gås

Fra oldnordisk gás.

gås fælleskøn

1. en stor andefugl, videnskabeligt klassificeret i tribus Anserini

• gæsling

Engelsk: goose (en) Finsk: hanhi (fi) Fransk: oie (fr) hunkøn Færøsk: gás  (fo) Græsk: χήνα (el) Islandsk: gæs (is) hunkøn Krim-Tatarisk: qaz (crh) Kurdisk: qaz (ku)

Nederlandsk: gans (nl) hankøn Norsk: gås (no) Portugisisk: ganso (pt) hankøn Spansk: ganso (es) hankøn Svensk: gås (sv) fælleskøn Tyrkisk: kaz (tr) Tysk: Gans (de) hunkøn Ungarsk: lúd (hu)

• "gås" i Den Danske Ordbog

• IPA: (hjælp) /ɡoːs/

gås

1. (fugl) gås

• «gås» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka

• IPA: (hjælp) /ɡoːs/

gås fælleskøn

1. (fugl) en gås

Bøjning af gås	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	gås	gåsen	gäss	gässen
Genitiv	gås	gåsens	gäss	gässens

gåsapåg gåsdun gåse gåsflock gåsflott

gåshane gåshanne gåshud gåskarl gåslever

gåsmarsch gåsmiddag gåspenna gåsvaktare gåsägg

gåsögon gåsört gässling mårtensgås

• „gås“ i Lexin