Hetære

Hetære (græsk: ἑταίρα, hetai'ra = veninde, ledsagerske,^[1] jfr. hetairos i den makedonske hær, en livvagt for herskeren og medlem af en adelig rytterstyrke på ca. 3.000 mand^[2]) var i oldtidens Grækenland betegnelsen for en kurtisane.

Hetærerne stod øverst på rangstigen blandt Athens prostituerede, og tilbød normalt ikke seksuelle tjenester. Med sin gode uddannelse kunne hetæren - for betaling - tilbyde lærde mænd givende samtale og et kultiveret samvær.^[3] Hun kunne ofte underholde med dans, sang og spil. En hetære bestyrede sin egen formue uden nogen mandlig formynder. Hun stod under statens beskyttelse og betalte skat,^[4] men stod udenfor de strenge familiestrukturer i antikkens græske bystater. Mange gjorde sig bemærket som selvstændige intellektuelle med litterær og musikalsk dannelse i et samfund, hvor kvinderne ellers blev holdt isoleret i hjemmet.^[2]

I romersk kejsertid blev det forbudt for fornemme romerinder at leve som hetærer.^[4]

• Aspasia (Ἀσπᾰσίᾱ)^[5] - Perikles' samleverske og mor til hans søn.
• Fryne (Φρύνη = frøen)^[6] - billedhuggeren Praxiteles' model for Afrodite. Hun skal ved at blotte brystet i retssalen være blevet frikendt for en anklage om at have vanhelliget de eleusinske mysterier.
• Thaïs (Θαΐς) - fulgte Alexander den Store på hans felttog og var ifølge Diodorus Siculus den, der fandt på at nedbrænde paladset i Persepolis. Thaïs blev senere Ptolemaios 1.s elskerinde, og har lagt navn til Jules Massenets opera fra 1894.^[7]
• Thargelia (Θαργηλία) - skal ifølge Hippias have været gift fjorten gange.^[8]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hetære