demonstrativ

Etymology

From French démonstratif.

Adjective

demonstrativ

1. (grammar) demonstrative
2. ostentatious, unsubtly expressing an opinion without actually articulating it
   • 2017, Lisbeth Werner, Puk sætter rekord, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     ... Karen ... smækkede døren efter sig på en meget demonstrativ måde.

     Karen slammed the door behind in a very ostentatious way.

   • 2015, Katrine Marie Guldager, København, Politikens Forlag, →ISBN:

     Hun tog et stort sug af cigaretten og pustede røgen ud på en meget demonstrativ måde.

     She inhaled deeply from the cigarette and exhaled the smoke in a very ostentatious way.

   • 2013, Morten Hesseldahl, En tid til at dø, Modtryk, →ISBN:

     “En beskeden mand,” siger Kasper. “Beskeden på en meget demonstrativ måde i så fald.

     "A modest man," Kasper says. "In that case, modest in a very ostentatious way.

Further reading

• “demonstrativ” in Den Danske Ordbog

Pronunciation

• IPA^(key): /demɔnstʁaˈtiːf/

• Audio:

  (file)

Adjective

demonstrativ (strong nominative masculine singular demonstrativer, comparative demonstrativer, superlative am demonstrativsten)

1. demonstrative

Further reading

• “demonstrativ” in Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache
• “demonstrativ” in Uni Leipzig: Wortschatz-Lexikon

Etymology

Borrowed from French démonstratif, from Latin demonstrativus. By surface analysis, demonstra +‎ -tiv.

Adjective

demonstrativ m or n (feminine singular demonstrativă, masculine plural demonstrativi, feminine and neuter plural demonstrative)

1. demonstrative