Aksemagterne

Aksemagterne, af deltagerne også kaldet Rom–Berlin–Tokyo-aksen, var en militær alliance, der kæmpede under 2. Verdenskrig mod De Allierede. Aksemagterne var overordnet enige om deres modstand mod De Allierede, men koordinerede aldrig nævneværdigt deres aktiviteter, herunder militære operationer, indbyrdes. Eksempelvis blev Molotov-Ribbentrop-pagten underskrevet d. 23. august 1939, hvilket muliggjorde, at Sovjetunionen kunne frigive tropper fra deres vestlige til østlige front, hvor den sovjetisk-japanske grænsekonflikt udspillede sig. Omvendt blev den sovjetisk-japanske neutralitetspagt indgået d. 13. april 1941, blot to måneder inden Nazi-Tyskland igangsatte Operation Barbarossa.

Den japanske ambassade i Berlin i 1940 med flagene fra de tre ledende aksemagter: Tyskland, Japan og Italien

Navnet "aksemagterne" (Achsenmächte) er afledt af det tyske ord Achse i betydningen "akse".

Aksemagternes medlemmer

Ledende

De tre ledende aksemagter, som refererede til sig selv som, Rom, Berlin og Tokyo aksen, var:

Vasaller

Andre mindre betydende medlemmer:

Alliancens ophør

Italien udgik af alliancen ved landets kapitulation i september 1943. Ved Nazi-Tysklands betingelsesløse kapitulation i maj 1945 var blot Japan tilbage. Japan kapitulerede betingelsesløst den 15. august 1945, hvorved anden verdenskrig ophørte og aksemagternes nederlag definitivt.

Eksterne henvisninger og kilder

Henvisninger

Den nye Salmonsen (1949) – Aksen, afsnit 56
Lademanns Leksikon (1970) – Aksemagterne, side 87
Hitler, Tyrannen og Tyranniet af Alan Bullock – Kort over Aksemagternes og vasalstaternes udvidelser, 1938-1942, bind 3, side 284-285.
2. Verdenskrig ATLAS, side 14-17 – Aschehougs Forlag, 2006, ISBN 87-11-30009-4.

Spire

Denne artikel om 2. verdenskrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.