orden
Dansk
Etymologi
Substantiv
orden fælleskøn
- En samling af genstande i en anerkendt rækkefølge, modsat uorden.
- En anerkendelse af civile eller militære gerninger.
- En godkendelse af et udsagn.
- En, ofte lukket, samfundsgruppe eller forening af mennesker, typisk i et kloster.
- (biologi) Et niveau af en klassifikation.
Eksempler
Udtale
Bøjning
Bøjning af „orden“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | orden | ordenen | ordener | ordenerne |
| genitiv | ordens | ordenens | ordeners | ordenernes |
Antonymer
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Kilder
- “orden” i Ordbog over det danske Sprog
- "orden" i Den Danske Ordbog
- "orden" i Retskrivningsordbogen