duel
Dansk
[redigér]Substantiv
[redigér]duel fælleskøn
- En kamp med våben mellem to personer efter forudbestemte regler, ofte forårsaget af æreskrænkelse.
Synonymer
[redigér]Bøjning
[redigér] Bøjning af „duel“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | duel | duellen | dueller | duellerne |
| genitiv | duels | duellens | duellers | duellernes |
Engelsk
[redigér]Substantiv
[redigér]duel
Nederlandsk
[redigér]Substantiv
[redigér]duel
Bøjning
[redigér]|
Best. Ental het duel |
Ental diminutiv duelletje |
Flertal duels |
Flertal diminutiv duelletjes |