Europamesterskabet i fodbold 2008
Europamesterskabet i fodbold 2008 (med det officielle navn UEFA EURO 2008) var det 13. EM i fodbold. Mesterskabet blev arrangeret af det europæiske fodboldforbund, UEFA, og selve slutrunden, som fik deltagelse af 16 hold, blev afviklet i Østrig og Schweiz i perioden 7. – 29. juni 2008. Spanien sikrede sig sit andet europamesterskab, da de i finalen på Ernst Happel Stadion vandt 1-0 over Tyskland.
| Europamesterskabet i fodbold 2008 UEFA EURO 2008 | |
|---|---|
| Turneringsdetaljer | |
| Værtsnation(er) |  Schweiz og  Østrig |
| Dato(er) | 7. juni – 29. juni |
| Antal hold | 16 (fra 52 forbund) |
| Stadion(er) | 8 (i 8 værtsbyer) |
| Endelige placeringer | |
Vinder  |  Spanien (2. titel) |
Andenplads  |  Tyskland |
| Turneringsstatistik | |
| Antal kampe | 31 |
| Antal scoringer | 77 (2.48 pr. kamp) |
| Tilskuere | 1.140.902 (36.803 pr. kamp) |
| Topscorer(e) | David Villa (4 mål) |
| Bedste spiller | Xavi |
| Forrige sæson | EM 2004 |
| Næste sæson | EM 2012 |
Kvalifikationsturneringen, hvori der blev fundet de 14 hold, der sammen med de to værtslande deltog i slutrunden, blev afviklet i perioden 16. august 2006 – 24. november 2007, og resultaterne medførte, at følgende 14 hold kvalificerede sig:
Slutrunden blev den første siden 1980 uden dansk deltagelse og den første siden 1984 uden det engelske landshold.
Til dette europamesterskab var der en ny pokal på spil, som afløste den hidtidige Coupe Henri Delaunay. Pokalen blev afsløret den 27. januar 2006, og den er (ligesom sin forgænger) opkaldt efter den tidligere franske generalsekretær for UEFA, Henri Delaunay. Den øverste del af den nye pokal ligner den gamle, men den nye er større og 2 kg tungere, og soklen er udvidet til 18 cm. Den er designet af juvelerfirmaet Asprey.
Forsvarende europamester er Grækenland fra EM 2004 i Portugal.
Værtslande
redigérUEFA havde modtaget syv ansøgninger om værtskabet for afholdelse af slutrunden. Den 12. december 2002 i Nyon vandt Østrig og Schweiz UEFA's afstemning foran de øvrige ansøgere: Rusland, Ungarn, Bosnien-Hercegovina/Kroatien, Grækenland/Tyrkiet, Skotland/Irland og Danmark/Finland/Norge/Sverige.
Det er kun anden gang, at værtsskabet for en EM-slutrunde er delt mellem to lande. Første gang var da Holland og Belgien delte værtskabet for EM-slutrunden i 2000. Schweiz har tidligere deltaget i to EM-slutrunder. Både i 1996 og i 2004 blev holdet slået ud i den indledende runde. Østrig har ikke tidligere deltaget ved en EM-slutrunde, så EM 2008 blev første gang.
Schweiz og Østrig stillede hver med en turneringsdirektør, Christian Schmölzer (Østrig) og Christian Mutschler (Schweiz), der var ansvarlige for turneringen. De to landes fodboldforbund underskrev i november 2004 i Wien en rammeaftale, og i januar 2005 oprettedes Verwaltungsrat der Euro 2008. Turneringens organisationskontor havde sæde i Nyon i Schweiz.
Kvalifikation
redigér50 europæiske landshold deltog i kvalifikationsturneringen, som fandt sted fra den 16. august 2006 til den 24. november 2007. Slutrundens værtslande Østrig og Schweiz var som de eneste hold automatisk kvalificerede.
Ved en lodtrækning blev landene fordelt i syv grupper. Seks af grupperne bestod af syv hold, mens gruppe A som den eneste havde et ottende. Fra hver gruppe kvalificerede de to bedst placerede hold sig til slutrunden. Dermed blev der modsat tidligere kvalifikationsturneringer ikke spillet playoff-kampe.
Stadioner
redigérOtte stadioner er udpeget til at huse kampene ved EM-slutrunden – fire i Schweiz og fire i Østrig. Schweiz' landshold spiller alle sine gruppekampe på St. Jakob-Park i Basel, mens Østrigs hold spiller sine gruppekampe på Ernst Happel Stadion i Wien.
| Wien | Klagenfurt | Salzburg | Innsbruck |
|---|---|---|---|
| Ernst Happel Stadion | Hypo-Arena | Wals Siezenheim Stadion | Tivoli Neu |
| Kapacitet: 53.008 | Kapacitet: 32.000 | Kapacitet: 30.000 | Kapacitet: 30.000 |
| Basel | Bern | Geneve | Zürich |
| St. Jakob-Park | Stade de Suisse | Stade de Genève | Letzigrund |
| Kapacitet: 42.500 | Kapacitet: 32.000 | Kapacitet: 32.000 | Kapacitet: 30.000 |
I 2004 blev spillestedet i Zürich et problem for arrangørerne. Oprindeligt var det meningen, at Hardturm-Stadion skulle renoveres og bruges som byens EM-stadion, men juridiske tovtrækkerier udskød planen, så det ikke kunne nås til 2008. Dermed manglede der et stadion i Schweiz, der ifølge aftalen med UEFA skulle stille fire stadioner til rådighed. Problemet blev løst ved at arrangørerne foreslog at renovere stadionet Letzigrund i stedet. UEFA godkendte den reviderede plan i 2005, og Letzigrund blev klar til spil i slutningen af 2006.
Hold
redigérSlutrunden har deltagelse af 16 hold. Som værtslande var Schweiz og Østrig automatisk kvalificeret, mens de øvrige 14 lande blev fundet ved en kvalifikationsturnering.
Lodtrækning
redigérDe 16 hold, der kvalificerede sig blev inddelt i fire grupper med fire hold ved en lodtrækning, der foregik søndag den 2. december 2007 i Kultur- und Kongresszentrum Luzern i Schweiz.
De 16 hold var på forhånd blevet inddelt i fire seedningslag med fire hold i hver. Værtslandene Schweiz og Østrig samt de forsvarende europamestre fra Grækenland var blevet seedet i lag 1, mens de resterende 13 hold var seedet efter det pointgennemsnit pr. kamp, de havde opnået i de to kvalifikationsturneringer til hhv. VM 2006 og EM 2008.
De fire seedningslag fik følgende sammensætning:
|
|
|
|
Schweiz og Østrig var på forhånd blevet tildelt placeringerne A1 hhv. B1. Lodtrækningen inddelte de seksten hold i fire grupper med ét hold fra hvert seedningslag og fik følgende resultat.
|
|
|
|
Indledende runde
redigér
| Schweiz |
0 – 1 | |
|---|---|---|
|
|
| Portugal |
2 – 0 | |
|---|---|---|
|
|
| Tjekkiet |
1 – 3 | |
|---|---|---|
|
|
| Schweiz |
1 – 2 | |
|---|---|---|
|
|
| Schweiz |
2 – 0 | |
|---|---|---|
|
|
| Tyrkiet |
3 – 2 | |
|---|---|---|
|
|
| Stilling | Kampe | Mål | Point |
|---|---|---|---|
| 3 | 5-3 | 6 | |
| 3 | 5-5 | 6 | |
| 3 | 4-6 | 3 | |
| 3 | 3-3 | 3 |
|
|
|
|
|
|
Slutspil
redigérOverblik
redigér| Kvartfinaler | Semifinaler | Finale | ||||||||
| 19. juni - Basel | ||||||||||
| |
2 | |||||||||
| 25. juni – Basel | ||||||||||
| |
3 | |||||||||
| |
3 | |||||||||
| 20. juni – Wien | ||||||||||
| |
2 | |||||||||
| |
1 (1) | |||||||||
| 29. juni – Wien | ||||||||||
| |
1 (3) | |||||||||
| |
0 | |||||||||
| 21. juni – Basel | ||||||||||
| |
1 | |||||||||
| |
1 | |||||||||
| 26. juni – Wien | ||||||||||
| |
3 | |||||||||
| |
0 | |||||||||
| 22. juni – Wien | ||||||||||
| |
3 | |||||||||
| |
0 (4) | |||||||||
| |
0 (2) | |||||||||
Kvartfinaler
redigér
| Portugal |
2 – 3 | |
|---|---|---|
| Nuno Gomes Postiga |
(Referat) | Schweinsteiger Klose Ballack
|
| Kroatien |
1 – 1 (e.f.s.) | |
|---|---|---|
| Klasnić |
(Referat) | Semih
|
| Straffesparkskonkurrence | |||
| Modrić Srna Rakitić Petrić |
1 – 3 |
| Holland |
1 – 3 (e.f.s.) | |
|---|---|---|
| van Nistelrooy |
(Referat) | Pavljutjenko Torbinskij Arsjavin
|
| Spanien |
0 – 0 (e.f.s.) | |
|---|---|---|
| (Referat) |
|
| Straffesparkskonkurrence | |||
| Villa Cazorla Senna Güiza Fàbregas |
4 – 2 |
Semifinaler
redigér
| Tyskland |
3 – 2 | |
|---|---|---|
| Schweinsteiger Klose Lahm |
(Referat) | Boral Semih
|
| Rusland |
0 – 3 | |
|---|---|---|
| (Referat) | Xavi Güiza Silva
|
Finale
redigér
| Tyskland |
0 – 1 | |
|---|---|---|
| (Referat) | Torres
|
Målscorere
redigér- 4 mål
- 3 mål
- 2 mål
- 1 mål
- 1 mål (forts.)
Dommere
redigérHvis hoveddommeren bliver skadet under kampen vil 4. dommeren overtage. Hvis en af liniedommerne bliver skadet tager 5. dommeren over. 5. dommeren er en liniedommer fra et andet dommerteam, som ikke skal dømme den dag.
| Dommer | Liniedommere | Land |
|---|---|---|
| Frank De Bleeckere | Peter Hermans Alex Verstraeten |
|
| Massimo Busacca | Matthias Arnet Stéphane Cuhat |
|
| Herbert Fandel | Carsten Kadach Volker Wesel |
|
| Peter Fröjdfeldt | Stefan Wittberg Henrik Andrén |
|
| Manuel Mejuto González | Juan Carlos Yuste Jiménez Jesús Calvo Guadamuro |
|
| Ľuboš Micheľ | Roman Slyško Martin Balko |
|
| Konrad Plautz | Egon Bereuter Markus Mayr |
|
| Roberto Rosetti | Alessandro Griselli Paolo Calcagno |
|
| Kyros Vassaras | Dimitris Bozatzidis Dimitris Saraidaris |
|
| Pieter Vink | Adriaan Inia Hans ten Hoove |
|
| Howard Webb | Darren Cann Mike Mullarkey |
|
| Tom Henning Øvrebø | Geir Åge Holen Jan Petter Randen |
4. dommere
redigérEksterne henvisninger
redigér| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- EM 2008s officielle hjemmeside Arkiveret 28. maj 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
- UEFA's reglement for EM 2008 Arkiveret 23. august 2006 hos Wayback Machine (tysk)
- Top Foots hjemmeside Arkiveret 17. september 2013 hos Wayback Machine (engelsk)