branden
Dansk
Substantiv
branden fælleskøn
- Ental bestemt form af brand.
Nederlandsk
Udtale
Verbum
branden
- at brænde
Bøjning
| Lang tillægsform | brandend | |||
| Førnutid | hebben gebrand | |||
| Bydemåde | brand(t) | |||
| ik | jij/je, u | hij, zij/ze, het | wij/we, jullie, zij/ze | |
| Nutid | brand | brandt | brandt | branden |
|---|---|---|---|---|
| Datid | brandde | brandde | brandde | brandden |
Kilder
- „branden“ i vanDale woordenboek