Spring til indhold

vokativ

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra latin vocativus.^[1]

Udtale

IPA: (hjælp) /ˈvokaˌtiwˀ/

Wikipedia har en artikel om:

Vokativ

Substantiv

vokativ fælleskøn

(grammatik) Kasus, der anvendes ved tiltale.

Synonymer

tiltalefald

Bøjning

Ental ubestemt
en vokativ

Ental bestemt
vokativen

Flertal ubestemt
vokativer

Flertal bestemt
vokativerne

Oversættelser

Engelsk: vocative ^(en)
Finsk: vokatiivi ^(fi)
Fransk: vocatif ^(fr) hankøn
Nederlandsk: vocatief ^(nl)

Spansk: caso vocativo ^(es) hankøn
Svensk: vokativ ^(sv)
Tysk: Vokativ ^(de) hankøn

Kilder

↑ "vokativ" i Den Danske Ordbog

Tjekkisk

Udtale

IPA: (hjælp) /ˈvɔkatɪf/

Tjekkisk Wikipedia har en artikel om:

Vokativ

Substantiv

vokativ hankøn

bøjningsform af substantiver, 5. fald

Bøjning

Bøjning af vokativ

Kasus	Ental	Flertal
Nominativ	vokativ	vokativy
Genitiv	vokativu	vokativů
Dativ	vokativu	vokativům
Akkusativ	vokativ	vokativy
Vokativ	vokative	vokativy
Lokativ	vokativě, vokativu	vokativech
Instrumentalis	vokativem	vokativy

Kilder

„vokativ“ i Internetová jazyková příručka

Hentet fra "https://da.wiktionary.org/w/index.php?title=vokativ&oldid=294931"