Lolland

Lolland
Blide på Middelaldercentret, som er en af Lollands store attraktioner.
Geografi
Sted	Østersøen
Koordinater	54°46′10″N 11°25′28″Ø / 54.76944°N 11.42444°Ø / 54.76944; 11.42444
Areal	1.242,86 km²
Administration
Land	Danmark
Kommune	Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune
Største by	Nakskov (12.445[1] (2024) indb.)
Demografi
Folketal	57.174[2] (2024)
Befolknings­tæthed	48.44/km²
v d r

Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.174 indbyggere (2024). Lolland er omgivet af Langelandsbælt, Femern Bælt, Østersøen, Guldborg Sund og Smålandsfarvandet. Øen er forbundet til naboøen Falster tre steder og har færgeforbindelser til Langeland og Tyskland. Lolland bliver ofte omtalt sammen med Falster under samlebetegnelsen Lolland-Falster.

Lolland er også kendt som "pandekageøen" på grund af sit flade terræn. Store dele af øen er inddæmmet land, og den sydlige del er omkranset af det sydlollandske dige. De tre største byer er Nakskov på Vestlolland, Maribo, der ligger nogenlunde på midten af øen, og Sakskøbing, der ligger i den nordøstlige del ud til Sakskøbing Fjord. Lolland er præget af god jord, og der er udstrakte landområder med dyrkning af fødevarer. Særligt sukkerroer bliver dyrket på øen. Flere af de største byer har haft sukkerfabrikker, men i dag har kun Nakskov sukkerproduktion.

Øen har flere store turistattraktioner som Middelaldercentret, Knuthenborg Safaripark, Lalandia og Fuglsang Kunstmuseum. Det årligt tilbagevendende kræmmermarked Døllefjelde-Musse Marked har mindst 100.000 besøgende. Hver sommer besøger mange, ikke mindst tyske turister øen. Øen er præget af mange herregårde og andre storgårde, der har kunnet håndtere den tunge lerjord.^[3]

Lolland er inddelt i to kommuner: Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, der også dækker hele Falster.

Oprindelsen til navnet Lolland er det olddanske lā, der i dag findes som lå i flere stednavne og også kendes i den jyske form lo fra den sønderjyske marsk, sammensat med ordet land. Ordet lå betegner en rende eller smal vig i kysten,^[4] hvor tidevandet strømmer frem og tilbage. Lollands kyst var tidligere meget indskåret og rig på disse låer, men de fleste er nu inddæmmede og tørlagte. Den tidligere stavemåde Laaland, Låland, (udtalt med samme forkortelse af å-vokalen som "stråmand", "påstand" osv.) var således tættere på etymologien.

Lolland er en af Danmarks laveste øer, idet terrænet næsten overalt er fladt og af ringe højde. Som højeste punkt regnes sædvanligvis den vestlollandske Birket Bavnehøj på 30 meter over havet i Ravnsby Bakker, hvilket dog inkluderer en gravhøj på cirka 7 meter.^[5] Det næsthøjeste punkt ligger 27 meter over havet ved Bregninge Kirke på Østlolland - også dette punkt befinder sig oven på en gravhøj.^[6]

Lolland afgrænses i vest af Langelandsbælt, der kan krydses med færgen fra Tårs til Spodsbjerg på Langeland, i nord af Smålandsfarvandet, i øst af Guldborg Sund, der krydses af to broer og en tunnel til Falster, mens en tunnel er under anlæg under Femern Bælt mod syd til erstatning for færgen fra Rødbyhavn til Puttgarden på Femern (Fugleflugtslinjen).^[7]

Lolland-Falster hører til den del af landet, hvor den nordiske landhævning efter sidste istid er negativ, således at området gennem årtusinderne er sunket svagt og undertiden geologisk beskrives som en delvis oversvømmet slette. Af isskabte terrænformationer findes en tunneldal fra Sakskøbing Fjord i nord til Bredningen i Guldborg Sund, som afgrænser Guldborgland i nordøst, en anden fra Nakskov til Ravnsby Bakker samt en mindre i forlængelse af Nysted Nor. Maribosøerne er opstået i dødishuller ligesom landskabet ved Ravnsby Bakker, der på grund af den usædvanlige kuperingsgrad undertiden omtales som "De Lollandske Alper".^[8]

Jorden er gennemgående meget frugtbar lerjord, og en del af landet, særligt inden for sydkysten fra Nakskov Fjord i vest over den tidligere Rødby Fjord til Errindlev, er inddæmmede og tørlagte havområder. Sydkysten, der er beskyttet af diger, er i modsætning til de øvrige en udligningskyst, der afsluttes af sandodderne Albuen i vest og Hyllekrog i syd.

Nord for Nysted ligger kalklaget højt, og kalken kan brydes. Store dele af øen bruges til landbrug, og i en rapport fra Aarhus Universitet fra starten af 2015 blev Lolland-Falster nævnt som det sted i Danmark, hvor der blev brugt flest sprøjtemidler.^[9]

Lolland fik i 1100-tallet en vis vendisk bosættelse, hvilket ses i flere stednavne på -itse; Øen var i 1200-tallet et eget hertugdømme og førte tilsyneladende et våbenskjold med en lindorm omgivet af hjerter. Kirkearkitekturen viser ligesom i Sønderjylland en påvirkning fra det nordtyske område; typiske danske kirker med fx trappegavle er noget sjældnere end i resten af landet.

I midten af 1300-tallet, hvor Danmark på grund af gæld var pantsat, hørte Lolland under den holstenske grev Johan den Milde, mens den afsatte konge, Christoffer 2., boede i et hus i Sakskøbing.^[10]

Lolland har på grund af sin frugtbarhed mange store herregårde. Adelsslægten Reventlow var her blandt pionererne inden for landboreformerne og bondefrigørelsen i slutningen af 1700-tallet. I midten af 1800-tallet var flere af øens præster politisk aktive, bl.a. D.G. Monrad, der havde stor indflydelse på udformningen af Grundloven.

Lolland og Falster var indtil 1804 en del af Odense Stift, hvor Lolland-Falsters Stift blev oprettet.^[11] Det var dog først i forbindelse med kommunalreformen i 1971 at øen blev sat i forbindelse med Sjælland. Det gamle tilhørsforhold til Fyn viser sig endnu i områdets dialekt.^{[kilde mangler][12]}

På grund af øens flade og tidligere sumpede terræn var malaria, "lollandsk feber", en udbredt sygdom indtil slutningen af 1800-tallet.^[13] Sygdommen var dog en betydeligt mildere form end den, der i dag kendes fra troperne.

I efteråret 1872 ramtes Lolland og Falster af en for disse egne usædvanlig stormflod,^[14] idet en flere dage lang vestenstorm, der havde presset vandet sammen i Østersøen, pludselig slog over i en østlig orkan, hvorved en tredjedel af øen kortvarigt oversvømmedes, og 80 mennesker omkom. I de følgende år iværksattes opførsel af diger langs sydkysten og tørlægningen af Rødby Fjord og halvdelen af Nakskov Fjord.^[15][16][17]

Lolland oplevede omkring år 1900 et stort økonomisk opsving i forbindelse med dyrkning af sukkerroer, der blev påbegyndt i 1873.^[18] I 1872 grundlagde C.F. Tietgen De Danske Sukkerfabrikker,^[19] og der blev opført sukkerfabrikker i Holeby (1872), Maribo (1897), Nakskov (1882) og Sakskøbing (1910).^[20] Sukkerroer er endnu en af områdets vigtigste afgrøder, og Nakskov Sukkerfabrik er fortsat en stor og vigtig arbejdsplads for området.^[21] Dette har sat sit præg på øen, både i bygningskulturen, hvor det ældre bindingsværk i højere grad er erstattet af grundmurede huse end i andre landsdele, og i form af en indvandring af polsk arbejdskraft, der har givet øen flere katolske menigheder.^[22][23]

Det meste af øen var fra midten af 1870'erne til slutningen af 1960'erne gennemkrydset af et tæt net af ca. 500 km smalsporede roebaner, der transporterede sukkerroerne til sukkerfabrikkerne og udgjorde landets største industribanesystem.^[24] Der har tidligere ligget sukkerfabrikker i flere af de større byer på øen, men i dag er det kun Nakskov Sukkerfabrik, der er aktiv.^[20]

Lolland havde i 1901 godt 68.000 indbyggere. Frem til 2. verdenskrig steg indbyggertallet, så der i 1945 boede godt 87.000 personer på øen. Derefter har der fundet en afvandring sted i efterkrigstiden. I 2024 havde øen ca. 57.000 indbyggere:^[25]

Årsager til affolkningen har været en generel trend i retning af afvandring fra landbruget i hele landet. Desuden har centralisering af sukkerproduktionen haft betydning. Det samme har lukningen af det, der tidligere var øens største arbejdsplads, Nakskov Skibsværft, i 1987. I de lollandske landsogne toppede befolkningstallet allerede i 1930. Øens største by Nakskov havde befolkningsvækst indtil 1960, hvorefter udviklingen vendtes til et fald. I domkirkebyen Maribo har befolkningen været stagnerende siden omkring 1975.^[26]

Affolkningen har medført et problem med tomme huse. I 2017 var Lolland Kommune således blandt de fem kommuner i Danmark, der havde flest tomme boliger, nemlig 2,2 pct. af hele boligmassen ifølge en undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter.^[27] Siden 2020 har Lolland og Guldborgsund kommuner sat gang i et nedrivningsprogram for at nedbringe antallet af forladte boliger.^[28]

De 10 største byer på Lolland er pr. 1. januar 2024:^[29]

• Nakskov: 12.445 indbyggere
• Maribo: 5.827 indbyggere
• Sakskøbing: 4.556 indbyggere
• Sundby: 3.233 indbyggere
• Rødby: 1.957 indbyggere
• Rødbyhavn: 1.516 indbyggere
• Holeby: 1.358 indbyggere
• Søllested: 1.365 indbyggere
• Nysted: 1.265 indbyggere
• Toreby: 634 indbyggere

Øen er forbundet med naboøen Falster tre steder: Guldborgsundbroen ved Guldborg, Guldborgsundtunnelen og Frederik d. 9's Bro ved Nykøbing Falster. Sydmotorvejen, der går gennem Guldborgsundtunnelen, går hele vejen til Rødbyhavn via Sakskøbing og Maribo. Primærrute 9 forbinder øen fra Tårs i vest forbi Nakskov og helt til Sundby og videre til Nykøbing Falster i øst.

Det er planlagt, at den kommnede tunnel Femern Bælt-forbindelsen fra 2029 vil give hurtig adgang fra Rødbyhavn til Puttgarden for tog og biler, sidstnævnte som en fortsættelse af Sydmotorvejen. I øjeblikket driver Scandlines færgeruten Rødby-Puttgarden. Desuden findes Spodsbjerg-Tårs, der afgår fra Tårs på det vestligste Lolland til Spodsbjerg på Langeland. Fra den lille havneby Kragenæs afgår færger til Fejø og Femø, og fra Bandholm kan der sejles til Askø med selskabet Lolland Færgefart, der drives af Lolland Kommune.^[30]

Lollandsbanen går fra Nakskov til Nykøbing Falster med stop i Maribo, Sakskøbing og fem andre byer.^[31] Tidligere fandtes flere jernbaner på øen, bl.a. Maribo-Bandholm Jernbane, der i dag er museumsbane og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, der blev nedlagt ad flere omgange.

Efter kommunalreformen i 2007 indgår den vestlige og centrale del af øen i Lolland Kommune, mens den østlige del sammen med Falster udgør Guldborgsund Kommune.

Øen besøges hvert år af mange turister fra både ind- og udland. Særligt tyske gæster frekventerer Lolland som følge af den tætte placering. Lolland har mange lystbådehavne, sandstrande og cykelruter, heriblandt paradisruten, der går fra Nakskov langs sydkysten til Nysted og nordpå til Nykøbing Falster.

Blandt de største turistattraktioner på øen er Middelaldercentret i Sundby tæt ved Nykøbing Falster. Museet skildrer dansk middelalderkultur omkring år 1400 og er opbygget som en del af en typisk dansk købstad med håndværk, ridderturneringer og krigsvåben.^[32][33] Feriecenteret Lalandia ligger i Rødby og er det oprindelige af de nu tre feriecentre med bl.a. vandland og minigolf. Knuthenborg Safaripark nord for Maribo er Nordeuropas største safaripark med en stor mængde dyr fra hele verden. Fuglsang Kunstmuseum rummer dansk kunst fra 1700-tallet frem til i dag, med hovedvægt på 1900-1950.

Spredt ud over øen ligger flere mindre museer som bl.a. Stiftsmuseet Maribo, Frilandsmuseet i Maribo, Reventlow-Museet på herregården Pederstrup samt Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum og Danmarks Sukkermuseum, der begge ligger i Nakskov.

Danmarks næststørste jættestue, Kong Svends Høj, ligger umiddelbart nord for Pederstrup^[34][35], og er en af de mest kendte jættestuer i Danmark.^[36]

Hvert år i afholdes kræmmermarkedet Døllefjelde-Musse Marked ved Døllefjelde på Østlolland. Markedet besøges af over 100.000 gæster.^[37]

Fra 2009-2018 blev der afholdt middelaldermarked i Nysted.^[38]

• Rødsand, Rødsand Havmøllepark
• Liste over beboede danske øer

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lolland
• Kort over Lolland og Falster Arkiveret 22. august 2006 hos Wayback Machine
• Turist Lolland
• Lollands herregårde, slotte og fæstningsværker