Nothing Special   »   [go: up one dir, main page]

En kaliumkanal er den mest udbredte type ionkanal, den findes i stort alle slags levende organismer. Kaliumkanaler danner kaliumselektive porer som gennemhuller cellemembraner. De findes i mange celletyper og kontrollerer et stort antal forskellige funktioner. I exciterbare celler, som neuroner, er kaliumkanaler med til at forme aktionspotentialet og bestemme hvilemembranpotentialet.

En skematisk fremstilling af en spændingsafhængig kaliumkanals struktur
Ydersiden af en en spændingsafhængig kaliumkanals struktur med poren i midten med en kaliumion (violet)

Mennesket har ca. 80 gener for kaliumkanalproteiner.

Opbygning

redigér

Kaliumkanaler er tetramerer, hvor fire identiske proteinenheder tilsammen danner et symmetrisk (C4) kompleks, hvor den ionledende pore er i centrum.

Typer af kaliumkanaler

redigér

Der findes mange typer kaliumkanaler, som aktiveres på bestemte måder og som har forskellige roller i den transmembranale spændingsændringer. Kaliumkanaler kan aktiveres ved tilstedeværelse af calciumioner eller andre signalmolekyler, såsom neurotransmitter, hvor andre åbner eller lukker når der sker ændringer i spændingsforskellen over membranen (transmembranpotentialet).

I neuroner forekommer forskellige typer kaliumkanaler, som har forskellige roller i fx aktionspotentialet.
Kd er ansvarlige for repolariseringen efter influx af natriumioner har forårsaget en depolarisering. D'et står for 'delayed', hvilket oversat til dansk betyder 'forsinket'. Disse kanaler påvirkes ved ca samme spændingsforskel som natriumkanalerne, men åbner forsinket, hvilket er årsagen til navnet.
Kl er altid åbne. L'et står for 'leak' eller 'læk' på dansk.
Ka har en rolle i refraktærperioden. A'et står for aminopyradin, hvilket skyldes at dette stof blokerer kanalen. Det var med dette stof at man først påviste, at Ka er forskellige fra andre kaliumkanaler.

Blokering

redigér

Forskellige organiske stoffer kan blokere kaliumkanalerne, som aminopyridin, kokain, capsaicin, stryknin og kinin.

Forskellige dyregifte som toksiner fra skorpion, søannemone, slanger, havsnegle (se en:cone snails) og edderkopper.

Forskellige ioner som barium, cadmium, calcium, cæsium, gadolinium og lithium natrium og zink.

Se også

redigér


Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.