Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (russisk: Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva[4]) var en sovjetisk politiker. Han var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti 1953-64 og formand for USSRs ministerråd 1958-64.
| Nikita Khrusjtjov | |
|---|---|
 | |
| Formand for USSRs ministerråd | |
| Embedsperiode 27. marts 1958 – 14. oktober 1964 | |
| Foregående | Nikolaj Bulganin |
| Efterfulgt af | Aleksej Kosygin |
| Generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti | |
| Embedsperiode reelt 14. marts 1953 officielt 14. september 1953 – 14. oktober 1964 | |
| Foregående | Georgij Malenkov |
| Efterfulgt af | Leonid Bresjnev |
| Personlige detaljer | |
| Født | 15. april 1894 Kalinovka, Russiske Kejserrige |
| Død | 11. september 1971 (77 år) Moskva, Rusland |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | Novodevitjekirkegården |
| Nationalitet | Rusland |
| Politisk parti | Sovjetunionens kommunistiske parti |
| Ægtefælle(r) | Jefrosinej Khrusjtjova (1916-1919) Nina Petrovna Khrusjtjova (1923–1971) |
| Partner | Nina Petrovna Khrusjtjova |
| Børn | Jelena Nikitovna Khrusjtjova, Sergej Nikititj Khrusjtjov, Rada Nikititjna Adzjubej, Julija Nikititjna Khrusjtjova, Leonid Nikitovitj Khrusjtjov  |
| Slægtninge | Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (sønnesøn) |
| Uddannelsessted | Donetsks nationale tekniske universitet Industriakademiet |
| Beskæftigelse | Revolutionær, militærperson, politiker |
| Medlem af | Centralkomiteen i det sovjetiske kommunistparti, Centralkomiteens Politbureau i SUKP(b) (1939-1964) |
| Religion | Ateisme |
| Udmærkelser | Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945". *Helt af Folkerepublikken Bulgarien (1964) *памятная медаль «20 лет Словацкого национального восстания»[1] *Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" *Nil-ordenen (1964) *Sovjetunionens Helt (1964) *Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (1945) *Leninordenen (1935, 1944, 1948, 1954, 1957, 1961, 1964) *Jubilæumsmedaljen for 40-året for Sovjetunionens væbnede styrker *Medaljen til minde om Leningrads 250-årsjubilæum *Georgi Dimitrov ordenen (1964) *Person of the Year (1957) *Det Socialistiske Arbejdes Helt (1954, 1957, 1961) *Kutuzovordenen, første klasse (1943) *1. klasse af Suvorovordenen (1945) *Suvorovordenen, anden klasse (1943) *Medaljen "Partisan i Fædrelandskrigen", 1. klasse *Medaljen for forsvaret af Stalingrad *Sjevtjenkos nationalpris *Fortjenstordenen *Medaljen til minde om Moskvas 800-årsjubilæum *Medaljen for udvikling af jomfruelig land *Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945" *Gruvearbeiderens ære, 1. grad[2] *Lenins fredspris (1959) *Den rumænske folkerepubliks stjerneorden *Arbejdets røde fanes orden (1939) *Sükhbaatar-ordenen (1964) *"50 år for Sovjetunionens Væbnede Styrker" *Medal "For the Restoration of the Black Metallurgy Enterprises of the South"[3] *Karl Marx-ordenen (1964) *Jubilæumsmedaljen for "20-års dagen for sejren i den Store Fædrelandskrig 1941-1945" *Den Hvide Løves Orden (1964) |
| Underskrift |  |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Han blev partimedlem i 1918 og var en af kommissærerne i slaget om Stalingrad under anden verdenskrig. Skønt han havde ringe formel uddannelse, blev han en af Stalins venner, og fulgte dennes ordrer til punkt og prikke som førstesekretær i det ukrainske kommunistparti i 1938. Han deltog fuldt og helt i Stalins udrensning blandt partifæller, hvis loyalitet blev draget i tvivl. Khrusjtjovs hensynsløse optræden under udrensningerne gav ham tilnavnet "slagteren fra Ukraine"; men efter sin magtovertagelse overraskede han med at indlede en afstalinisering. Han tog sigte på
- et forbedret, mere fredeligt forhold til Vesten
- mindre magt til det hemmelige politi
- løsladelse af tusindvis af politiske fanger
- opmuntren af kunsten, især litteratur
- en forbedring af økonomien og jævne menneskers levestandard[5]
Den 15. september 1959 blev Nikita Khrusjtjov den første sovjetiske leder, som besøgte USA.
Khrusjtjov var Sovjetunionens leder under Cubakrisen i oktober 1962. Enkelte historikere mener, at Khrusjtjovs håndtering af krisen var en medvirkende årsag til, at han tabte magtkampen i kommunistpartiet og blev afsat som leder to år senere.
Han efterfulgtes af Leonid Bresjnev.
Khrusjtjov besøgte Danmark i 1964, hvor han fik lejlighed til at møde bl.a. statsministerfruen Helle Virkner i deres hjem på Egernvej 61 på Frederiksberg. Under et senere toiletbesøg stjal spioner fra Forsvarets Efterretningstjeneste Khrusjtjovs afføring for at finde ud af, om han var syg. Det var han ikke.[6]
Kilder
redigér- ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Nikita Khrusjtjov på gravsted.dk
- ^ Who is Nikita Khrushchev? (with pictures)
- ^ "Danske spioner stjal Khrusjtjovs afføring". Dagbladet Politiken. 27. oktober 2008. Hentet 20. juni 2009.
Eksterne henvisninger
redigérDer er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Spire Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |