Smedning/Smedningens historie

Den tidligste menneskelige brug af jern kendes fra sumererne og Ægypten, ca. 4000 f.Kr. Det drejer sig om rent jern fra meteoritter, og det blev benyttet til dekoration eller som spydspidser. Det blev ikke bearbejdet ved smeltning eller smedning, men ved hjælp af stenalderens metoder.

Mellem 3000 og 2000 f.Kr. finder man jern, der er udvundet af malm (som kan skelnes fra meteoritjern ved at det ikke indeholder nikkel), i Mesopotamien og Ægypten. Det ser kun ud til at være blevet brugt ceremonielt, og det var mere kostbart end guld. Det er muligt, at jernet er opstået som et biprodukt i bronzefremstillingen i form af jernsvamp.

Mellem 1600 og 1200 f.Kr. blev jernet udnyttet kraftigt; endnu afløste det ganske vist ikke bronze. Overgangen fra bronzealderen til jernalderen fandt sted i det nære Østen efter 1200. Man formoder, at skiftet ikke blev udløst på grund af jernets overlegenhed som materiale, men på grund af mangel på tin (som er nødvendigt til bronzefremstilling).

Ved de første udvindingsmetoder i jernalderen opstod der jernsvamp. Med anvendelse af trækul i den videre forarbejdning blev der tilført jernet kulstof med stål som slutresultat (i det mindste på overfladen). Gennem hærdning (dvs. pludselig afkøling ved nedsænkning i en væske) opstod der produkter med en elasticitet og hårdhed, der var bronzen overlegen.

Også i Kina gjorde man sig de første erfaringer med jern fra meteoritter. De første arkæologiske spor af smedejern findes i nordvest, nær Xinjiang, og stammer fra det 8. århundrede f.Kr. Man formoder, at disse produkter, som er fremstillet med metoder fra det nære Østen, er nået til Kina gennem handel.

Ca. 550 f.Kr. i den sidste del af Zhou-dynastiet (1122-256 f.Kr.) skete der et afgørende, teknisk gennembrud med udviklingen af højovnen, og produktion af støbejern blev mulig.

Da de europæiske fremstillingsmetoder kun nåede temperaturer på knap 1300°C, fandt udviklingen af støbejern først sted i det 14. århundredes Sverige. Med fremstillingen af kanonkugler spredtes støbejernsforarbejdning hurtigt over hele Europa.

Da de forsvindende skove ikke mere kunne dække det voksende behov for trækul til jernudvinding i Storbritannien, blev brugen af kul (eller rettere kulproduktet koks) udviklet som alternativ af Abraham Derby. Denne omstilling gælder sammen med opfindelsen af dampmaskinen som begyndelsen til den industrielle revolution.