 . — В. 1. {{de sprog}}</ref>
I 1320 blev Orsa en del af [[Storfyrstendømmet Litauen]]. I årene 1398-1407 blev Orsja slot bygget. [[Slaget ved Orsja]] mellem de allierede, Storfyrstendømmet Litauen og [[Kongeriget Polen]], mod [[Storfyrstendømmet Moskva]] indtraf den [[8. september]] [[1514]].<ref name="baranauskas">{{lt icon}} [http://www.delfi.lt/news/ringas/lit/article.php?id=10641866 Tomas Baranauskas. ''Oršos mūšis – didžiausia Lietuvos karinė pergalė prieš Rusiją'' (Battle of Orša - biggest military victory of Grand Duchy of Lithuania against Russia)]. Retrieved on 2008-01-18</ref> Moskovitternes hær led et betydeligt nederlag, imidlertid var de sejrrige allierede ikke istand til at udnytte sejren.<ref name="baranauskas"/>


Ved førkrigsfolketællingen i 1939 udgjorde de jødiske indbyggere {{Procentdel|21,3|3=0}} ({{formnum|7992}}) af den samlede befolkning i byen.<ref>Distribution of the Jewish population of the USSR 1939, edit Mordechai Altshuler. Jerusalem, 1993. — s. 39. {{en sprog}}</ref> De af Orsjas jøder, der ikke flygtede til de ikke-besatte dele af Sovjetunionen, blev enten dræbt eller tvunget ind i Orsjas ghetto af nazisterne.
I 1555 grundlagde Mikołaj "Czarny" Radziwiłł en [[Calvinisme|calvinistisk]] (protestantisk) [[Orden (religion)|orden]] i Orsja, en af ​​de første i de hviderussiske områder. Fra 1500-tallet til 1700-tallet var Orsja et bemærkelsesværdig religiøst center, med snesevis af ortodokse, protestantiske og katolske kirker og ordener. Byen var også hjemsted for en stor [[jøde|jødisk]] befolkning.<ref name="jewishencyclopedia.com">http://www.jewishencyclopedia.com/articles/11780-orsha</ref>


I nærheden af Orsja blev raketaffyringssystemet [[Katjusja|MRL "Katyusha"]] første gang taget i anvendelse i 1941. Raketterne ramte blandt andet banegården og en midlertidig bro over Dnepr-floden. Efter den tyske indtagelse brændte byen i mindst 2 dage.<ref name=troppebevaegelser/> Under felttoget var byen ikke udsat for hårde kampe, da de sovjetiske hovedstyrker var placeret omkring de større byer nord og syd for Orsja (Vitebsk og Mahiljow). Imidlertid blev Orsja som et stort jernbaneknudepunkt udsat for omfattende luftbombardementer både af [[luftwaffe]] og [[Sovjetunionens luftvåben|det sovjetiske luftvåben]]. Under den tyske besættelse saboterede lokale partisangrupper jernbaneknudepunktet. Alene i 1942 sprængte partisanerne, under ledelse af [[Konstantin Zaslonov]], 93 lokomotiver i luften på 3 måneder. Under Anden Verdenskrig ødelagde nazisterne mange fabrikker og mere end 75 % af boligmassen i byen.
Orsja fik [[magdeburgrettigheder]] i 1620. I 1630 åbnedes det første trykkeri i Kuciejna kloster, som blev et kendt centrum for kyrilliske udgivelser. Byen blev beskadiget under den russisk-polske krig (1654-1667), der var en katastrofe for Storfyrstendømmet Litauen. Efter den [[Polens tre delinger|første polske deling]] i 1772 tilfaldt byen [[Russiske Kejserrige|Det Russiske Kejserrige]], og blev en del af [[Mogiljov guvernement]]. Under russisk styre, blev byen frataget sine magdeburgrettigheder i 1776 og fik en kulturel og økonomisk tilbagegang. Befolkningstallet faldt kraftigt til blot omkring 2.000 indbyggere.


Orsja blev befriet [[27. juni]] [[1944]] under [[Vitebsk-Orsja offensiven]] af den [[3. Hviderussiske Front]] under ledelse af [[Ivan Tjernjakhovskij]].<ref name="belspr">{{be sprog}} Беларуская энцыклапедыя (1996): s. 800 {{ISBN|985-11-0026-9}}<br>
I 1812 under Napoleons invasion blev store dele af byen nedbrændt. Mens Orsja var under fransk kontrol, var den franske forfatter [[Stendhal|Marie-Henri Beyle]] (også kendt under pseudonymet ''Stendhal'') "[[intendant]]" (leder af besættelsen).<ref>{{be icon}} Viktar Korbut. [http://pda.ng.by/ru/issues?art_id=32108 «Галоўная краса горада — манастыры», або Па слядах Стэндаля і Напалеона]</ref> Ifølge folketællingen af 1897, på en samlet befolkning på 13.161, omkring 7000 er jøder.<ref name="jewishencyclopedia.com"/> Under Første Verdenskrig blev byen besat af tyske styrker fra februar til oktober i 1918. Fra 2. februar 1919 blev Orsja en del af [[Homel voblast]], og fra 1920 [[Vitebsk voblast]], i den [[Russiske SFSR]]. Efter dannelsen af [[Sovjetunionen]] blev byen overført til [[Hviderussiske SSR]] i 1924.
{{lang-da|Hviderussisk encyklopædi}}</ref>


== Kendte personer fra Orsja ==
== Kendte personer fra Orsja ==


* Pædagogen [[Lev Vygotskij]]
* [[Lev Vygotskij]] psykolog
* Forfatteren [[Vladsimir Karatkievitsj]].
* [[Vladsimir Karatkievitsj]] forfatter
* [[Igar Mikalajevitj Zjaljazoyski]] [[hurtigløb på skøjter|hurtigløber på skøjter]]


== Referencer ==
== Referencer ==
{{reflist|refs=
{{reflist|refs=


<ref name="estimat2016">{{cite web|url=http://www.belstat.gov.by/ofitsialnaya-statistika/solialnaya-sfera/demografiya_2/metodologiya-otvetstvennye-za-informatsionnoe-s_2/index_4945/|title=Численность населения на 1 января 2016 г. и среднегодовая численность населения за 2015 год по Республике Беларусь в разрезе областей, районов, городов и поселков городского типа|last=Ярковец|first=А.И.|author=Национальный статистический комитет Республики Беларусь|date=30. marts 2016|work=Официальный сайт Национального статистического комитета Республики Беларусь|publisher=Национальный статистический комитет Республики Беларусь|format=Статистический бюллетень|pages=21|lang=ru|accessdate=5. august 2016}}{{ru sprog}} ({{lang-da|~ Befolkning den 1. januar 2016 i Republikken Hviderusland fordelt på voblaster, rajoner, byer og bymæssigebebyggelser}}</ref>
<ref name="estimat2016">{{cite web|url=http://www.belstat.gov.by/ofitsialnaya-statistika/solialnaya-sfera/demografiya_2/metodologiya-otvetstvennye-za-informatsionnoe-s_2/index_4945/|title=Численность населения на 1 января 2016 г. и среднегодовая численность населения за 2015 год по Республике Беларусь в разрезе областей, районов, городов и поселков городского типа|last=Ярковец|first=А.И.|author=Национальный статистический комитет Республики Беларусь|date=30. marts 2016|language=ru|accessdate=5. august 2016|archive-date=30. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170730234018/http://www.belstat.gov.by/ofitsialnaya-statistika/solialnaya-sfera/demografiya_2/metodologiya-otvetstvennye-za-informatsionnoe-s_2/index_4945/|url-status=dead}}<br/>{{lang-da|~ Befolkning den 1. januar 2016 i Republikken Hviderusland fordelt på voblaster, rajoner, byer og bymæssigebebyggelser}}</ref>


}}
}}
Linje 80: Linje 165:
== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Orša}}
{{Commonscat|Orša}}
* [http://orsha.vitebsk-region.gov.by/en/ Orsjas officielle hjemmeside]
* [http://orsha.vitebsk-region.gov.by/en/ Orsjas hjemmeside]
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Byer i Vitebsk voblast]]
[[Kategori:Byer i Vitebsk voblast]]

Nuværende version fra 2. dec. 2023, 12:49

Orsja
Воронеж
Byflag Byvåben
Overblik
LandHviderusland Hviderusland
BorgmesterAleksandr Gusev
VoblastVitebsk
RajonOrsja
Grundlagt1067
Byrettigheder: 1620
Postnr.211030
Demografi
IndbyggereFald 116.552[1] (2016)
 - Areal38,90 km²
 - Befolknings­tæthed2325 pr. km²
StorbyområdeFald 132.124 [kilde mangler]
Andet
Tidszone+3 (MSK)
Højde m.o.h.192 m
Hjemmesidewww.orsha.vitebsk-region.gov.by/ru
Oversigtskort
Orsja ligger i Hviderusland
Orsja
Orsja
Orsjas beliggenhed i Hviderusland 54°30′33″N 30°25′33″Ø / 54.50917°N 30.42583°Ø / 54.50917; 30.42583

Orsja (hviderussisk og russisk: О́рша, tr. Orsja; polsk: Orsza) er en by i Vitebsk voblast i Hviderusland med 116.552(2016)[1] indbyggere. Byen nævnes for første gang i 1067.

Byen blev opkaldt efter Dneprs biflod Orsjitsa, der oprindeligt også hed "Rsha", sandsynligvis opkaldt efter den baltiske ordrod "rus" (dansk: ~ langsom strøm).[2]

Orsja ligger i den sydøstlige del af Vitebsk voblast omkring 180 kilometer øst for Minsk, 120 km vest for Smolensk, 70 km mod nord af Mahiljow, 93 km mod syd fra voblastens administrative center Vitebsk og 50 km fra grænsen til Rusland.

Byen ligger centralt i Orshanskaya Vozvyshennost (dansk: ~ Orsja-højlandet), der er en del af Orsja-Mahiljow-plateauet, i Dneprs, Orsjitsas og Adrovs floddale. Området er præget af et kuperet terræn med store højdeforskelle, der varierer fra 180 moh. til 192,14 moh.

Byens højdeniveau falder ned mod Dnepr-flodlejet. Faldet sikrer vandafstrømningen fra byområdet. I Dneprs og Orsjitsas floddale findes mineralvandskilder. I omegnen af Orsja vokser fyr, gran og blandet nåleskov.

Byen er et vigtigt trafikknudepunkt på jernbanelinjen mellem Minsk og Moskva, og byen ligger ved krydset mellem motorvejene Europavej E95, der begynder i Sankt Petersborg i Rusland og ender i Merzifon i Tyrkiet, og Europavej E30, der begynder i Cork i Irland og ender i Omsk i Rusland.

Orsja har tempereret fastlandsklima med relativt milde og våde vintre og varme og fugtige somre.

Vejr for Orsja
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C −4 −3 2 11 18 21 23 22 16 9 2 −2 10
Gennemsnitlig min °C −10 −10 −6 2 7 10 12 11 7 2 −3 −7 1
Gennemsnitlig nedbør mm 35 30 34 45 60 74 96 79 61 53 47 41 655
Kilde (6. august 2016): www.sunmap.eu: Orsha, Belarus

Orsja blev første gang omtalt i 1067 i Nestorkrøniken (som "Rsha"), hvilket gør den til en af de ældste byer i Hviderusland.

Under Storfyrstendømmet Litauen

[redigér | rediger kildetekst]

I 1320 blev Orsja en del af Storfyrstendømmet Litauen. I årene 1398-1407 blev Orsja slot bygget. Slaget ved Orsja, mellem de allierede, Storfyrstendømmet Litauen og Kongeriget Polen på den ene side og Storfyrstendømmet Moskva på den anden indtraf den 8. september 1514.[3] Moskovitternes hær led et betydeligt nederlag; imidlertid var de allierede ikke i stand til at udnytte sejren.[3]

Religiøst kulturelt center

[redigér | rediger kildetekst]
Orsjas ortodokse kirke Sankt Illa (1880).
Under Napoleons invasion var den franske forfatter Stendhal indsat som intendant i Orsja

I 1555 grundlagde Mikołaj "Czarny" Radziwiłł en calvinistisk (protestantisk) orden i Orsja, en af de første i de hviderussiske områder. Fra 1500-tallet til 1700-tallet var Orsja et bemærkelsesværdigt religiøst center, med snesevis af ortodokse, protestantiske og katolske kirker og ordener. Byen var også hjemsted for en stor jødisk befolkning.[4]

Orsja fik magdeburgrettigheder i 1620. I 1630 åbnedes det første trykkeri i Kuciejna kloster, som blev et kendt centrum for kyrilliske udgivelser. Byen blev beskadiget under den russisk-polske krig (1654-1667), der var en katastrofe for Storfyrstendømmet Litauen. Efter den første polske deling i 1772 tilfaldt byen Det Russiske Kejserrige, og blev en del af Mogiljov guvernement. Under russisk styre blev byen frataget sine magdeburgrettigheder i 1776 og fik en kulturel og økonomisk tilbagegang. Befolkningstallet faldt kraftigt til blot omkring 2.000 indbyggere.

Napoleons invasion

[redigér | rediger kildetekst]

I 1812 under Napoleons invasion blev store dele af byen brændt ned. Mens Orsja var under fransk kontrol, var den franske forfatter Marie-Henri Beyle (også kendt under pseudonymet Stendhal) "intendant" (leder af besættelsen).[5]

Ifølge folketællingen i 1897 var der omkring 7.000 jøder i Orsja ud en samlet befolkning på 13.161.[4]

Under 1905-revolutionen i Rusland afholdt RSPAPs distriktskomite i Mahiljow og Orsja i samarbejde med de socialrevolutionære et møde for landarbejdere og småbønder i området for at skabe en fælles platform forud for valget til Dumaen. Konferencen vurderede, at valget til Dumaen kunne fremme kampen og understøtte planerne bøndernes og arbejdernes fælles aktioner.[6]

Under Første Verdenskrig blev byen besat af tyske styrker fra februar til oktober 1918. Fra 2. februar 1919 blev Orsja en del af Homel voblast og fra 1920 Vitebsk voblast i den Russiske SFSR. Efter dannelsen af Sovjetunionen blev byen overført til Hviderussiske SSR i 1924.

Anden verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

Under felttoget i Rusland blev Orsja besat 14. juli 1941 af Nazi-tyskland. Tyske tropper indtog højre bred af Dnepr i Orsja den 13. juli 1941 klokken 15:00 Moskva-tid. Den venstre bred blev indtaget morgenen efter.[7] Byen blev en del af en af de områder i Hviderusland, der administrativt hørte under Heeresgruppe Mitte.[8] Magten i Orsja blev fra den 26. juli 1941 delt mellem den lokale kommandant (tysk: Ortskommandantur) og feltkommandanten (tysk: Feldskommandantur) under feltkomandantens overhøjhed.[9]

Ved førkrigsfolketællingen i 1939 udgjorde de jødiske indbyggere 21 % (7.992) af den samlede befolkning i byen.[10] De af Orsjas jøder, der ikke flygtede til de ikke-besatte dele af Sovjetunionen, blev enten dræbt eller tvunget ind i Orsjas ghetto af nazisterne.

I nærheden af Orsja blev raketaffyringssystemet MRL "Katyusha" første gang taget i anvendelse i 1941. Raketterne ramte blandt andet banegården og en midlertidig bro over Dnepr-floden. Efter den tyske indtagelse brændte byen i mindst 2 dage.[7] Under felttoget var byen ikke udsat for hårde kampe, da de sovjetiske hovedstyrker var placeret omkring de større byer nord og syd for Orsja (Vitebsk og Mahiljow). Imidlertid blev Orsja som et stort jernbaneknudepunkt udsat for omfattende luftbombardementer både af luftwaffe og det sovjetiske luftvåben. Under den tyske besættelse saboterede lokale partisangrupper jernbaneknudepunktet. Alene i 1942 sprængte partisanerne, under ledelse af Konstantin Zaslonov, 93 lokomotiver i luften på 3 måneder. Under Anden Verdenskrig ødelagde nazisterne mange fabrikker og mere end 75 % af boligmassen i byen.

Orsja blev befriet 27. juni 1944 under Vitebsk-Orsja offensiven af den 3. Hviderussiske Front under ledelse af Ivan Tjernjakhovskij.[11]

Kendte personer fra Orsja

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Ярковец, А.И. (30. marts 2016). "Численность населения на 1 января 2016 г. и среднегодовая численность населения за 2015 год по Республике Беларусь в разрезе областей, районов, городов и поселков городского типа" (russisk). Arkiveret fra originalen 30. juli 2017. Hentet 5. august 2016. {{cite web}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
    dansk: ~ Befolkning den 1. januar 2016 i Republikken Hviderusland fordelt på voblaster, rajoner, byer og bymæssigebebyggelser
  2. ^ E. M. Pospelov, Geograficheskie nazvaniya mira (Moscow, 1998), p. 314.
  3. ^ a b (litauisk) delfi.lt (8. september 2006):Tomas Baranauskas. Oršos mūšis – didžiausia Lietuvos karinė pergalė prieš Rusiją
    dansk: ~ Slaget ved Orsja - Litauens den største militære sejr over Rusland. Hentet 6. august 2016
  4. ^ a b Jewish Encyclopedia (1906): ORSHA, hentet 6. august 2016 (engelsk)
  5. ^ (hviderussisk) Viktar Korbut. Галоўная краса горада — манастыры, або Па слядах Стэндаля і Напалеона Arkiveret 12. juli 2012 hos hos Archive.is
    dansk: ~ Byens vigtigste charme - klostrene, eller Napoleons og Stendhals fodaftryk  (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ (hviderussisk) Беларуская энцыклапедыя (1996): Bind 1,] ISBN 985-11-0036-6
    dansk: Hviderussisk encyklopædi
  7. ^ a b (russisk) А. Милютин (18. november 2015): Первые залпы батарей реактивной артиллерии
    dansk: ~ Troppebevægelserne under slaget om Orsja, hentet 8. august 2016
  8. ^ (hviderussisk) Э. Г. Иоффе (1996): Страницы истории евреев Беларуси. Minsk. s. 113.
    dansk: ~ Sider af jødernes historie i Hviderusland
  9. ^ Bundesarchiv — Militararchiv. Freiburg. RH 26-286/3 . — В. 1. (tysk)
  10. ^ Distribution of the Jewish population of the USSR 1939, edit Mordechai Altshuler. Jerusalem, 1993. — s. 39. (engelsk)
  11. ^ (hviderussisk) Беларуская энцыклапедыя (1996): s. 800 ISBN 985-11-0026-9
    dansk: Hviderussisk encyklopædi

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]