mærkværdig
Danish
[edit]Etymology
[edit]From mærke (“to notice”) + værdig (“worthy”), calque of German merkwürdig.
Pronunciation
[edit]Adjective
[edit]mærkværdig (neuter mærkværdigt, plural and definite singular attributive mærkværdige)
Inflection
[edit]| positive | comparative | superlative | |
|---|---|---|---|
| indefinite common singular | mærkværdig | mærkværdigere | mærkværdigst2 |
| indefinite neuter singular | mærkværdigt | mærkværdigere | mærkværdigst2 |
| plural | mærkværdige | mærkværdigere | mærkværdigst2 |
| definite attributive1 | mærkværdige | mærkværdigere | mærkværdigste |
1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.
Adverb
[edit]mærkværdig or mærkværdigt