Helligdag

For alternative betydninger, se Helligdag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Helligdag)

Helligdag er en dag, som har en særlig religiøs betydning. Helligdage er ofte fridage, men dette varierer fra land til land.

Danske helligdage

Uddybende artikel: Danske helligdage

Danske helligdage er i helligdagsloven officielt definerede som folkekirkens helligdage.

Nytårsdag – 1. januar
Skærtorsdag – torsdag før påskesøndag
Langfredag – fredag før påskesøndag
Påskedag – første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn
2. påskedag – mandag efter påskesøndag
Kristi Himmelfartsdag – sjette torsdag efter påskesøndag
Pinsedag – 7. søndag efter påske
Anden pinsedag også skrevet 2. pinsedag – mandag efter pinsesøndag
Juledag – 25. december
2. juledag – 26. december

Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke helligdage. De er dog ofte hele eller halve fridage som er bestemt i forskellige overenskomster på arbejdsmarkedet, og der gælder specielle regler i lukkeloven for disse dage.

Franske helligdage

I Frankrig er helligdagene defineret i code du travail, article L3133-1^[1]

**Helligdage**
Dato	Navn	Dansk navn	Noter
1. januar	Jour de l’an	Nytårsdag	Den første dag i året; For katolikkerne er det festen for Jomfru Maria Jesus' moder.
46. og 47. dag før påske	Mardi gras og Mercredi des cendres	Fede tirsdag og Askeonsdag	Helligdage der kun fejres på Antillerne.
To dage før påske	Vendredi saint	Langfredag	Ekstra kristen feriedag. Kun i departementerne Moselle, Bas-Rhin og Haut-Rhin og på Antillerne.
Dagen efter påskesøndag.	Lundi de Pâques	2. påskedag	Påsken er en fest fælles for protestanter og katolikker, der afholdes den første søndag efter den første fuldmåne i foråret.
1. maj	Fête du Travail	1. maj	Holdes for at fejre indførelsen af 8-timers arbejdsdagen. Som i Danmark bliver der også i Frankrig afholdt fagforenings- og politiske demonstrationer og møder. (Siden 1947, har man ikke officielt kaldt det "Fête du Travail" men bare 1. maj).
8. maj	Fête de la Victoire	VE-dag	Fejring af den tyske kapitulation i Vesteruopa og afslutningen på 2. verdenskrig i Europa (1945).
22. maj	Abolition de l'esclavage	Ophævelse af slaveriet	Kun i departementet Martinique.
27. maj	Abolition de l'esclavage	Ophævelse af slaveriet	Kun i departementet Guadeloupe.
Sjette torsdag efter påskesøndag	Ascension	Kristi himmelfartsdag	Kristen helligdag, der fejrer at Jesu opsteg til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd.
Den syvende søndag efter påske og mandagen efter.	Pentecôte (og Lundi de Pentecôte)	Pinse (og pinsemandag)	En kristen fest, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
10. juni	Abolition de l'esclavage	Ophævelse af slaveriet	Kun i departementet Guyane.
14. juli	Fête nationale	Nationaldag	Fejring af den franske revolution og national enhed - og en dag for forsoning og forening af alle franskmænd. Dagen forgår på årsdagen for Stormen på Bastillen.
15. august	Assomption de Marie	Mariæ Himmelfartsdag	Katolsk festdag, der fejrer Jomfru Marias himmelfart.
1. november	Toussaint	Allehelgensdag	Festdag der fejrer alle helgener i den katolske kirke.
2. november	Fête des Morts	De Dødes Dag	Helligdag der kun fejres på Antillerne.
11. november	Armistice de 1918	Våbenhvilen i 1918	Fejring af våbenhvilen i 1918 og dermed afslutningen på 1. verdenskrig.
20. december	Abolition de l'esclavage	Ophævelse af slaveriet	Kun i departementet Réunion.
25. december	Noël	Jul	Fejring af Jesu fødsel
26. december	Saint Étienne	Sankt Stefans dag	Ekstra kristen feriedag. Kun i departementerne Moselle, Bas-Rhin og Haut-Rhin.

Se også

Eksterne henvisninger

Bekendtgørelse af helligdagsloven

Kilder

^ "Article L3133-1 på [[Légifrance]]" (fransk). {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)

[1] "Article L3133-1 på [[Légifrance]]" (fransk). {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)

[1]