Nothing Special   »   [go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Frederik 10.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kronprins Frederik)
Frederik 10.
Valgsprog:
Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark[1]
Kong Frederik i 2021.
Konge af Danmark (mere..)
RegeretSiden 14. januar 2024
(0 år og 317 dage)
ForgængerMargrethe 2.
Statsministre
Se liste
TronfølgerKronprins Christian
Greve af Monpezat
ÆgtefælleDronning Mary (g. 2004)
Børn
Fulde navnFrederik André Henrik Christian
HusHuset Glücksborg
FarPrins Henrik
MorMargrethe 2.
Født26. maj 1968 (56 år)
København
BeskæftigelseKonge
ReligionLutheraner
Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark

Relaterede emner
Andre lande • Politik
Den danske tronfølge
Arvefølgen efter Frederik 10.:
  1. Kronprins Christian
  2. Prinsesse Isabella
  3. Prins Vincent
  4. Prinsesse Josephine
  5. Prins Joachim
  6. Grev Nikolai
  7. Grev Felix
  8. Grev Henrik
  9. Komtesse Athena
  10. Prinsesse Benedikte
Se også Tronfølgeloven
Ridder af Elefantordenen

1972

Hans Majestæt Kong Frederik 10. af Danmark, greve af Monpezat R.E. SKmd  (Frederik André Henrik Christian; født den 26. maj 1968), er siden 14. januar 2024 konge af Danmark.

Frederik er den ældste søn af dronning Margrethe 2. og prins Henrik.[2] Han blev konge da Margrethe 2. abdicerede efter 52 år på tronen.[3][4][5]

Han er uddannet i statskundskab og har haft en lang karriere i Forsvaret i alle tre værn. Han har bl.a. været i eliteenheden Frømandskorpset. Han var generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet samt kontreadmiral i Søværnet fra 2015 til 2024.

Han blev gift med Mary Donaldson i 2004, og parret har siden fået fire børn.

Han har desuden interesse for og deltaget i flere sportsgrene. Han har løbet marathon og deltaget i Vasaloppet, samt i flere sejlsportskonkurrencer på højt niveau. I anledning af hans 50-års fødselsdag blev løbet Royal Run arrangeret i landets fem største byer.

Endvidere er Frederik engageret i og interesserer sig for moderne kunst og postmoderne kunst.[6]

Kong Frederik er desuden (pr. 1.1 2011) nr. 322 i den britiske tronfølge.[7]

Tidlige liv

[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Margrethe præsenterer sin førstefødte, Prins Frederik, i 1968.

Kong Frederik blev født den 26. maj 1968 på Rigshospitalet i København som det første barn af den daværende prinsesse Margrethe, ældste datter af kong Frederik 9. og dronning Ingrid og tronarving til den danske trone, og Prins Henrik.[2] Da han blev født, var hans morfar konge af Danmark, mens hans oldefar var konge af Sverige.

Han blev døbt den 24. juni 1968 i Holmens Kirke i København med navnene Frederik André Henrik Christian.[8] Han blev opkaldt efter sin morfar, kong Frederik 9., og fortsatte dermed den danske tradition for, at tronarvingen bliver navngivet enten Frederik eller Christian. Han fik sine øvrige navne efter sin farfar, André de Laborde de Monpezat; sin far, Prins Henrik; og sin oldefar, kong Christian 10.. Frederiks faddere var hans farbror Grev Etienne de Laborde de Monpezat, hans moster dronning Anne-Marie af Grækenland, Prins Georg af Danmark, Baron Christian de Watteville-Berckheim, Storhertuginde Joséphine-Charlotte af Luxembourg og Birgitta Juel Hillingsø.

Frederiks eneste bror, Prins Joachim, blev født et år efter Frederik i 1969. Frederik 9. døde den 14. januar 1972, og Frederiks mor besteg tronen som dronning Margrethe 2., mens Frederik selv blev kronprins. 52 år senere overtog han tronen, da Margrethe 2. abdicerede.[9]

Uddannelse og civil karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Kongen gik i folkeskole på Krebs' Skole fra 1974-81, heraf som privatelev på Amalienborg Slot 1974-76, og igen på Krebs' Skole fra 3. klasse. I årene 1982-83 var han kostskoleelev på École des Roches i Normandiet i Frankrig og blev student fra Øregård Gymnasium i 1986.[10] I 1989 begyndte han statskundskab ved Aarhus Universitet, herunder ét år på Harvard Universitet (1992-93) under navnet Frederik Henriksen.[11] Herefter arbejdede han tre måneder på den danske FN-mission i New York. I 1995 afsluttede han studiet i statskundskab med et resultat over gennemsnittet. Hans afsluttende opgave var en analyse af de baltiske staters udenrigspolitik, lande som han har besøgt flere gange gennem studierne.[12]

Fra oktober 1998 til oktober 1999 var Frederik udstationeret som 1. ambassadesekretær ved den danske ambassade i Paris.[13]

Den daværende kronprins ytrede i starten af 2007 ønske om at blive medlem af den Den internationale Olympiske Komité. Det medførte en debat, om det var muligt for kronprinsen at fungere i en politisk komité. I 2009 modtog han undervisning i formidling for at øge sine chancer i IOC.[14] I oktober 2009 blev han valgt som medlem af Komitéen for en periode på 8 år med 77 stemmer for og 7 imod.[15] I 2017 blev han genvalgt for en 8-årig periode.[10]

Kongeparret har virket som mæcener ved bestilling af vægmalerier i deres nye palæ på Amalienborg. Bl.a. har maleren Jesper Christiansen skabt malerier til palæets vægge.

Militær karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Kongen har gjort tjeneste i både Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet, og han er officer af alle værn. Ved officielle lejligheder optræder kongen ofte i Søværnets officersuniform. Det er bemærkelsesværdigt, at kongen har gjort tjeneste ved den maritime eliteenhed Frømandskorpset (1995-96). Det var her, han fik sit kælenavn Pingo, angiveligt fordi der gik hul på hans frømandsdragt, og den blev fyldt med vand, så han lignede en pingvin, da han gik på kajen.[16]

Da han deltog i Ekspedition Sirius 2000, en kommerciel ekspedition med hundeslæde i Nordøstgrønlands nationalpark, opstod en misforståelse om, at han gjorde tjeneste ved Sirius-patruljen.[17] Ekspeditionen blev gennemført for at markere 50-års jubilæet af Sirius-patruljen, og blev dokumenteret af et kamerahold, der var med på turen.[18][19][20]

Den 8. april 2015 blev han udnævnt til kontreadmiral i Søværnet og samtidigt til generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet.[21] Ved sin tronbestigelse i 2024 blev han admiral (samt general i hær og flyvevåben).

År Grad/Stilling Enhed
1986 Rekrut Den Kongelige Livgarde
1987 Sergent Sergentskolen i Sønderborg
1988 Løjtnant af reserven
1988 Delingsfører Gardehusarregimentet
1989 Premierløjtnant af reserven Hæren
1995 Frømandskorpset
1995 Premierløjtnant af reserven Søværnet
1997 Kaptajnløjtnant af reserven Søværnet
Kaptajn af reserven Hæren
2001? Kaptajn af reserven Flyvevåbnet
2001-2002 Videreuddannelsestrin II for Ledere Forsvarsakademiet
2002 Major af reserven Hæren og Flyvevåbnet
Orlogskaptajn Søværnet
2002-2003 Sagsbehandler Forsvarskommandoen
2003- Lærer ved Forsvarsakademiet Institut for Strategi
2004 Oberstløjtnant Hæren og Flyvevåbnet
Kommandørkaptajn Søværnet
2010 Oberst Hæren og Flyvevåbnet
Kommandør Søværnet
2015 Generalmajor[22]. Hæren og Flyvevåbnet
Kontreadmiral[22] Søværnet
2024 General Hæren og Flyvevåbnet
Admiral Søværnet

Regeringsperiode

[redigér | rediger kildetekst]
Udråbelsen af Frederik 10. på Christiansborg Slot d. 14. januar 2024.

I dronning Margrethes nytårstale den 31. december 2023 meddelte hun, at hun ville abdicere som Danmarks regent og statsoverhoved pr. den 14. januar 2024, præcis 52 år efter, at hun overtog tronen fra sin far, kong Frederik 9..[23]

I et statsråd d. 14. januar 2024 underskrev dronning Margrethe 2. sin abdikation kort tid efter kl. 14, hvorved tronen overgik til kong Frederik 10., der underskrev et åbent brev om sin bestigelse af tronen, hvori han lovede at virke for retfærd, fremgang og velfærd for det danske folk.[24]

Den nye konge blev udråbt af statsminister Mette Frederiksen kl. 15. samme dag fra Christiansborgs balkon. Hans valgsprog er "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark", det første motto, der ikke nævner Gud, siden Frederik VII, der blev kronet i 1848.[1]

Statsbesøg

[redigér | rediger kildetekst]
Nr. Måned og år Indgående Udgående
1 6.-7. maj 2024 Sverige
D.M. Kong Carl XVI Gustaf og Dronning Silvia
2 14.-15. maj 2024 Norge
D.M. Kong Harald V og Dronning Sonja
3 8.-9. oktober 2024 Island

Præsident Halla Tómasdóttir og ægtefælle Björn Skúlason

Opgaver

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er i hovedsagen reguleret gennem en forfatning.

I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den ansvarlige fagminister, før de er gyldige. Endvidere har kongen en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afsked af regeringer. Kongen har i forbindelse med en såkaldt kongerunde en vigtig opgave i at udpege den person, der kan mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en politiker har skabt grundlag for en regering, der ikke har et flertal i mod sig i Folketinget, vil personen meddele kongen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag. Kongerunder er ikke nævnt i loven, men er en nyere praksis, der blev indført første gang i 1909 under Frederik 8.

Udenlandske ambassadører afleverer deres akkreditiver til kongen, når de begynder deres hverv i Danmark.[25]

Kongen står endvidere i spidsen for statsbesøg – både ved udenlandske delegationernes besøg i Danmark og danske besøg i udlandet.

Kongen deltager også i en lang række begivenheder i Danmark, f.eks. indvielser, jubilæer og premierer ligesom kongens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til danske byer (herunder Grønland og Færøerne) giver kongen lejlighed til at besøge lokale initiativer og lokalt erhvervsliv.

Kongen står endvidere for uddelingen af officielle statslige ordener i Danmark, af hvilke de fleste tildeles efter indstilling fra de enkelte fagministerier. Kongen har endvidere ret til at udnævne nye adelstitler i Danmark.

Kong Frederik afholder offentlig audiens i repræsentationslokalerne på Christiansborg.

Forhold og ægteskab

[redigér | rediger kildetekst]

Den daværende kronprins fik sin første kæreste, Mie Egmont, da han gik i gymnasiet i 1986.[10][26]

I 1988 blev han kæreste med Birgitte Vollerslev, men forholdet sluttede igen samme år.[11][27]

Han havde et kort forhold til tv-værten Nina Klinker Stephensen i 1990, som han mødte på Aarhus Universitet.[11][28]

Han var kærester med Malou Aamund fra 1990. Nytårsaften mellem 1991 og 1992 blev parret stoppet i kronprinsens bil på vej hjem fra fest på Jazzhouse, og Aamund fik en bøde på 4000 kr. for at køre bil i spirituspåvirket tilstand og for ikke at have kørekort.[10] Forholdet stoppede kort efter i 1992.[11][29]

Fra omkring 1994 var han kæreste med modellen Katja Storkholm.[30] Forholdet sluttede i 1996.[29][11]

Som kronprins havde Frederik et forhold med Maria Montell fra omkring 1996. Hun flyttede sammen med ham på Amalienborg i 1998, men samme år stoppede forholdet.[11][31]

I 1999 blev han kæreste med Bettina Ødum. I sommeren 2000 blev hun fotograferet topløs på en båd ved Saint Tropez i Middelhavet, der blev bragt som forside på Se og Hør. Dette diskvalificerede hende ifølge flere til at blive landets fremtidige dronning. Forholdet stoppede officielt i marts 2001.[32][33]

Mary Donaldson

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Brylluppet mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson
Daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til bryllup i Stockholm i juni 2013.

Kronprins Frederik mødte Mary Donaldson i Australien i år 2000 under OL i Sydney.[34] Parret blev kærester i 2001.[11] De blev forlovet i 2003.[35]

Kronpris Frederik blev den 14. maj 2004 gift med Mary Elizabeth Donaldson (født 5. februar 1972 i Tasmanien, Australien). Vielsen fandt sted i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.[36][37]

Børn

[redigér | rediger kildetekst]

Sport

[redigér | rediger kildetekst]

Sejlsport

[redigér | rediger kildetekst]

Kong Frederik har sideløbende med sit kongelige hverv gjort sig bemærket som en talentfuld kapsejler primært i bådklasserne Drage og Farr 40. Begge kongens både bærer navnet Nanoq. Han har flere gange deltaget i DM i dragesejlads.[38] Ved DM i 2011 var han nummer to under konkurrencen,[39] men endte som nummer fire.[40] Ved Europamesterskaberne i 2003 opnåede Frederik en fjerdeplads.[41] Han har også deltaget i flere VM i dragesejlads.[42][43]

Løb

[redigér | rediger kildetekst]

Hans første løb foregik i 1988, hvor han deltog i Eremitageløbet i Dyrehaven[44] under navnet K.P. Frederik.[45]

Kronprins Frederik under et løb i 2016.

Han deltog i Copenhagen Marathon første gang i 1992. Han blev tilmeldt om aftenen inden løbet, så meget få vidste, at han deltog. Under træningen havde han kun deltaget i ét officielt, som var et 10-kilometers stafetløb i Marselisborgskovene i Aarhus.[46] Han gennemførte marathonløbet i tiden 3 timer og 22 minutter.[47]

Kong Frederik har løbet seks maratonløb med 3:06:49 som bedste tid, som han opnåede ved Copenhagen Marathon i 1994.[44] Senere samme år deltog han i New York City Marathon.[48]

I anledning af hans 50-års fødselsdag blev der arrangeret et åbent motionsløb den 21. maj 2018 i landets fem største byer kaldet Royal Run. Frederik løb en engelsk mil (1,609 km) i fire af byerne og 5 km i København. Mere end 70.000 personer deltog,[49] hvilket gjorde det til det største løb i Danmark målt på antallet af tilmeldte.[50]

Andre sportspræstationer

[redigér | rediger kildetekst]
Ironman 2013 i København.

Han gennemførte det 90 km lange langrendløb Vasaloppet 2012 på 6:36:32 svarende til en placering som nummer 5532,[51] og i 2013 blev han placeret som nummer 4137 med bruttotiden 6:37:19.[52]

I 2010 deltog han i et mountainbikeløb på 103 km i Grib Skov. Han måtte dog udgå efter omkring 70 km efter at være blevet påkørt af en anden løbsdeltager og fik punktering.[53]

I 2013 gennemførte han det franske én-dags cykelløb La Marmotte (174,4 km cykling over 5.180 højdemeter) i tiden 08:35:51.[54]

I 2013 gennemførte han Ironman Copenhagen i tiden 10:45:32,[55] og han blev derved den første kongelige i verden, som har gennemført en ironman.[10] Han sluttede som nr. 650 ud af de 2600 deltagere.[56]

Skildringer

[redigér | rediger kildetekst]

Flere bøger er skrevet om kongen: Per Eilstrups Kronprins Frederik: Arving til verdens ældste monarki og Karin Palshøj og Gitte Redders Frederik (2008), hvor den daværende kronprins fortalte om sit privatliv.[57]

Satirisk behandling er ikke så udbredt som om dronningen. I dagbladet Politikens stribe At tænke sig optrådte daværende kronprins Frederik som "Hans Højhastighed Kromprins Fredehik".[58]

I 2009 kommenterede Kunstnerduoen Surrend satirisk kronprins Frederiks IOC-kandidatur med en provokerende plakat.[59]

Kong Frederik er også blevet anvendt som model for hovedpersonen i Niels-Ole Rasmussen samfundssatiriske fremtidsroman Kongen af Ragnarok. Inspireret af Johannes V. Jensens Bræen skildrer Rasmussens bog en lederskikkelse der er "gudsløs, begavet og sporty overlever – en helt uden aber dabei".[60]

Nørrebro Teater kombinerede i 2014 standup og teatrets fortælleform i den satiriske komedie Kronprinsen og Danmark, hvor Mick Øgendahl spillede kronprinsen.[61][62]

Manuskriptet til en biografisk film, der vil skildre kronprinsens liv i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne, er under udarbejdelse,[hvornår?] og biograffilmen er planlagt til at have Christian Tafdrup som instruktør.[63] I 2014 var to tv-serier om kronprinsen og kongefamilien også på bordet, den ene med Jesper Waldvogel Rasmussen som manuskriptforfatter og med titlen Kongen af Danmark.[64]

Den 17. januar 2024 - blot 3 dage efter tronskiftet - udkom bogen Kongeord, hvor kong Frederik deler sine tanker om blandt andet Gud, rigsfællesskabet, klimaet og janteloven.[65]

Kontroverser

[redigér | rediger kildetekst]

I 1988 kørte den dengang 20-årige kronprins Frederik galt i en Peugeot 205 ved Cahors i Frankrig sammen med sin lillebror og næste i tronfølgen, Joachim, samt to venner under en ferie. Frederik brækkede kravebenet og fik en flænge i hovedet. Bilen, der var rullet flere gange rundt og landet på taget, var totaltskadet.[66][67]

Episoden efter nytårsfesten 1991/1992, hvor kronprinsens daværende kæreste Malou Aamund var blevet stoppet i spirituspåvirket tilstand, fik også adskillige medier til at kritisere prinsen og Aamund.[10][67]

Under Stormen Egon d. 10. januar 2015, hvor alle større broer var lukket, krydsede daværende kronprins Frederik Storebæltsbroen to gange i sin bil, sammen med en følgebil med livvagter, for at komme til Jyske Bank Boxen i Herning, hvor han skulle deltage i en prisuddeling for sportsfolk.[68] Det blev kaldt "livsfarligt" af Sund & Bælts direktør Leo Larsen.[69] Både kronprinsen og PET beklagede efterfølgende episoden,[70] men historien blev alligevel bragt i flere internationale medier.[71] Livvagten blev i første omgang sigtet for overtrædelse af færdselsloven, men sagen blev droppet igen.[10][72]

I 2016 modtog kronprinsen kritik for at være politisk, da han som medlem af Den Internationale Olympiske Komité ikke stemte for at udelukke Rusland for deltagelse ved OL grundet et omfattende og statsstøttet dopingprogram, hvilket var direkte imod den daværende regerings ønske.[67][73][74] Forud for afstemningen havde Kulturministeriet ikke kunnet få kontakt til kronprinsen for at drøfte det.[75]

I november 2023 bragte det spanske medie Lecturas billeder af den daværende kronprins sammen med den tidligere mexicanske model Genoveva Casanova i Madrid. Ifølge mediet skulle han også have sovet hos hende.[76] Episoden blev ikke kommenteret af kongehuset, mens Casanova afviste at de skulle have et romantisk forhold,[77] og sagsøgte mediet, men droppede siden sagen.[78] Historien igangsatte en diskussion om hvorvidt medier bør omtale ubekræftede historier af denne type,[79] idet eksempelvis Berlingske skrev om den,[80] mens Danmarks Radio helt undlod omtale.[81]

Anetavle

[redigér | rediger kildetekst]
Kong Frederiks anetavle

[82]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
32. Jean de Laborde de Monpezat
 
 
 
 
 
 
 
16. Aristide de Laborde de Monpezat
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
33. Jeanne Judith
 
 
 
 
 
 
 
8. Henri de Laborde de Monpezat
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
34. Aubin Borde
 
 
 
 
 
 
 
17. Jeanne Emilie Borde
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
35. Jacquette Lacrampe-Couloume
 
 
 
 
 
 
 
4. André de Laborde de Monpezat
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
36. Christian Friedrich Emmanuel Hallberg
 
 
 
 
 
 
 
18. Eugen Ludwig Heinrich Hallberg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
37. Marie Frederike Wilhelmine Schöder
 
 
 
 
 
 
 
9. Henriette Keller (født Hallberg)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
38. Hippolyte Vernhes
 
 
 
 
 
 
 
19. Clara Vernhes
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
39. Françoise Emilie Bru
 
 
 
 
 
 
 
2. Prins Henrik
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
40. Pierre Doursenot
 
 
 
 
 
 
 
20. Jean Alfred Doursenot
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
41. Jeanne Laronze
 
 
 
 
 
 
 
10. Maurice Doursenot
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
42. Jean Baptiste Barriére
 
 
 
 
 
 
 
21. Marie Louise Bariérre
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
43. Marguerite Reynaud
 
 
 
 
 
 
 
5. Renée Doursenot
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
44. Pierre Gay
 
 
 
 
 
 
 
22. Léonard Gay
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
45. Catherine Bonnet
 
 
 
 
 
 
 
11. Marguerite Gay
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
46. Annet Laforest
 
 
 
 
 
 
 
23. Marguerite Laforest
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
47. Louise Deffarges
 
 
 
 
 
 
 
1. Frederik 10.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
48. Christian 9.
 
 
 
 
 
 
 
24. Frederik 8.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
49. Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
12. Christian 10.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
50. Karl 15. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
25. Louise af Sverige-Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
51. Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
6. Frederik 9.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
52. Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
26. Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
53. Augusta af Reuss-Köstritz
 
 
 
 
 
 
 
13. Dronning Alexandrine
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Mikael Nikolajevitj af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
27. Anastasia Mikhailovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
55. Olga Feodorovna af Baden
 
 
 
 
 
 
 
3. Dronning Margrethe
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
56. Oscar 2. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
28. Gustav 5. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
57. Sophie af Nassau
 
 
 
 
 
 
 
14. Gustav 6. Adolf af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
58. Frederik 1. af Baden
 
 
 
 
 
 
 
29. Victoria af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
59. Louise af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
7. Dronning Ingrid
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
60. Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
30. Prins Arthur af Connaught og Strathearn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
61. Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
15. Margareta af Connaught
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
62. Frederik Karl af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
31. Prinsesse Luise Margarete af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
63. Maria Anna af Anhalt-Dessau
 
 
 
 
 
 

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Kongevåbenet
Kongeflaget
Personligt monogram som kronprins, designet af dronning Margrethe
Monogram brugt af kong Frederik og dronning Mary som kronprinspar

Fuld officiel titel

[redigér | rediger kildetekst]

Titler og prædikater

[redigér | rediger kildetekst]
  • 24. juni 1968 – 14. januar 1972: Hans Kongelige Højhed Prins Frederik til Danmark
  • 14. januar 1972 – 29. april 2008: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
  • 29. april 2008 – 14. januar 2024: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark, Greve af Monpezat
  • 14. januar 2024 - nu: Hans Majestæt Kong Frederik 10. af Danmark, Greve af Monpezat

Æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Danske dekorationer

[redigér | rediger kildetekst]

Udenlandske dekorationer

[redigér | rediger kildetekst]


Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "Her er kong Frederiks valgsprog". TV 2 Nyhederne.
  2. ^ a b HM Kongen på Kongehusets hjemmeside
  3. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/frederik-10-er-nu-konge-af-danmark
  4. ^ Nu er kong Frederik Danmarks regent - TV 2
  5. ^ Dronningen er abdiceret: Nu er Frederik konge af Danmark – Ekstra Bladet
  6. ^ Amtsavisen Randers, 25. maj 2018 - Hans Petersen: "Kronprinsen havde timer om kunst med Jens Erik Sørensen"
  7. ^ Home Page
  8. ^ Hindø, Lone; Boelskifte, Else (2007). Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten. Forlaget Hovedland. s. 119-123. ISBN 978-87-7070-014-6.
  9. ^ Hendes Majestæt Dronningen abdicerer - Statsministeriet
  10. ^ a b c d e f g Gennem is, sprut og blæst: De farverigeste (og ømmeste) punkter på Kronprins Frederiks rejse mod de 50 år. Euroman. Hentet 9/2-2021
  11. ^ a b c d e f g Kronprins Frederik. Se og Hør. Hentet 9/2-2022
  12. ^ "Kronpris Frederik udnævnt som årets æresalumne". AU Gustus (2008-03). s. 18. Hentet 25-08-2015.
  13. ^ H.K.H. Kronprinsen Arkiveret 14. januar 2024 hos Wayback Machine. Kongehuset.dk. Hentet 9/2-2021
  14. ^ http://www.berlingske.dk/article/20080211/sport/702110035/ Kai Holm: Kronprinsen slipper ikke for at deltage i debatten
  15. ^ Palle Skov (9. oktober 2009). "Kronprins Frederik valgt til IOC". DR.
  16. ^ interview med kronprinsen den 10/8-2010, på dr tv, i forbindelse med flådens 500 års fødselsdag
  17. ^ 12 mand, 69 hunde – og 50 graders frost: Her er 10 ting, du (måske) ikke vidste om Slædepatruljen Sirius. DR. Hentet 30/1-2023
  18. ^ Kronprinsen fire måneder på Sirius-patrulje. Berlingske. Hentet 30/1-2023
  19. ^ Frederik deltager i ekspedition i Grønland. Jyllands-Posten. Hentet 30/1-2023
  20. ^ Frederik og Sirius-patruljen har nået målet. BT. Hentet 30/1-2023
  21. ^ Værnsfælles Forsvarskommando (9. april 2015). "To særlige udnævnelser i Forsvaret". Hentet 16. april 2015.
  22. ^ a b Billedbladet (10. april 2015). "Kronprins Frederik og prins Joachim stiger i graderne".
  23. ^ Pressemeddelelse fra statsministeriet (31-12-2023)https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/hendes-majestaet-dronningen-abdicerer/ Hentet 01-01-2024
  24. ^ a b "ÅBR nr 46 af 14/01/2024, Åbent brev om Kong Frederik den Tiendes tronbestigelse, Statsministeriet". Retsinformation. Hentet 20. april 2024.
  25. ^ "Ambassadørmodtagelse". kongehuset.dk. DEN KONGELIGE CIVILLISTE. Hentet 12. maj 2019.
  26. ^ Galleri: Frederiks gamle flammer. Se og Hør. Hentet 9/2-2022
  27. ^ 46 år - Se Kronprins Frederiks liv i 46 billeder. Berlingske. Hentet 9/2-2022
  28. ^ Husker du - Kronprins Frederiks jagt efter kærligheden. Billed Bladet. Hentet 9/2-2022
  29. ^ a b Derfor droppede Frederik danske kvinder. Se og Hør. Hentet 9/2-2022
  30. ^ Hvor blev Katja Storkholm af?. magasinetliv.dk. Hentet 9/2-2022
  31. ^ Susse Wassmann (23. januar 2018), Maria Montell om forholdet til kronprinsen: ”Han var meget mere klar end mig, da vi blev kærester”, Femina, hentet 14. april 2021
  32. ^ Topløs Bettina aldrig dronning. Ekstra Bladet. Hentet 9/2-2022
  33. ^ Frederik fortsatte romancen trods Mary: Bettina var der stadig. Se og Hør. Hentet9/2-2022
  34. ^ Magnay, Jacquelin (5. november 2002). "Sydney lass plays lady in waiting". The Age. Hentet 11. juli 2012.
  35. ^ "Crown jewels: The fabulous rings which sealed the love of Europe's royal couples". Hello. 12. september 2010. Arkiveret fra originalen 23. maj 2015. Hentet 12. juli 2012.
  36. ^ "The Crown Prince Couple". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 18. juni 2012. Hentet 11. juli 2012.
  37. ^ "HRH Crown Princess Mary". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 14. juni 2012. Hentet 11. juli 2012.
  38. ^ "Royal sejlerkrig i det sønderjyske". B.T. 29. juli 2004.
  39. ^ "Dragon DM 2011". Hentet 23. september 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  40. ^ Steffen Slot (14. august 2011). "Kronprins tæt på bronze i DM i dragesejlads". sn.dk. Arkiveret fra originalen 27. december 2013. Hentet 30. oktober 2011.
  41. ^ David Branigan (24. august 2003). "Dragon Europeans at Kinsale Yacht Club Overall". Yachts and Yachting.
  42. ^ "Frederik stadig med fremme". B.T. 23. januar 2003.
  43. ^ "Frederik bli'r ikke verdens bedste". B.T. 21. juli 2001.
  44. ^ a b Viljestyrken driver ham
  45. ^ Kronprinsen læste tilfældigt om stort løb under Nato-øvelse: Her er historien bag hans mange løb. BT. Hentet 9/2-2022
  46. ^ Mentor afslører: Skandale førte til, at kronprins Frederik blev maratonløber. TV 2. Hentet 9/2-2022
  47. ^ Kend dit kongehus: Kronprins Frederiks liv i tekst, billeder og overskrifter. MSN. Hentet 9/2-2022
  48. ^ Som skabt for hinanden - Frederik. Berlingske. Hentet 9/2-2022
  49. ^ "Royal Run". royalrun.dk. 2018. Hentet 2018-05-27.
  50. ^ Royal Run slår rekord - 70.575 danskere løber fødselsdagsløb med Kronprinsen. TV 2. Hentet 26/4-2019
  51. ^ "Vasaloppet". Hentet 8. marts 2013.
  52. ^ "Vasaloppet". Hentet 8. marts 2013. Der er usikkerhed om placering, hvis man læser aviserne. De angiver flere tal, der ikke stemmer med Vasaloppets officielle tal.
  53. ^ Kronprins Frederik på mountainbike. Billed Bladet. Hentet 9/2-2022
  54. ^ "Resultat for Frederik Of Denmark (#9939)". 2013-07-06. Hentet 2013-08-19.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  55. ^ "Opslag i resultatlisten for Ironman Copenhagen 2013 hos Ultimate Sport Service". 2013-08-18. Hentet 2013-08-19.
  56. ^ Kronprinsens triumf går verden rundt: 'The Action Prince'. BT. Hentet 9/2-2022
  57. ^ Bjarne Henrik Lundis (20. maj 2008). "Ny Frederik-bog sælger pænt, men ikke prangende". B.T.
  58. ^ Sebastian Goos (9. marts 2012). "ATS-øgenavne gennem tiden". Politiken.
  59. ^ Ritzau (29. september 2009). "Kunstnerduo gør grin med kronprinsparret". Fyens. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2009. Hentet 24. juli 2012.
  60. ^ Signe Lindskov Hansen (26. juli 2007). "De stærkeste overlever i fremtidsragnarok". Information.
  61. ^ Jan Eriksen (23. februar 2014). "Frederik i konge-komedie: Charmerende harmløst". BT.
  62. ^ Hans Bjerregaard (23. februar 2014). "Anmeldelse: Halløj i kongehuset". Ekstra Bladet.
  63. ^ Camilla Stockmann (7. marts 2013). "Ny film vil skildre kronprins Frederiks ungdomsår »råt og realistisk«". Politiken. Arkiveret fra originalen 9. marts 2013. Hentet 8. marts 2013.
  64. ^ Simone Kirstine Hansen (2. april 2014). "Derfor boomer tv-serier om kronprinsen". TV 2.
  65. ^ Thomas Prakash (17. januar 2024) Kong Frederik udgiver højst overraskende bogmanifest i dag DR.dk
  66. ^ 10 gange Frederik har ryddet forsiderne. DR. Hentet 17/1-2024
  67. ^ a b c 'Når vi snakker om Frederiks folkelighed, så er vi også nødt til at sige, at der har været en del ups'ere'. DR. Hentet 17/1-2024
  68. ^ Kronprinsens bil kørte over stormlukket bro to gange. Politiken. Hentet 13/1-2015
  69. ^ Et år efter bro-skandalen: Kør bare, Frede. Ekstra Bladet. Hentet 9/2-2022
  70. ^ Kronprinsen og PET beklager tur over lukket bro. Politiken. Hentet 13/1-2015
  71. ^ Kronprinsens tur over Storebæltsbroen suser verden rundt. Politiken. Hentet 13/1-2015
  72. ^ PET-livvagt undgår straf for at køre kronprinsen over lukket bro. TV 2. Hentet 9/2-2022
  73. ^ Kommentator: Dronningen er politisk pletfri, men kronprins Frederik har allerede begået sin første fejl. Altinget.dk. Hentet 17/1-2024
  74. ^ Trods kritik: Kronprins Frederik tager otte år mere som IOC-medlem. DR. Hentet 17/1-2024
  75. ^ Ministerium kunne ikke få kontakt til Kronprinsen - og så kom brøleren. TV 2. Hentet 17/1-2024
  76. ^ EXCLUSIVA | Genoveva Casanova y Federico de Dinamarca juntos en Madrid, las fotos de las que todos hablan. Lecturas. Hentet 18/12-2023
  77. ^ Afviser romantisk forhold til kronprins Frederik. Ekstra Bladet. Hentet 18/12-2023
  78. ^ Ekspert vurderer: Genoveva Casanova har droppet retssag. BT. Hentet 18/12-2023
  79. ^ Burde medier omtale billeder af kronprinsen med mexicansk kvinde? Redaktører dybt uenige. TV 2. Hentet 18/12-2023
  80. ^ En historie om kronprins Frederiks besøg i Madrid går verden rundt: »Det er en rigtig møgsag«. Berlingske. Hentet 18/12-2023
  81. ^ 'Løgn og latin': Nu reagerer DR. Ekstra Bladet. Hentet 18/12-2023
  82. ^ http://www.lundskov.dk/download/royal-margrethe-aner.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
  83. ^ a b c d e "H.K.H. Kronprinsen – Dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 13. august 2015. Hentet 2019-04-24.
  84. ^ a b "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-04-24.
  85. ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no (norsk). Hentet 25. april 2019.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Frederik 10.
Sidelinje af Huset Oldenburg
Født: 26. maj 1968
Titler som regent
Foregående:
Margrethe 2. 		Konge til Danmark
siden 2024 		Arving:
Christian
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Frederik_10.&oldid=11907722"