Spring til indhold

jeg

Fra Wiktionary

Dansk

Personlige pronominer på dansk
	Nominativ	Akkusativ / Dativ
1. pers. sing.	jeg	mig
2. pers. sing.	du - De	dig - Dem
3. pers. sing.	han, hun, den, det	ham, hende, den, det
1. pers. plur.	vi	os
2. pers. plur.	I - De	jer - Dem
3. pers. plur.	de	dem

Etymologi

Fra oldnordisk ek.^[1]

Udtale

IPA: (hjælp) /jai̯/

Personligt pronomen

jeg

Første person nominativ.

Eksempler

Her er jeg.

Oversættelser

Afrikaans: ek ^(af)
Engelsk: I ^(en)
Finsk: minä ^(fi)
Fransk: je ^(fr)
Færøsk: eg ^(fo)
Græsk: εγώ ^(el)
Italiensk: io ^(it)
Islandsk: ég ^(is)
Nederlandsk: ik ^(nl)
Kirgisisk: мен ^(ky)
Kinesisk: 我 ^(zh) (wǒ)
Kurdisk: ez ^(ku)
Latin: ego ^(la)
Luxembourgsk: ech ^(lb)

Plattysk: ik ^(nds) (ick ^(nds))
Norsk: jeg ^(no)
Portugisisk: eu ^(pt)
Rumænsk: eu ^(ro)
Russisk: я ^(ru)
Slovakisk: ja ^(sk)
Slovensk: jaz ^(sl)
Spansk: yo ^(es)
Svensk: jag ^(sv)
Tjekkisk: já ^(cs)
Tyrkisk: ben ^(tr)
Tysk: ich ^(de)
Ungarsk: én ^(hu)

Kilder

↑ "jeg" i Den Danske Ordbog

Hentet fra "https://da.wiktionary.org/w/index.php?title=jeg&oldid=329726"