Redigerer Den kinesisk-vietnamesiske krig
Redigeringen kan fjernes. Kontroller venligst sammenligningen herunder for at bekræfte at det er hvad du ønsker at gøre, og gem så ændringerne for at fuldføre fjernelsen. Du skal tilføje en begrundelse for fjernelsen i beskrivelsesfeltet medmindre der er tale om fjernelse af rent hærværk.
| Nuværende version | Din tekst | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
== Krigen == |
== Krigen == |
||
Den [[17. februar]] [[1979]] begyndte kinesisk [[artilleri]] at skyde ind mod vietnamesisk [[Territorium (suverænitet)|territorium]] og kort derefter invaderede Kina med 80.000 mand langs hele grænsen mellem de to lande. Dette skete efter, at [[Deng Xiaoping]] havde besøgt [[Japan]] og [[USA]] og sagt, at [[Vietnam]] skulle straffes for sin handlemåde i [[Cambodja]]. Angrebet bestod i menneskelige bølger, hvor man forsøgte at vinde fordele med hjælp af sin overlegenhed i antallet af soldater. Men angrebet mistede hurtigt styrke, og de kinesiske styrker oplevede voldsomme menneskelige tab. Den vietnamesiske milits-styrke blev anset som den mest erfarne i verden, og lykkedes at påføre den første angrebsbølge store tab. Kommunikationen blev saboteret, og vellykkede vietnamesiske grænseraids og påfølgende sabotering af Kinas ammunitionslagre førte til, at de kinesiske styrker løb tør for artilleri-ammunition allerede på et tidligt stadium. Dette førte til, at kineserne blev lette mål for vietnamesisk artilleri. De kinesiske styrker fik også store problemer med at trænge forbi tungt befæstede vietnamesiske maskinvåben-positioner på grund af manglen på artilleristøtte. Minelægning og placering af skarpe bambusstænger var to taktikker, som de vietnamesiske tropper benyttede sig af under krigen, og som viste sig at være meget effektiv.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.bharat-rakshak.com/MONITOR/ISSUE3-3/bakshi.html |title=The Sino-Vietnam War-1979: Case Studies in Limited Wars, Colonel G.D. Bakshi, VSM |access-date=24. oktober 2016 |archive-date= 8. december 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20041208070849/http://www.bharat-rakshak.com/MONITOR/ISSUE3-3/bakshi.html |url-status= |
Den [[17. februar]] [[1979]] begyndte kinesisk [[artilleri]] at skyde ind mod vietnamesisk [[Territorium (suverænitet)|territorium]] og kort derefter invaderede Kina med 80.000 mand langs hele grænsen mellem de to lande. Dette skete efter, at [[Deng Xiaoping]] havde besøgt [[Japan]] og [[USA]] og sagt, at [[Vietnam]] skulle straffes for sin handlemåde i [[Cambodja]]. Angrebet bestod i menneskelige bølger, hvor man forsøgte at vinde fordele med hjælp af sin overlegenhed i antallet af soldater. Men angrebet mistede hurtigt styrke, og de kinesiske styrker oplevede voldsomme menneskelige tab. Den vietnamesiske milits-styrke blev anset som den mest erfarne i verden, og lykkedes at påføre den første angrebsbølge store tab. Kommunikationen blev saboteret, og vellykkede vietnamesiske grænseraids og påfølgende sabotering af Kinas ammunitionslagre førte til, at de kinesiske styrker løb tør for artilleri-ammunition allerede på et tidligt stadium. Dette førte til, at kineserne blev lette mål for vietnamesisk artilleri. De kinesiske styrker fik også store problemer med at trænge forbi tungt befæstede vietnamesiske maskinvåben-positioner på grund af manglen på artilleristøtte. Minelægning og placering af skarpe bambusstænger var to taktikker, som de vietnamesiske tropper benyttede sig af under krigen, og som viste sig at være meget effektiv.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.bharat-rakshak.com/MONITOR/ISSUE3-3/bakshi.html |title=The Sino-Vietnam War-1979: Case Studies in Limited Wars, Colonel G.D. Bakshi, VSM |access-date=24. oktober 2016 |archive-date= 8. december 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20041208070849/http://www.bharat-rakshak.com/MONITOR/ISSUE3-3/bakshi.html |url-status=yes }}</ref> |
||
Efter en uge med kampe indstillede kineserne. Det indledende angreb havde været dårlig udført, og styrker havde lidt store tab. Otte nye divisioner blev mobiliserede til grænsen. En fornyet angrebsbølge klarede at erobre provinshovedstæderne i provinserne Dong Dang, [[Lao Cai (provins)|Lao Cai]], [[Cao Bang (provins)|Cao Bang]] og [[Ha Giang (provins)|Ha Giang]].<ref name=autogeneret1 /> Stillet ovenfor dette benyttede vietnameserne den samme strategi, som tidligere havde givet succes under [[slaget ved Dien Bien Phu]]; de trak sig ud af byerne og tog kontrol over de omkringliggende højdedrag. Kineserne oplevede dermed det samme, som franskmændene havde oplevet i 1954; de blev omringet uden mulighed for at slå til mod fjenden. Vietnamesisk artilleri var let at gemme i bjergene, og det var altfor farligt for okkupationsstyrkerne at bevæge sig langt udenfor de okkuperede byer. Gentagne forsøg på at slå de vietnamesiske styrker ud medførte store tab på kinesisk side og havde ringe effekt mod de vietnamesiske styrker. |
Efter en uge med kampe indstillede kineserne. Det indledende angreb havde været dårlig udført, og styrker havde lidt store tab. Otte nye divisioner blev mobiliserede til grænsen. En fornyet angrebsbølge klarede at erobre provinshovedstæderne i provinserne Dong Dang, [[Lao Cai (provins)|Lao Cai]], [[Cao Bang (provins)|Cao Bang]] og [[Ha Giang (provins)|Ha Giang]].<ref name=autogeneret1 /> Stillet ovenfor dette benyttede vietnameserne den samme strategi, som tidligere havde givet succes under [[slaget ved Dien Bien Phu]]; de trak sig ud af byerne og tog kontrol over de omkringliggende højdedrag. Kineserne oplevede dermed det samme, som franskmændene havde oplevet i 1954; de blev omringet uden mulighed for at slå til mod fjenden. Vietnamesisk artilleri var let at gemme i bjergene, og det var altfor farligt for okkupationsstyrkerne at bevæge sig langt udenfor de okkuperede byer. Gentagne forsøg på at slå de vietnamesiske styrker ud medførte store tab på kinesisk side og havde ringe effekt mod de vietnamesiske styrker. |
||