Eckhard Unger
Eckhard Unger (født 11. april 1884 i Landsberg an der Warthe, død 24. juli 1966) var en tysk assyriolog.
| Eckhard Unger | |||
|---|---|---|---|
| Født | 11. apr. 1884[1] Gorzów Wielkopolski[2] | ||
| Død | 24. juli 1966[1] (82 år) Helmstedt[3] | ||
| Beskjeftigelse | Near Eastern archaeologist, universitetslærer | ||
| Parti | Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei | ||
| Nasjonalitet | Tyskland | ||
Unger besøkte humanistiske gymnasier i Berlin (Luisengymnasium), städtisches Gymnasium Prenzlau og Leipzig, og bestod i 1904 Abitur ved Thomasschule i Leipzig. Fra 1904 til 1911 studerte han klassisk arkeologi, assyrologi, etnologi og kunsthistorie i Leipzig og hørte forelesninger under Max Heinze, Otto Immisch, Karl Lamprecht, Joseph Partsch, Gerhard Seeliger, August Schmarsow, Theodor Schreiber, Georg Steindorff, Franz Studniczka, Franz Weißbach, Karl Weule, Ulrich Wilcken, Wilhelm Wundt og Heinrich Zimmern. I 1911 bler han promovert til Dr. phil.
Unger, som var kurator ved Istanbul Museum, beskrev restene av Balawatportene fra Assyria, som fremdeles befinner seg i Istanbul Museum. Unger var fullt klar over at mesteparten av porten fra Balawat var i London og i Paris. Han besøkte begge steder og drøftet helheten med de respektive kuratorer.[4]
I 1916 identiviserte han som kurator i Istanbuls arkeologimuseum ett kobberlegeringsgjenstand i museets samlinger som en alen eller målestav fra Nippur. Den stammet fra den dørste halvdel av det tredje årtusen før Kristus, eller halske fra ende eldre tider. Kanskje er den verdens eldste funn av en målestokk. Ut fra den kommer man til ar en sumerisk cubit målte ca 518,6 millimeter.[5]
Unger meldte seg inn i NSDAP i 1932 og skrev flere artikler om hakekorset.[6]
Verker i utvalg
rediger- Zum Bronzetor von Balawat. Beiträge zur Erklärung und Deutung der assyrischen Inschriften und Reliefs Salmanassars III (thesis) Leipzig: Eduard Pfeiffer 1913
- Zwei babylonische Antiken aus Nippur [s.l.] 1916. (Publikationen der Kaiserlich Osmanischen Museen)
- Katalog der babylonischen und assyrischen Sammlung Kaiserlich osmanische Museen Istanbul: Ihsan 1918
- Die Wiederherstellung des Bronzetores von Balawat [Leipzig]: [Hinrichs], 1920
- Welt und Mensch im alten Orient Berlin: Witting [n.d.]
- Hettitische und aramäische kunst [Berlin] [1923]
- Sumerische und akkadische Kunst Breslau: Hirt 1926
- Assyrische und Babylonische Kunst Breslau: Hirt 1927
- Das Stadtbild von Assur Leipzig: Hinrichs 1929 (Der alte Orient, 27:3)
- Babylon. Die heilige Stadt nach der Beschreibung der Babylonier 1931 (2nd ed. Berlin: De Gruyter 1970)
Referanser
rediger- ^ a b Autorités BnF, BNF-ID 12183522p, data.bnf.fr, besøkt 10. oktober 2015[Hentet fra Wikidata]
- ^ Gemeinsame Normdatei, besøkt 11. desember 2014[Hentet fra Wikidata]
- ^ Catalogue of the Library of the Pontifical University of the Holy Cross, Pontificia Università della Santa Croce ID 80522[Hentet fra Wikidata]
- ^ Zum Bronzetor von Balawat, Beiträge zur Erklärung und Deutung der assyrischen Inschriften und Reliefs Salmanassars III, Eckhard Unger, lest 4. Ssptember 2014
- ^ Acta praehistorica et archaeologica Volumes 7–8. Berliner Gesellschaft für Anthropologie, Ethnologie und Urgeschichte; Ibero-Amerikanisches Institut (Berlin, Germany); Staatliche Museen Preussischer Kulturbesitz. Berlin: Bruno Hessling Verlag 1976 p. 49
- ^ Garcia-Ventura, Agnès; Verderame, Lorenzo (31. juli 2020). Perspectives on the History of Ancient Near Eastern Studies (på engelsk). Penn State Press. ISBN 978-1-64602-089-8.