ben

ben

1. (iso) ISO 639-2: forkortelse for bengali.

Et ben, der kan bruges til at gå. Et ben (en knogle)

Fra oldnordisk bein (ben, knogle)

• IPA: (hjælp) /beːˀn/

ben intetkøn

1. Lemmerne på dyr eller mennesker, der bruges til at gå med.
   • Dit ben går fra hoften til fodden.
2. knogle
   • Ønsker fruen kotelleten med eller uden ben ?
3. fiskeben.
   • Fisk! Det er der ingen ben i.
4. led eller bevægeapparatet.
   • Hos ældre folk værker benene tit, hvilket vil sige at de lider af rheuma.

Ental ubestemt et ben

Ental bestemt benet

Flertal ubestemt ben

Flertal bestemt benene

• bagben
• forben

til at gå

Engelsk: leg  (en) Finsk: jalka  (fi), sääri  (fi) Fransk: jambe  (fr) hunkøn Kurdisk: ling (ku) hankøn Nederlandsk: been  (nl) intetkøn Norsk bokmål: bein  (no) intetkøn, ben  (no) intetkøn Norsk Nynorsk: bein  (nn) intetkøn

Plattysk: Been  (nds) intetkøn Slovakisk: noha (sk) hunkøn Svensk: ben  (sv) intetkøn Tjekkisk: noha (cs) hunkøn Tyrkisk: bacak  (tr) Tysk: Bein  (de) intetkøn

knogle

Engelsk: bone  (en) Finsk: luu  (fi) Fransk: os  (fr) hankøn Kurdisk: hestî (ku) hankøn Nederlandsk: been  (nl) intetkøn, bot  (nl) intetkøn Norsk bokmål: bein  (no) intetkøn, ben  (no) intetkøn Slovakisk: kosť (sk) hunkøn

Norsk Nynorsk: bein  (nn) intetkøn Plattysk: Knaak  (nds), Knaken  (nds) Svensk: ben  (sv) intetkøn Tjekkisk: kost (cs) hunkøn Tyrkisk: kemik  (tr) Tysk: Bein  (de) intetkøn, Knochen  (de) hankøn

• "ben" i Den Danske Ordbog

• audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ˈbeːn/

ben

1. et ben (til at gå)
2. et ben (knogle)

Bøjning af ben	Ental		Flertal
intetkøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	ben	benet	ben	benen
Genitiv	bens	benets	bens	benens

armbågsben bakben bena bena upp bena ut benaska benbildning benbit benbrott benfisk benflisa benfri benfärgad benföring benget bengädda benhinna benhus benhård benig

benighet bening benkläder benknota benknäckare benkol benlim benlinda benling benläder benlös benmassa benmjöl benmuskel benmärg benpipa benporslin benprotes benrangel benrester

benröta bensax benskada benskena benskydd benskör benskörhet benspark bensprattel benstomme bensträckare benstump benstyrka bensår bentackling bentag benutrymme benved benvit benvärmare benvävnad

bröstben enbent fingerben fiskben framben fyrbent handlovsben hundben karpalben kobent korsben köttben lårben lösben mellanhandsben nyckelben revben skenben skinn och ben strålben

trebent träben tvåbent underben vadben vristben överarmsben

• „ben“ i Lexin

• IPA: (hjælp) /ben/

ben

1. (lægevidenskab) modermærke

Personlige pronominer på tyrkisk
	Nominativ	Akkusativ	Dativ	Lokativ	Ablativ	Possessiv
1. pers. sing.	ben	beni	bana	bende	benden	benim
2. pers. sing.	sen	seni	sana	sende	senden	senin
3. pers. sing.	o	onu	ona	onda	ondan	onun
1. pers. plur.	biz	bizi	bize	bizde	bizden	bizim
2. pers. plur.	siz	sizi	size	sizde	sizden	sizin
3. pers. plur.	onlar	onları	onlara	onlarda	onlardan	onların

ben

1. jeg

• Büyük Türkçe Sözlük „ben“