Kurfyrstendømmet Trier

Landets officielle hovedstad var Trier, der er Tysklands ældste by, og som ligger ved floden Mosel.

I 1600-tallet flyttede kurfyrsten sin residens til Koblenz ved Mosels udmunding i Rhinen. Derefter blev kurfyrstendømmet administreret fra denne by.

Trier anses for at være Tysklands ældste bispesæde. Byens tre første bisper hører til i perioden 250-300.

Ganske vist fik Mainz i følge traditionen en biskop allerede i år 80, men der er først fra år 343, vi med sikkerhed ved, at der har boet en biskop i Mainz.

Den første ærkebiskop i Trier blev udnævnt i år 762. Efter 1803 udnævnes der ikke flere ærkebiskopper, og bispeembedet i Trier varetages af en almindelig biskop.

I år 898 bliver ærkebispen også fyrstbiskop og dermed også verdslig rigsfyrste.

Som regel er han også den af rigets ærkekanslere, der har ansvaret for Burgund (Archicancellarius per Galliam). I denne stilling er han leder af den kejserlige administration i grænseområderne mellem Tyskland og Frankrig. I Middelalderen omfattede dette et bælte af landområder mellem Middelhavet og Nordsøen. I 1790 var der kun Belgien og Luxembourg tilbage.

Fra år 1190 er ærkebispen af Trier også kurfyrste.

I 1795 trængte der franske tropper ind i kurfyrstendømmet. I 1801 blev områderne vest for Rhinen afstået til Frankrig. I 1803 blev området øst for Rhinen en del af Nassau-Weilburg. 49°46′N 6°39′Ø / 49.77°N 6.65°Ø / 49.77; 6.65