Nothing Special   »   [go: up one dir, main page]

Den kinesisk-vietnamesiske krig: Forskelle mellem versioner

Indhold slettet Indhold tilføjet
m fix isbn
 
(4 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 3:
'''Den kinesisk-vietnamesiske krig''' ({{lang-vi|Chiến tranh biên giới Việt-Trung}}, {{lang-zh|对越自卫反击战}}, [[pinyin]]: ''Duì yuè zìwèi fǎnjī zhàn'') var en krig mellem [[Folkerepublikken Kina]] og [[Vietnam]] i [[1979]]. Anledningen var, at Vietnam tidligere havde invaderet [[Cambodja]] og styrtet De [[Røde Khmerer]] fra magten. Kina invaderede Vietnam og truet med at erobre hovedstaden [[Hanoi]]. De blev mødt af hård modstand fra vietnamesiske styrker, og kineserne slog retræte efter nogen ugers kamphandlinger. Kinas officielle forklaring var, at man mente at have "givet Vietnam en lærestreg". [[Sovjetunionen]] og de fleste andre [[Warszawapagten|Warszawapagtlande]] udtrykte sin støtte til Vietnam, men uden at gribe ind.
 
Krigen anses som et sjældent eksempel på, at den stærkeste part, her Kina, bortkastede sine fordele. [[Kulturrevolutionen]] førte til store problemer i den kinesiske hær, som stort set benyttede sig af menneskelige bølger i krigen. Efterfølgende blev der foretaget en modernisering af den kinesiske hær.<ref>O'Dowd, Edward C. (2007), Chinese Military Strategy in the Third Indochina War, New York, NY: Routledge, {{ISBN |9780415414272}}</ref>
 
== Baggrund ==
Linje 11:
== Krigen ==
 
Den [[17. februar]] [[1979]] begyndte kinesisk [[artilleri]] at skyde ind mod vietnamesisk [[Territorium (suverænitet)|territorium]] og kort derefter invaderede Kina med 80.000 mand langs hele grænsen mellem de to lande. Dette skete efter, at [[Deng Xiaoping]] havde besøgt [[Japan]] og [[USA]] og sagt, at [[Vietnam]] skulle straffes for sin handlemåde i [[Cambodja]]. Angrebet bestod i menneskelige bølger, hvor man forsøgte at vinde fordele med hjælp af sin overlegenhed i antallet af soldater. Men angrebet mistede hurtigt styrke, og de kinesiske styrker oplevede voldsomme menneskelige tab. Den vietnamesiske milits-styrke blev anset som den mest erfarne i verden, og lykkedes at påføre den første angrebsbølge store tab. Kommunikationen blev saboteret, og vellykkede vietnamesiske grænseraids og påfølgende sabotering af Kinas ammunitionslagre førte til, at de kinesiske styrker løb tør for artilleri-ammunition allerede på et tidligt stadium. Dette førte til, at kineserne blev lette mål for vietnamesisk artilleri. De kinesiske styrker fik også store problemer med at trænge forbi tungt befæstede vietnamesiske maskinvåben-positioner på grund af manglen på artilleristøtte. Minelægning og placering af skarpe bambusstænger var to taktikker, som de vietnamesiske tropper benyttede sig af under krigen, og som viste sig at være meget effektiv.<ref name=autogeneret1>[{{Cite web |url=http://www.bharat-rakshak.com/MONITOR/ISSUE3-3/bakshi.html |title=The Sino-Vietnam War-1979: Case Studies in Limited Wars, Colonel G.D. Bakshi, VSM] |access-date=24. oktober 2016 |archive-date= 8. december 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20041208070849/http://www.bharat-rakshak.com/MONITOR/ISSUE3-3/bakshi.html |url-status=dead }}</ref>
 
Efter en uge med kampe indstillede kineserne. Det indledende angreb havde været dårlig udført, og styrker havde lidt store tab. Otte nye divisioner blev mobiliserede til grænsen. En fornyet angrebsbølge klarede at erobre provinshovedstæderne i provinserne Dong Dang, [[Lao Cai (provins)|Lao Cai]], [[Cao Bang (provins)|Cao Bang]] og [[Ha Giang (provins)|Ha Giang]].<ref name=autogeneret1 /> Stillet ovenfor dette benyttede vietnameserne den samme strategi, som tidligere havde givet succes under [[slaget ved Dien Bien Phu]]; de trak sig ud af byerne og tog kontrol over de omkringliggende højdedrag. Kineserne oplevede dermed det samme, som franskmændene havde oplevet i 1954; de blev omringet uden mulighed for at slå til mod fjenden. Vietnamesisk artilleri var let at gemme i bjergene, og det var altfor farligt for okkupationsstyrkerne at bevæge sig langt udenfor de okkuperede byer. Gentagne forsøg på at slå de vietnamesiske styrker ud medførte store tab på kinesisk side og havde ringe effekt mod de vietnamesiske styrker.
Linje 21:
== Resultat ==
 
Begge sider hævdede efter krigen, at de havde vundet. En vigtig årsag til krigen fra Kinas side var Vietnams engagement i Cambodja og afsættelsen af [[Pol Pot]]. Vietnams nærvær blev ikke påvirket af Kinas invasion, så i denne henseende var krigen mislykket for Kina. Den grænsekonflikt, som fandtes mellem Kina og Vietnam, blev heller ikke løst.
 
Forfatteren [[Gerald Segal]] udtrykker i bogen ''[[Defending China]]'', at den kinesiske krigsindsats var totalt mislykket: Kina mislykkedes med at tvinge Vietnam ud af Cambodja, med at stoppe grænsestridighederne mellem de to kommuniststater, med at rejse tvivl om Sovjetunionens styrke, med at fremstille Kina som en stærk nation og med at få [[USA]] med i en anti-sovjet-koalition.
Linje 48:
[[Kategori:Kinas historie]]
[[Kategori:Vietnams historie]]
[[Kategori:Krige i Asien]]
[[Kategori:KonflikterBegivenheder i 1979]]
[[Kategori:Krige mellem Kina og Vietnam|Kinesisk-vietnamesiske krig, Den]]
[[Kategori:Folkets befrielseshær]]
[[Kategori:Konflikter i 1979]]