os

os fælleskøn

1. røg, damp

os fælleskøn (bestemt form osen, bruges ikke i flertal)

Engelsk: smoke (en)

Tysk: Qualm  (de) hankøn

1. Akkusativ af vi

Engelsk: us (en)

Tysk: uns (de)

• "os" i Den Danske Ordbog

Fra latin ossum.

•  IPA: (hjælp) /ɔs/, X-SAMPA: /Os/ (singularis)
•  IPA: (hjælp) /o/, X-SAMPA: /o/ (pluralis)

• Udtale

  (fil)

os hankøn (pluralis os)

1. (anatomi) knogle

• „os“ i Centre National de Ressources Textuelles et Lexicales

• Audio (klassisk)
  (fil)

• IPA: (hjælp) /oːs/

ōs n (genitiv ōris) tredje deklination

1. (anatomi) mund

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ɔs/

os hankøn

1. (pattedyr) okse

Best. Ental de os

Ental diminutiv osje

Flertal ossen

Flertal diminutiv osjes

• „os“ i vanDale woordenboek