Aachen
For alternative betydninger, se Aachen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Aachen)
Aachen (nederlandsk: Aken; fransk: Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland. Byen har 252.769(2023) indbyggere. Den ligger tæt på grænsen til både Belgien og Nederlandene og er Tysklands vestligste storby. Kommunen er en af ti kommuner i Städteregion Aachen fra 21. oktober 2009, som er en fusion af købstadskommunen Aachen med amtskommunen Kreis Aachen (1972-2009). De ti kommuner havde i alt 556.631 indbyggere per 31. december 2020. Kortet på Städteregion Aachen ses i infoboksen.
| Aachen | |
 | |
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Nordrhein-Westfalen |
| Admin. region | Köln |
| Kreis | Kreisfri by |
| Overborgmester | Marcel Philipp (CDU) |
| regeringspartier | CDU / De grønne |
| Statistiske data | |
| Areal | 160,83 km² |
| Højde | 266 m |
| Indbyggere | 247.380 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 1.538 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | AC |
| Postnr. | 52062–52080 |
| Tlf.-forvalg | 0241 / 02408 |
| Koordinater | 50°46′N 6°6′Ø / 50.767°N 6.100°Ø |
| Hjemmeside | www.aachen.de |
| Aachen i Nordrhein-Westfalen | |
 | |
Byen var Karl den Stores residensby, og den har en domkirke fra omkring år 800. Den er kendt for sin lange historie, sin rige arkitektur- og kulturarv og for vigtige begivenheder som den årlige uddeling af den prestigefyldte Karlspris.[1]
Domkirken og den nærliggende Liebfrauenkirche er optaget på UNESCO's liste over verdensarv i Europa.
Navn
redigérRomerne døbte de varme svovlkilder på stedet Aquis-Granum. Der findes flere teorier om navnet Granum, men det er nu alment accepteret, at det kommer af den keltiske gud for vand og helse.
Historie
redigérEfter romertiden blev byen forladt indtil 700-tallet, da den blev nævnt under navnet Aquis villa. I 768 kom Karl den Store til Aachen for første gang. Han syntes om stedet og byggede et palads der tyve år senere. Aachen blev derefter hovedstad i Frankerriget. Paladsets kapel blev senere til Domkirken i Aachen. Karl den Store tilbragte hovedparten af sine vintre her mellem år 800 og sin død i 814. Han blev også begravet her.
I 936 blev Otto 1. kronet til tysk konge i domkirken. Fra da af og 600 år frem blev de tyske konger (i alt 30 med udtagelse af fire) kronet i domkirken. Den sidste kroning var Ferdinand 1.'s i 1531.
I middelalderen var Aachen en af de største byer i det Tysk-romerske rige. I 1306 blev den en fri rigsstad under det Tysk-romerske rige. Efter Trediveårskrigen havde byen dog bare regional betydning. Under Napoleonskrigene blev den i 1801 indlemmet i Frankrig, og ved Wienerkongressen i 1814-15 blev den en del af Kongeriget Preussen.
I 1880 havde byen 80.000 indbyggere og var et jernbaneknudepunkt.
I elleve år efter Første Verdenskrig var Aachen besat af Belgien. Blandt andet aftjente forfatteren Georges Simenon sin værnepligt i byen. Aachen blev hårdt skadet under Anden Verdenskrig. Den 21. oktober 1944 blev Aachen den første tyske by, der blev indtaget af allierede tropper.
Kultur og sport
redigérSport
redigérFra byen kommer fodboldklubben Alemannia Aachen.
Uddannelse
redigérI Aachen ligger RWTH Aachen, en af de største og mest traditionsrige tekniske højskoler i Europa, som siden 2007 bliver regnet blandt de tyske eliteuniversiteter.