Anode

En elektrisk komponents elektrode, hvor elektrisk strøm løber ind i udefra (har anodefunktion) eller er designet til at løbe ind i udefra, kaldes en anode.

En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse. Katoden er i elektronrør designet til at gøre det let for elektroner at undslippe. Anoden skal rammes af elektronerne og varmes op grundet elektronnedbremsningen i anoden. Varmen i anoden er uønsket og er derfor lavet stor så varmestråling har lettere ved at stråle væk. Husk at elektroner løber den modsatte vej af elektrisk strøm.

Ordet blev skabt/opfundet af videnskabsmanden Michael Faraday. ^[1]

Betegnelserne anode og katode anvendes også for elektroder hørende til elektronrør og ensrettende halvlederdioder, hvor strømmen kun kan gå i en retning. Her kan strømmen kun gå fra anode til katode.

Kilder/referencer

^ Michael Faraday, "Webarchive backup: On Electrical Decomposition", Philosophical Transactions of the Royal Society, 1834 (i hvilken Faraday opfinder/skaber ordene elektrode, anode, katode, anion, kation, elektrolyt, elektrolyse).

Se også

[1] Michael Faraday, "Webarchive backup: On Electrical Decomposition", Philosophical Transactions of the Royal Society, 1834 (i hvilken Faraday opfinder/skaber ordene elektrode, anode, katode, anion, kation, elektrolyt, elektrolyse).

[1]