Ubådskrigen

Ubådskrigen er en del af første verdenskrig, og betegner Tysklands strategi med at forstyrre handel ved at angribe uindskrænket med ubåde.

Den tyske hærledelse gennemtrumfede den uindskrænkede ubådskrig.^[1]

Tyske ubåde sænkede en del af ententemagternes handelsskibe. Da torpedoer kun var medbragt i et begrænset antal, forsøgte man ofte at sænke skibene med dækskanonerne. Søfolkene fik derved tid til at gå i redningsbådene før sænkningen. De såkaldte Q-både var udadtil plimsollere, men udstyret med skjulte kanoner under dæk. Q-bådene havde to besætninger; den ene var en samling tilsyneladende kujoner, der gik i bådene, mens den anden tog kampen op mod den overraskede ubåd. Modtrækket kom d. 1. februar 1917, da Tyskland erklærede uindskrænket ubådskrig mod alle handelsskibe.^[2]

I det skæbnesvangre telegram fra Zimmermann fra 1917, sendte det tyske kejserriges udenrigsminister Zimmermann et kodet telegram til den tyske ambassadør i Mexico om den foreståede tyske udvidelse af ubådskrigen, samt om den strategi, Tyskland gerne så gennemført i form af bl.a. en alliance med Mexico. Englænderne opsnappede telegrammet og havde held med at afkode meddelelsen. De informerede herefter USA, der kort tid efter indtrådte i krigen.