TBE: Forskelle mellem versioner

TBE (tick-borne encephalitis "flåtbåret hjernebetændelse") eller centraleuropæisk hjernebetændelse er en sygdom, som skyldes angreb af TBE-virus (tick-borne encephalitis virus). Virussen overføres til mennesker ved bid af skovflåt.

Sygdommen skyldes en virus fra familie flavivirus.^[1] Virusen kan overføres ved bid af visse arter af flåter: Skovflåten (Ixodes ricinus) eller dens nære slægtning Ixodes persulcatus (i Skandinavien kun kendt fra det nordlige Sverige).^[2][3] Rådyr, mus og husdyr som for eksempel katte kan have virussen. Smitten sker ikke fra menneske til menneske.^[1] Hvis en skovflåt har virussen og den bidder et menneske, overføres den inden for få minuter, og det er derfor vigtigt hurtigt at fjerne skovflåten.^[1]

TBE forekommer i store dele af Asien og Europa. I Europa kan den forekomme i de fleste lande, men er specielt kendt fra de østlige egne, blandt andet i Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, de baltiske lande, Polen, Østrig, Tyskland (specielt i syd), og Sverige.^[4][5] I Sverige er langt de fleste tilfælde i centrale og sydlige dele af landet, og man konstaterer generelt 200-300 tilfælde pr år.^[6] TBE forekommer også lokalt i Finland og Norge. I de vestlige dele af Europa er den derimod ganske lokal og sjælden. Der er endnu ikke konstaterede tilfælde i Portugal og Spanien, mens det første kendte tilfælde i Holland var i 2016, og det første kendte i Storbrittanien var i 2019.^[5] I Europa blev der i 2019 anmeldt 3.411 tilfælde af TBE.^[7] Virusens forekomst blandt skovflåter kan variere en del; i de dele af Europa hvor den findes er den typisk fra 0,1% til 5%, men kan enkelte steder være helt oppe på 30%.^[4][7]

I Danmark har man kendt til TBE i over 50 år, men den var oprindeligt begrænset til Bornholm med ganske få tilfælde om året.^[1] Da størstedelen (ca. 75%) af dem der smittes ikke får nogle symptomer, og en del af dem der får symptomer aldrig udvikler den alvorlige form, estimeres det, at det reelle antal af smittede er højere; en undersøgelse af antistoffer i blodet på bornholmske skovarbejdere viste, at omkring 20% af dem havde været smittet.^[1][4] I 2008–2009 konstaterede man for første gang tilfælde i Danmark uden for Bornholm, da to personer blev smittet i Tokkekøb Hegn nær Lillerød i det nordøstlige Sjælland.^[8]

Om end antallet stadig er meget lavt, har man set en øget udbredelse af TBE-virusset over den seneste årrække, specielt efter den lange og varme sommer i 2018 (noget lignende har man set i øvrige dele af Europa).^[1][8] I modsætningen til Borrelia, så er udbredelsen af TBE-virusset i Danmark meget pletvis, og i et område hvor den findes, vil den ofte hovedsageligt være begrænset til f.eks. en bestemt eng eller skovlysning;^[1] selv på den præcise lokalitet er det stadig kun et mindretallet af skovflåter, der har virusset.^[8] Risikoen for at få TBE i Danmark anses generelt for at være ekstremt lav, men den er højere, hvis man jævnligt færdes i vegetation uden for stier i kendte risikoområder.^[9]

I 2020–2022 var der fem til syv kendte tilfælde pr år, hvor en person var smittet i Danmark, og derudover enkelte danskere, som var blevet smittet på en tur i udlandet.^[10] Fra 2018 til og med 2022 er der konstateret tilfælde i flere dele af det nordøstlige Sjælland, deriblandt en håndfuld tilfælde i Tisvilde Hegn–Asserbo Plantage området (naturlegepladsen i den nordøstlige del af Tisvilde Hegn har derfor været lukket siden 2020^[11]), ét tilfælde i Vinderød Skov, ét i Hareskoven og ét i Hørsholms Arboretet, mens der også var to tilfælde på Bornholm, to nær Fåborg på Fyn, ét tilfælde fra Falster (præcis lokalitet ikke kendt, da den smittede besøgte flere skove på øen^[12]) og ét i Jylland (præcis lokalitet ikke kendt).^[8][10]

Rådyr er den primære vært for skovflåterne, og undersøgelser har vist, at 39% af rådyr fra Bornholm og 89% of dem fra Bøtø Plantage (Falster) havde antistoffer mod TBE i deres blod.^[7] En genetisk undersøgelse af TBE-undertypen i Tisvilde Hegn har vist, at den formodentlig stammer fra det sydlige Norge. Man formoder, at den er blevet transporteret til Danmark via skovflåter, der har siddet på trækfugle.^[13]

Omkring 75% eller mere oplever ingen symptomer på infektionen.^[1][4]

Inkubationstiden, dvs. perioden fra flåtbidet til tidspunktet hvor nogle får influenza-lignende symptomer, er normalt omkring en uge, men der kan gå op til tre uger.^[4] Den influenza-lignende sygdom ("sommerinfluenza"), som op til omkring 25% får, varer generelt fra 2 til 7 dage.^[1] Nogle få dage til tre uger efter de influenza-lignende symptomer er stoppet (og man føler sig generelt rask) udvikler omkring ¹⁄₃ hjernebetændelse, med de typiske symptomer på den sygdom.^[1][4] De fleste der får TBE hjernebetændelsen kommer sig, men ca. ¹⁄₃ af dem der måtte hospitalsindlægges får varige neurologiske skader som eksempelvis lammelser, høreskader eller indlæringsvanskeligheder.^[1][8] Generelt er ældre i større risiko for at få et alvorligt forløb ved TBE, mens børn oftere har et langt mindre alvorligt sygdomsforløb.^[4] Blandt de tilfælde man finder (en betydelig del af dem uden symptomer eller med kun milde symptomer overses formodentlig), er sygdommens dødelighed på 1–2%.^[1][14]

Derimod er dødeligheden for de siberiske og fjernøstlige typer af TBE noget højere, helt oppe på 6–20%, og de kan også have et andet sygdomsforløb end den europæiske type.^[14]

Forebyggelse mod TBE er ved at undgå bid af skovflåt, fjerne skovflåter der sidder på en så hurtigt som muligt (TBE-virus overføres inden for få minutter efter biddet^[1]), eller lade sig vaccinere. Selv i kendte risikoområder er risikoen meget begrænset, hvis man bliver på stier og ikke bevæger sig igennem vegetation.^[9] Skovflåterne har højsæson fra juli til september, men de er aktive fra foråret til efteråret når temperaturen overstiger 5°C.^[1][7]

I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne, at man får vaccinen mod TBE, hvis man ofte bevæger sig gennem vegetation i de kendte risikoområder, men ellers ikke.^[9] For at få grunddækningen, skal man vaccineres tre gange. De første to stik gives med en til tre måneders mellemrum, hvorefter det tredje gives fem til tolv måneder senere.^[4][15] Allerede to uger efter andet stik vil man typisk have en dækning på omkring 90%, og efter tredje er det næsten 100%.^[16] Tre år efter det sidste stik anbefales det at få en booster-vaccination, efterfulgt af yderligere booster-stik med tre til fem års mellemrum.^[15] Selvom TBE-vaccinen generelt har en meget høj dækningsgrad, er den ikke 100%, og der er kendt tilfælde, hvor fuld vaccinerede personer, specielt ældre, alligevel fik sygdommen.^[12]

NB: Læs Wikipedia:Lægelige forbehold