International Telecommunication Union

ITU eller International Telecommunication Union er et standardiseringsorgan, som omfatter:

• ITU-R – Radiokommunikation
• ITU-T – Telekommunikation
• ITU-D – Strategier til udviklingslande

Mens den befuldmægtigede nævn er Unionens vigtigste beslutningstagende organ, fungerer ITU-nævnet som Unionens styrende organ i intervallet mellem befuldmægtigede konferencer. Nævnet mødes hvert år.^[1][2] Nævnet er sammensat af 48 medlemmer og arbejder for at sikre, at Unionen fungerer gnidningsløst, samt at overveje brede telekommunikationspolitiske spørgsmål. Nævnets medlemmer er som følger:^[3]

Region A (Amerika) 9 sæder	Region B (Vesteuropa) 8 sæder	Region C (Østeuropa og Nordlige Asien) 5 sæder	Region D (Afrika) 13 sæder	Region E (Asien og Australasien) 13 sæder
Argentina	Frankrig	Aserbajdsjan	Algeriet	Australien
Bahamas	Italien	Tjekkiet	Mauritius	Kina
Brasilien	Tyskland	Polen	Egypten	Indien
Canada	Storbritannien	Rumænien	Ghana	Indonesien
Cuba	Sverige	Bulgarien	Tanzania	Bahrain
El Salvador	Spanien		Kenya	Japan
Mexico	Schweiz		Marokko	Kuwait
United States	Tyrkiet		Nigeria	Malaysia
Paraguay			Rwanda	Filippinerne
			Senegal	Saudi-Arabien
			Sydafrika	Sydkorea
			Tunesien	Thailand
			Uganda	United Arab Emirates

• G.114 – Anbefaling til forsinkelse af talesignaler
• G.711 – A-law og ${\displaystyle \mu }$-law – Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni

• ITU-præfiks
• Standard

• International Telecommunication Union, ITU
• ITU, Den Internationale Telekommunikations Union Arkiveret 7. september 2003 hos Wayback Machine

Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.