Nothing Special   »   [go: up one dir, main page]

Faktaboks

Jean Genet
Født
19. december 1910, Paris, Frankrig
Død
15. april 1986, Paris, Frankrig

I 1952 udgav Sartre Saint Genet, comédien et martyr, hvori han beskriver Genet som den perfekte eksistentialistiske helt, der bevidst lever op til den rolle som udstødt, som samfundet pålagde ham. Foto af Jean Genet uden år.

.

Jean Genet. TV-Teatret opførte Genets Stuepigerne 1962 med Susse Wold og Lone Hertz. Hans-Henrik Krause instruerede.

.

Jean Genet var en fransk forfatter og dramatiker. I sin fiktive selvbiografi Journal du voleur (1949, dansk Tyvens dagbog, 1955) bygger den franske forfatter Jean Genet sit image op som tyv, fængselsfange, homoseksuel og prostitueret med magt, undertrykkelse og seksuel identitet som centrale temaer. Hans romaner, bl.a. Querelle de Brest (1953, dansk Matrosen og stjernen, 1958), foregår blandt kriminelle og samfundets udstødte.

Jean Genets dramatik

Genets første drama, enakteren Haute Surveillance 1949 (Det høje forsyn DR-radio 1967) handler om magtforhold i et fængsel, men det var Les Bonnes 1947 (Pigeleg Riddersalen 1951, Stuepigerne DR-tv 1962), der blev Genets internationale gennembrud efter urpremieren på Théâtre de l’Athénée i Paris. Det handler om to stuepigers oprør mod undertrykkelsen fra deres Madame, der udspiller sig som en rituel gennemspilning af deres drøm om at myrde hende. Le Balcon (1956, dansk Balkonen, 1963), der foregår på et bordel, vakte skandale, men var en enorm succes. Opsætningen i Paris af Les Nègres (1959) ved Roger Blin i 1960 var en stor teaterbegivenhed. I Les Paravents (Skærmene) i 1966, hans største og mest sammensatte værk, kredses om revolution, magtforhold og sadomasochistiske relationer. I forbindelse med Roger Blins instruktion af Les Paravents skrev Genet en række breve udgivet samme år Lettres à Roger Blin. Posthumt blev to værker udgivet i hhv. 1989 og 1993, Elle og Splendid’s (Jumboteatret 1999).

Genets teater er beslægtet med det absurde drama, men hans groteske univers af rå vold og erotisk ømhed er helt hans eget. Det er et spejlkabinet, hvor alt er genskin af genskin, et karneval, hvor alle bærer maske, et døds- og kærlighedsritual. Sproget er et fyrværkeri af forfinet poesi og obskønitet.

Øvrigt forfatterskab

Genet har også arbejdet med film og udgivet digte, som Le condamné à mort (1942, Den dødsdømte). Fra 1968 engagerede han sig aktivt i politik på den yderste venstrefløj.

Hans sidste værk, Le Captif amoureux (1986, dansk En forelsket fange, 2021), er et poetisk essay om palæstinenserne.

Læs mere i Lex

Litteratur

  • Thody, Philip (1968). Jean Genet, a Study of his Plays and Novels. London; Hamish Hamilton.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig